I Afdeling for Retspsykiatri søger vi to erfarne sygeplejersker til stillinger som ansvarshavende sygeplejerske, der skal dække vores 4 snart 5 regionale sengeafsnit i aftentimerne.
Er du klar til at tage ansvar og lede i et dynamisk og udfordrende klinisk miljø? Har du solid erfaring inden for psykiatrisk sygepleje, og allerhelst retspsykiatrisk sygepleje, samt en passion for at sikre den bedste behandling til patienter med komplekse behov? Vil du arbejde tæt sammen med den øvrige gruppe af erfarne ansvarshavende sygeplejersker i afdelingen? Er du frisk på weekendvagter hver 2. weekend?
Dine arbejdsopgaver
Som ansvarshavende sygeplejerske spiller du en afgørende rolle i at lede og koordinere sygeplejepraksis i vores afdeling i aftentimerne samt i både weekender og søgnehelligdage. Du bliver ansvarlig for at sikre, at vores behandlingsplaner og mål opretholdes, samtidig med at du inspirerer og udvikler vores dedikerede personale i afsnittet med fokus på den gode psykiatriske sygepleje, mentalisering samt forebyggelse af tvang?
Ansvars- og kompetenceområde
Du har det overordnede ansvar for at sikre kvaliteten af sygeplejepraksis i vores regionale retspsykiatri, og du bidrager til kontinuitet i patientforløbene. Din rolle indebærer også at sikre personalets sikkerhed og at implementere ny faglig viden for at forbedre behandlingsresultaterne.
Din profil
Hvad tilbyder vi, hvis du griber chancen?
Du kommer til at indgå i et lille og stærkt teamarbejde i den samlede gruppe af ansvarshavende sygeplejerske, som er præget af høj faglighed, lang erfaring og selvstændighed.
Vi har et stærkt sammenhold og en høj trivsel. Det er vigtigt for os, at vi også har det sjovt, når vi er på arbejde. Vi løfter en vigtig samfundsopgave, og vi er stolte, af det vi laver.
Sikkerhed er noget vi sætter højt på dagsordenen. Vores topmoderne sygehus gør det muligt, at skabe meget sikre og trygge rammer for både patienter og medarbejdere.
Hos os får alle medarbejdere 12 dages sikkerhedskursus - fordi sikkerhed og god patientpleje er det vigtigste for os.
Vi tilbyder også:
Næste skridt, hvis du brænder for at gøre en forskel i livet for vores patienter og ønsker at være en del af et dedikeret team, er at sende din ansøgning, CV samt relevant uddannelsesdokumentation til os i dag.
Stillingen er en fuldtidsstilling på 37 timer ugentlig primært i aftenvagter med weekendvagter hver 2. weekend.
Løn efter overenskomst.
Stillingerne ønskes besat den 1.marts 2025 eller snarest muligt efter aftale.
Ansøgningsfrist: Mandag den 27. januar 2025
Samtaler: Forventeligt onsdag den 29. januar 2025
Har du Iyst til at høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte os.
Vi ser frem til at byde dig velkommen til vores team og samarbejde om at skabe en positiv hverdag for vores patienters Recovery.
Psykiatrien som arbejdsplads
I Psykiatrien Region Sjælland kan du gøre en forskel for hele mennesket. Vi skaber håb, vilje og lyst til livet. Du gør en meningsfuld forskel, når du vælger at arbejde i Psykiatrien. Gør karriere i Psykiatrien, hvis du vil redde mere end liv. Se mere på Jobipsykiatrien.dk – og læs om udviklingsmuligheder, karriereveje og alt det andet som er rart at vide, når man søger nyt job.
Om Psykiatrien
Psykiatrien Region Sjælland er en behandlingspsykiatri, der består af en række sengeafsnit og ambulante enheder rundt omkring i regionen. Vi varetager psykiatrisk udredning og behandling samt akutforpligtelsen i Region Sjælland.
Vi udvikler og formidler en bred vifte af psykiatriske tilbud til regionens borgere, og vi har en anonym rådgivning, som er åben for alle, der har behov for viden eller sparring om psykisk sygdom. Vi forsker bredt med inddragelse af både patienter og pårørende. Vi ser det som en vigtig opgave at uddanne fremtidens medarbejdere, så vi varetager også en stor uddannelsesopgave.
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir