Da en af vores mangeårige medarbejdere har valgt at gå på pension, søger vi en engageret og ansvarsfuld chauffør/lagermedarbejder med stort kørekort (C) til at indgå i vores team.
Dine opgaver
Dine opgaver består primært i kørsel af undervisningsmaterialer til skoler i Region Midtjyllands 19 kommuner. Du vil indgå i en turnusordning med øvrige medarbejdere, således at der hver 4. uge arbejdes med lageropgaver.
Dine kompetencer
Vi forventer, at du er stabil, omhyggelig og ansvarsbevidst.
Da arbejdsmængden i perioder er meget svingende, og der ofte vil være pres på, er det meget vigtigt, at du er klar til at yde en ekstra indsats, og i stand til at bevare overblikket.
Du er udstyret med et godt humør og en humoristisk sans.
Du skal være god til dansk i både skrift og tale.
Du er indstillet på et fysisk udfordrende arbejde.
Du skal have stort kørekort (C).
Vi tilbyder
En velfungerende og travl arbejdsplads med 17 medarbejdere, hvor vi arbejder tæt sammen i teams, og hvor du får stor indflydelse på tilrettelæggelsen af de daglige arbejdsopgaver.
Arbejdstiden er i tidsrummet 7.00 - 15.00 med tilknyttet flexordning og er på fuld tid.
Ansættelsesvilkår
Ansættelse sker i henhold til gældende fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og OAO – Det Statslige Område og organisationsaftalen med 3F.
Stillingen er på 37 timer om ugen.
Stillingen er til besættelse pr. 1. januar 2025.
Dit hovedarbejdssted er Center for Undervisningsmidler, Fanøvej 9 B i Viborg, men du må forvente, at der kan være aktiviteter i hele Region Midtjylland.
Læs mere om Center for Undervisningsmidler på https://cfu.via.dk/.
Vi håber, at du kan starte den 1. januar 2025 eller snarest muligt derefter.
Ansøgningsfristen er den 20. november 2024.
Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler den 26. og/eller den 27. november 2024.
Er du interesseret?
Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Afdelingsleder Gitte Korreborg på tlf. 8755 2757 på hverdage mellem 8.00 og 9.00.
Ansøg stillingen via vores online rekrutteringssystem.
VI er VIA
VIA er en af Danmarks største uddannelsesinstitutioner med lokationer overalt i Region Midtjylland. Vi uddanner bl.a. lærere, sygeplejersker, ingeniører, designere og mange flere. Vi udvikler uddannelser i tæt samarbejde med praksis. Vi er en arbejdsplads med fleksibilitet, frihed og gode muligheder for udvikling. Hvis du er nysgerrig på, hvordan det er at arbejde i VIA, kan du læse nogle af vores fortællinger her.
I VIA værdsætter vi kompetence og talent i alle former. Vi tror på styrken i diversitet og byder alle velkomne, uanset køn, alder, etnicitet eller baggrund. Vi opfordrer derfor alle til at søge stillingen og blive en del af et inkluderende fællesskab.
Læs mere om VIA University College på http://www.via.dk/
Læs information om anvendelse af personoplysninger i forbindelse med rekruttering på dette link: https://via.career.emply.com/persondatapolitik
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir