1. Alle Job
  2. Kontor og administration
  3. Viborg
UDLØBET

VIBORG STIFTSADMINISTRATION

Viborg Stiftsadministration søger administrativ medarbejder til en deltidsstilling

Deltid

Permanent

Domkirkestræde 1, 8800 Viborg, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2735951
|
Indrykket for 74 dage siden

Bliver du motiveret af at arbejde med en bred vifte af opgaver? Kan du arbejde systematisk og selvstændigt? Trives du i et job, hvor ansvar, selvstændighed og trivsel er vigtige nøgleord?

En af vores dygtige administrative medarbejdere har valgt at gå på efterløn, så nu har du muligheden for at tiltræde en spændende stilling hos Viborg Stift og blive vores nye kollega.

Stillingen er en deltidsstilling på 20-25 timer ugentligt. Stillingen forventes besat pr. 1. januar 2025.

Dine opgaver

Jobbet er en kombination af sekretæropgaver, sagsbehandling, rådgivning, praktiske opgaver og alt det uventede, som får en hverdag på stiftet til at fungere. Jobbet rummer desuden gode muligheder for indflydelse på og ansvar for eget arbejde og mulighed for faglige og personlige udfordringer.

Dine arbejdsopgaver vil bl.a. være:

  • Sagsbehandling af menighedsrådenes ansøgninger om fx istandsættelse og ombygning af kirker i tæt samarbejde med stiftets specialkonsulent, som er ansvarlig for området samt rådgivning i den forbindelse
  • Arbejde med plansager
  • Journaliseringsopgaver i samarbejde med stiftets journalfører
  • Telefonbetjening
  • Sekretæropgaver for stiftskontorchefen, diverse udvalg, m.m.
  • Øvrige forekommende generelle sekretær- og administrative opgaver

Dine kvalifikationer

  • Du har en relevant sekretæruddannelse inden for administration og bred erfaring med sekretæropgaver, selvstændig sagsbehandling og rådgivning.
  • Du er omhyggelig, struktureret, nysgerrig og har en systematisk tilgang til dine opgaver.
  • Du er en produktiv afslutter, der formår at balancere din grundighed med deadlines samtidig med, at kvaliteten af dit arbejde er i orden.
  • Du har gode samarbejdsevner, er fleksibel og udadvendt, arbejder med stor ansvarsfølelse og tager aktivt del i arbejdsopgaverne.
  • Du har erfaring med IT på brugerniveau, gerne med kendskab til F2 - men ikke noget krav, og du skal have mod på at sætte dig ind i eventuelle nye systemer.
  • Du er serviceminded, har et godt humør – også i en travl og ofte uforudsigelig hverdag, og du er ikke bleg for at tage fat, der hvor behovet er.

Vi tilbyder

  • Spændende, alsidige og udfordrende arbejdsopgaver
  • Et udadvendt arbejde med en stor kontaktflade til præster, provster, menighedsråd og dine kollegaer i de andre stifter
  • Gode og dygtige kollegaer i et stærkt fagligt og engageret arbejdsmiljø, hvor videndeling, samarbejde og udvikling prioriteres højt, og hvor omgangstonen er uhøjtidelig - vi sørger for, at du bliver godt oplært, og kendskab til folkekirken er ikke en forudsætning
  • Gode, fleksible og familievenlige arbejdsvilkår, fx flekstidsordning, løbende kompetenceudvikling og frugt- og massageordning
  • Lyse, gode og flotte kontorer/faciliteter i den gamle bispegård centralt i Viborg med adgang til parkering

Hvem er vi?

Viborg Stift er en del af folkekirken. Et stift er en geografisk enhed og samtidig en forvaltningsmæssig institution under By-, Land- og Kirkeministeriet. Vi varetager myndigheds- og rådgivningsopgaver overfor biskoppen, stiftsøvrigheden, provster, præster, menighedsråd, provstiudvalg og stiftsråd indenfor eksempelvis forvaltningsret, ansættelsesret, byggesager og selvfølgelig kirkeret.

Vi er i alt 17 fagligt stærke kollegaer med forskellig administrativ og akademisk baggrund som bl.a. jurister, revisor, teolog, præst, journalist og administrative sagsbehandlere. Vi har alle egne opgaver og ansvarsområder, men alle er hinandens forudsætning, og vi hjælper hinanden efter behov. Du kan læse mere om Viborg Stift her.

Vi arbejder tæt sammen med de andre 9 stifter i Danmark og med By-, Land- og Kirkeministeriet. Vi har et særligt tæt samarbejde med Aarhus Stift om opgaverne i GiasCentret, som er betalingscenter for alle flerårige aftaler, der bliver oprettet af kirkegårdene i landet.

Løn og ansættelsesvilkår

Aflønning og ansættelse sker i henhold til OAO-S-fællesoverenskomsten samt organisationsaftalen HK/STAT. Ansættelsesområdet er Viborg Stift.

Din ansøgning

Din ansøgning vedlagt cv, eksamenspapirer og eventuelle andre relevante bilag skal sendes til Viborg Stift på adressen [email protected] og skal være os i hænde senest den 6. november 2024, kl. 12.

Ansættelsessamtaler forventes afholdt den 13. og den 15. november 2024 på Viborg Stift, Domkirkestræde 1, 8800 Viborg.

Vil du vide mere?

Du kan kontakte stiftskontorchef Bodil Abildgaard på 86620911, kontorfuldmægtig Susanne Enevoldsen 87262174 eller specialkonsulent Ann-Sofie Bach Kvist på 87262171 med spørgsmål til stillingen. Se yderligere på vores hjemmeside viborgstift.dk.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj dette job til din jobagent og få lignende job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Administrativ medarbejder
Midtjylland
Administrativ medarbejder
Viborg
Kontor og administration
Midtjylland
Kontor og administration
Viborg

Andre job der minder om dette

    JOBTEAM A/S

    Administrativ kontorassistent til virksomhed nær Viborg

    Deltid, Fuldtid

    8800 Viborg, Danmark

    Indrykket for 5 dage siden

    Fuldtid

    Tingvej 15A, 8800 Viborg, Danmark

    Indrykket for 3 dage siden

    Brænder du for at være med til at give borgerne på Socialområdet en stemme? Og at arbejde med omsætning af borgerperspektiver til kvalitetsudvikling og forbedring af indsatserne på det specialiserede ... Læs mere
    Region Midtjylland

    Fuldtid

    Nørregade 16, 8850 Bjerringbro, Danmark

    Indrykket for 4 dage siden

    Fuldtid

    Prinsens Alle 5, 8800 Viborg, Danmark

    Indrykket for 9 dage siden

Søg efter andre job