1. Alle Job
  2. Offentlig administration
  3. Aarhus

VIA University College

VIA søger Kvalitetspartner med særligt fokus på Ingeniør- og Businessuddannelserne (barselsvikariat)

Fuldtid

Tidsbegrænset

Hedeager 2, 8200 Aarhus N, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2843079
|
Indrykket for 2 dage siden

Vil du understøtte og udvikle kvalitet og relevans i VIAs Ingeniør- og Businessuddannelser – og vil du være med til løbende at udvikle VIAs kvalitetssystem og forankre kvalitetssystemet i en uddannelsesfaglig kontekst? Så læs med her.  

I VIA Uddannelsesudvikling søger vi en kvalitetspartner til VIAs Ingeniør- og Businessuddannelserne. Kvalitetspartneren skal fungere som bindeled mellem uddannelserne og afdelingen Uddannelsesudvikling, og således dels formidle intentioner og krav i VIAs kvalitetssystem i en lokal uddannelseskontekst og dels sikre videreudvikling af VIAs kvalitetssystem med afsæt i uddannelsernes behov. 
Kvalitetspartneren er organisatorisk placeret i Uddannelsesudvikling, men har samtidig en lokal forankring i Ingeniør- og Businessuddannelserne, og vil derfor også have en opgavemæssig reference til uddannelsesdekanen for Ingeniør- og Businessuddannelserne. Som kvalitetspartner for Ingeniør- og Businessuddannelserne kommer du til at arbejde med at udvikle systematik i kvalitetsarbejdet, analysere data samt gennemføre evalueringer og undersøgelser med afsæt i uddannelsernes strategiske udviklingsplaner. 
 
Afdelingen har ca. 50 medarbejdere fordelt i fire enheder, som beskæftiger sig med udvikling og kvalitetssikring af uddannelser, studieliv og internationalisering samt dataunderstøttelse af organisationen. Kvalitetspartneren vil blive tilknyttet afdelingens kvalitetsteam med ti dygtige konsulenter. 
Som en del af Uddannelsesudvikling bliver du en del af et spændende kollegasamarbejde og en uddannelsesinstitution, der hele tiden er i bevægelse. Vi tilbyder et godt kollegialt fællesskab, en uformel omgangstone og gode arbejdsforhold med stor frihed og selvstændigt ansvar i opgaveløsningen. 
 
Dine opgaver 
Du vil komme til at arbejde med både tværorganisatoriske udviklingsopgaver relateret til VIAs kvalitetssystem og uddannelsesspecifikke opgaver relateret til kvalitetsarbejdet som fx: 

  • Udvikle det lokale kvalitetsarbejde i samarbejde med uddannelsesledelsen 
  • Facilitere processer og understøtte arbejdet med uddannelsesområdets strategiske udviklingsplaner og opfølgning på kvalitetsarbejdet lokalt og tværorganisatorisk 
  • Udvikle metoder og spørgerammer til undervisningsevaluering, dimittendundersøgelse, aftagerundersøgelse 
  • Gennemføre undersøgelser blandt studerende, undervisere og aftagere 
  • Gennemføre frafaldsanalyse 
  • Gennemføre tværgående analyser med afsæt i data fra kvalitetssystemet – nøgletal, evalueringer, undersøgelser, censorrapporter  
  • Planlægge og facilitere uddannelsesevaluering med eksterne eksperter 
  • Udvikle og understøtte lokal forankring af procedurer i henhold til VIAs processtandarder 
  • Etablere og vedligeholde årshjul for kvalitetsarbejdet i Plandisc 

Din baggrund 
Din uddannelsesmæssige baggrund kan være mangeartet, men forventes at være på kandidatniveau. Du har erfaring fra en lignende stilling eller særlig indsigt i Ingeniør- og Businessuddannelserne. Du har en velafprøvet ’kvalitetsværktøjskasse’ og er optaget af at finde kloge og enkle rammer for at sikre og udvikle kvaliteten på uddannelserne. 
 
Du er analytisk og god til at læse dig ind i regler og retningslinjer fra fx akkrediteringsinstitutionen samt forskellige strategiske og politiske dagsordener. Du er vant til at drive tværfaglige projekter og processer proaktivt og sikkert. Du er en dygtig kommunikator, både mundtligt og skriftligt, og dine samarbejdsevner sikrer, at samarbejdspartnere involveres og informeres, så der bliver følgeskab til processer og resultater. 
 
Vi tilbyder 
Du får et fagligt udfordrende og personligt udviklende job, hvor du indtager forskellige roller. Du vil både få selvstændigt ansvar samt dele ansvar i faste og skiftende opgavefællesskaber. VIA er en ung og dynamisk organisation, som skaber uddannelse af højeste kvalitet med et videngrundlag, der er anvendelsesorienteret og tæt koblet til praksis og de samfundsmæssige behov.

Vil du vide mere? 
Du kan læse mere om VIA University College og kvalitetsarbejdet i VIAs uddannelser på vores hjemmeside: https://www.via.dk/om-via/kvalitet-i-vias-uddannelser
Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte Mette Lyager, leder af Uddannelseskvalitet og –udvikling, telefon: 87 55 39 66, mail:[email protected]  

Ansættelsesvilkår 
Stillingen er et vikariat på fuldtid, som ønskes besat med tiltrædelse d. 1. maj 2025. Vikariatets varighed er 1 år. 

Ansættelse sker efter den til enhver tid gældende overenskomst for akademikere i staten.  

Stillingen er på 37 timer om ugen. 

Dit hovedarbejdssted er Campus Aarhus N. Derudover skal du forventeligt have en til to faste dage om ugen hos Ingeniør- og Businessuddannelserne på Campus Horsens. ogdu må forvente, at der kan være aktiviteter i hele Region Midtjylland.   

Vi håber, at du kan starte den 1. maj 2025. 

Ansøgningsfristen er den 9. marts 2025. 

Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler  i uge 12

VI er VIA  
VIA er en af Danmarks største uddannelsesinstitutioner med lokationer overalt i Region Midtjylland. Vi uddanner bl.a. lærere, sygeplejersker, ingeniører, designere og mange flere. Vi udvikler uddannelser i tæt samarbejde med praksis. Vi er en arbejdsplads med fleksibilitet, frihed og gode muligheder for udvikling. Hvis du er nysgerrig på, hvordan det er at arbejde i VIA, kan du læse nogle af vores fortællinger her.  

I VIA værdsætter vi kompetence og talent i alle former. Vi tror på styrken i diversitet og byder alle velkomne, uanset køn, alder, etnicitet eller baggrund. Vi opfordrer derfor alle til at søge stillingen og blive en del af et inkluderende fællesskab.  

Læs mere om VIA University College på http://www.via.dk/  

Læs information om anvendelse af personoplysninger i forbindelse med rekruttering på dette link: https://via.career.emply.com/persondatapolitik  

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj dette job til din jobagent og få lignende job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Konsulent
Aarhus
Konsulent
Midtjylland
Offentlig administration
Aarhus
Offentlig administration
Midtjylland

Andre job der minder om dette

Søg efter andre job