1. Alle Job
  2. Sundhed
  3. Ballerup
Nyt job

Psykiatrisk Center Ballerup

Vi udvider med endnu en Speciallæge til Kompetence Center for Transkulturel psykiatri (CTP)

Fuldtid

Permanent

Maglevænget 2, 2750 Ballerup, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2814132
|
Indrykket for 1 dage siden
Bliv en del af et velfungerende ambulatorium og en stor speciallægegruppe på CTP og Psykiatrisk Center Ballerup

Vi udvider med endnu en speciallæge til vores team af læger og søger en kollega til vores velfungerende ambulatorie og det giver dig muligheden for at blive en del af et højt lægefagligt miljø.

CTP tilbyder behandling til traumatiserede flygtninge samt familiesammenførte og varetager regions og højt specialiseret funktion for denne målgruppe. Opgaverne består i at vurdere, diagnosticere og sikre behandlingen af henviste patienter, som vi modtager fra hele Region Hovedstaden. Vi modtager ca. 600 henvisninger årligt. Størstedelen af de henviste er traumatiserede flygtninge med primært PTSD, depression og angstproblematikker. Ca. 20% af henviste er patienter med anden etnisk baggrund, hvor kulturelle faktorer påvirker sygdomsbilledet i et omfang, der vanskeliggør udredning og behandling i almenpsykiatrien.

Vi tilbyder individuelt tilpasset tværfaglig behandling til mennesker med svære psykiske lidelser, som medfører funktionsnedsættelse og behov for en tværfaglig indsats.

Personalegruppen består af overlæger, yngre læger, psykologer, sygeplejersker, socialrådgivere og sekretærer. Derudover har vi et tolkekorps bestående af kvalificerede selvstændige tolke.

Om stillingen

Som speciallæge er du ansvarlig for udredning og behandling af patienter i eget ambulatorium på mellem 40-60 patienter. Vi er et ambulatorium der løbende iværksætter større og mindre forskningstiltag, hvor alle vores patienter tilbydes deltagelse. Forskningstiltag er klinikerdrevet og vi arbejder med integration af forskning i al behandling. Aktuelt skal vi afprøve et motiverende modul samt et shared decision modul i et større randomiseret forsøg der påbegyndes 1.1.25. I den forbindelse vil der være oplæring i disse metoder og samrating. Vi arbejder med ratingskemaer til vurdering af effekt af behandlingen. Vores arbejde foregår ud fra manualer, der er udarbejdet af de enkelte faggrupper. Vi har ugentlig behandlingskonference og supervision. Du kan se nærmere på www.ctp-net.dk

Vi har gennem mange år fastholdt en udelukkende lægefaglig udredning og vurdering og sikret lægefagligt behandlingsansvar for alle vores patienter. Det lægelige arbejde foregår i et tværfagligt samarbejde og består blandt andet af indledende vurderinger, diagnostisk udredning, udfærdigelse af behandlingsplaner samt medicinsk behandling og psykoedukation.

Du bliver samtidig en del af Psykiatrisk Center Ballerup med i alt cirka 800 medarbejdere, herunder mere end 40 speciallæger og en stor gruppe yngre læger i uddannelsesstillinger. Der er fælles klinikker, konferencer og temadage for alle Psykiatrisk Center Ballerups læger. Speciallægerne indgår i bagvagt eller yder supervision i akutmodtagelsen med forskudt arbejdstid (”Speciallæge i Front”) 1-2 gange om måneden.

Vi tilbyder

  • gode og fleksible ansættelsesvilkår
  • mulighed for at deltage i efteruddannelse
  • konferencer eller lederuddannelse
Vores forventninger til dine kvalifikationer

Stillingen ønskes besat med en speciallæge i psykiatri med interesse for ambulatoriets målgruppe.

Din erfaring med målgruppen er mindre relevant, idet der er gode oplæringsmuligheder.

  • du er fleksibel
  • du arbejder selvstændigt
  • du er stabil og struktureret med dine ansvarsområder
  • du har gode samarbejdsevner og lyst til at være en del af et tværfagligt behandlingsmiljø.
Der vil være mulighed for at arbejde med at udvikle flere lægefaglige kompetencer, herunder forskning, leder og administrator, afhængig af interesse

Ansættelsesvilkår

Stillingen ønskes besat pr. 1. april 2025 eller snarest derefter.

Du ansættes i henhold til overenskomst for overlæger, herunder overenskomstens bestemmelser om arbejdstid. Som overlæge i Region Hovedstadens Psykiatri er du vagtforpligtet. Det vil primært være i form af SIF funktion på PCB.

Ambulatoriet har pt. åben mandag til fredag kl. 08.00-16.00. Din arbejdstid vil derfor primært ligge inden for dette tidsrum.

Regionen er et døgndækket område, og du vil efter konkret behov kunne blive planlagt med vagter uden for ambulatoriets åbningstider i overensstemmelse med arbejdstidsreglerne i overenskomsten.

Interesseret?

Send ansøgning, CV, speciallægeanerkendelse, dokumentation af formelle og faglige kompetencer og andre relevante dokumenter via linket her på siden senest 20. februar 2025

Bedømmelse af ansøgere vil ske på baggrund af ansøgerens oplysninger om egne kompetencer inden for hver af de 7 kompetencer for speciallæger, hvorfor ansøgningen bedes udarbejdet i henhold til disse

Forud for eventuel ansættelse vil der blive indhentet referencer fra udvalgte tidligere ansættelsesforhold efter nærmere aftale med den enkelte ansøger

Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte ledende overlæge fra Kompetencecenter for Transkulturel Psykiatri trine.maria.nø[email protected], 38 64 70 16 eller forskningsleder Jessica Carlsson [email protected], 38 64 51 35

Vi ser frem til at læse din ansøgning og indkalder til samtaler løbende.

Du kan læse mere om Psykiatrisk Center Ballerup på vores hjemmeside eller om Region Hovedstadens Psykiatri som arbejdsplads på "Job i Psykiatrien".



Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj dette job til din jobagent og få lignende job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Speciallæge
Ballerup
Speciallæge
Hovedstaden
Sundhed
Ballerup
Sundhed
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    Udløber snart
    Udløber snart

    Psykiatrisk Center Ballerup

    Speciallæge i psykiatri søges til Psykiatrisk Ambulatorium for Ældre, Psykiatrisk Center Ballerup

    Fuldtid

    Maglevænget 2, 2750 Ballerup, Danmark

    Indrykket for 26 dage siden

    Fuldtid

    Platanbuen 1, 2750 Ballerup, Danmark

    Indrykket for 4 dage siden

    Vi skal i 2025 være en del af en masse spændende projekter og nye tiltag i sundhedsplejen, så derfor opnormerer vi med endnu en sundhedsplejerske på fuld tid. Hos os er høj faglighed og udvikling en k... Læs mere
    Ballerup Kommune
Søg efter andre job