1. Alle Job
  2. Ledelse
  3. Roskilde

Region Sjælland

Vicechefjordemoder med godt overblik og stærk ledelsesfaglighed søges til Sjællands Universitetshospital ved Gynækologisk og Obstetrisk Afdeling med primær base i Roskilde

Fuldtid

Permanent

Sygehusvej 10, 4000 Roskilde, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2744625
|
Indrykket for 1 dage siden

Brænder du for ledelse af fagligt dygtige og kompetente medarbejdere? Har du lyst til at arbejde på en spændende arbejdsplads med mulighed for at udvikle og understøtte ny viden? Drømmer du om, sammen med engagerede medarbejdere og tværfaglige ledelseskollegaer, at lede en afdeling som er et attraktivt sted at være for både patienter og medarbejdere? Så søger vi en kollega til vores ledelsesteam.

Dit kommende fællesskab

Som vicechefjordemoder på SUH vil du komme til at indgå i et tværfagligt lederteam ”obstetrisk fagligt fællesskab” hvor du sammen med vicechefjordemødre, de ledende overlæger i obstetrikken og afdelingsledelsen er med til at sætte rammen for ledelse af obstetrikken. Desuden indgår du i en dynamisk ledergruppe bestående af vicechefjordemødre, oversygeplejersker, den ledende lægesekretær og ledende overlæger. Det er vigtigt for os, at ledelse foregår i fællesskab, og vi øver os hele tiden på at blive bedre til den tværfaglige ledelse.

I stillingen vil du blive ansat med funktion på Roskilde matriklen. I forhold til den daglige ledelse og personaleledelse vil du indgå i et tæt samarbejde med vicechefjordemødrene i Roskilde. Vicechefjordemødrene på Roskilde og Nykøbing F matriklen, holder jævnlige møder og hjælper og sparrer med hinanden i forhold til ledelsesmæssige udfordringer.

Dit ledelsesfaglige ansvarsområde

Sammen med vicechefjordemødrene på Roskilde matriklen bliver du ansvarlig for den akutte obstetrik og sengeafsnit. Beslutningen om, hvordan vi præcist fordeler ledelsesområderne, har vi valgt at udskyde til du er ansat. Sammen finder vi ud af, hvad der giver bedst mening i forhold til vores ønske om at lede som et team. Du vil blive nærmeste leder for 30-40 medarbejdere.

Du vil blive en del af en afdeling med fokus på:

  • Det gode patientforløb gennem kontinuitet og behandling af høj kvalitet
  • Tværfagligt samarbejde kendetegnet ved gensidig respekt, sparring og udvikling
  • Stærk faglighed
  • Det gode arbejdsmiljø og trivsel
  • Mulighed for ledelsesudvikling

Som vicechefjordemoder skal du:

  • Have lyst til at bidrage aktivt med at styrke og udvikle jordemoderfagligheden i vores afdeling i samarbejde med hele vores faglige bredde af medarbejdere
  • Være god til at få følgeskab gennem medinddragelse
  • Have erfaring med ledelse, gerne både personaleledelse samt strategisk og faglig ledelse
  • Være en holdspiller, der kan arbejde tværfagligt, og som kan bidrage til det gode arbejdsmiljø
  • Have en fleksibel tilgang til opgaveløsningen i forhold til den øvrige ledergruppe

Gynækologisk og Obstetrisk Afdeling

Gynækologisk og Obstetrisk afdeling på Sjællands Universitetshospital er placeret geografisk på sygehusmatriklerne i Roskilde, Køge, Nykøbing F.

Vi varetager en bred palette af obstetriske og gynækologiske udredninger og behandlinger. Afdelingen har regionsfunktion inden for urogynækologi, en betydelig almen gynækologisk aktivitet, højt specialiseret funktionen inden for behandling af livmoderkræft og varetager behandling af ufrivillig barnløshed på fertilitetsklinikken i Køge.

Vi har samlet ca. 3200 fødsler årligt, hvoraf ca. 800 foregår i Nykøbing F. Vi har regional obstetrisk funktion indenfor insulinkrævende gestationel diabetes, kroniske medicinske sygdomme, fx stofskiftesygdomme, truende for tidlig fødsel (uge 28-32), gravide i ICD samt gravide med erkendt/truende svær præeklampsi. Det betyder, at vi har en meget varieret obstetrik med såvel ukomplicerede som komplicerede forløb. I Roskilde har vi et svangreafsnit med to senge til både ambulant funktion, igangsættelse af og indlagte gravide, en fødegang med syv fødestuer og en barselsgang med 16 senge. I Nykøbing F. har vi en fødegang med fire fødestuer og en stue til akutmodtagelse samt ni familiestuer på vores Barselsgang.

Jordmoderkonsultationer

Vi har jordemoderkonsultationer i Roskilde og i Nykøbing F. Derudover har vi konsultationer i Greve, Borup, Vordingborg, Stege og Nakskov. Vi har fødselsforberedelse, specialkonsultationer, gruppekonsultationer og åben konsultation.

Føtalmedicin

I Region Sjælland er der føtalmedicin på to af vores sygehusenheder (Slagelse og Roskilde). Der foregår scanninger på alle fire geografiske enheder. Sjællands Universitetshospital har det føtalmedicinske lægelige ansvar for ca. halvdelen af den samlede population svarende til 3500 gravide. Sonograferne på vores føtalmedicinske afsnit udfører 1. og 2. trimesterscanninger. Der er et tæt samarbejde mellem vores sonografer og afdelingens føtalmedicinere.

Løn og ansættelsesvilkår

Som vicechefjordemoder refererer du til afdelingsledelsen i Gynækologisk og Obstetrisk Afdeling. Din nærmeste leder er vores chefjordemoder.

Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.

Ansøgningsfristen er den 14. november 2024. Vi forventer, at samtalerne afholdes den 19. november.

Såfremt du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte os:

Chefjordemoder Anne Bloch Frandsen, [email protected], tlf: 4732 4003

Cheflæge Mette Hvilshøj Fabricius, [email protected], tlf: 4732 4001

Chefsygeplejerske Bettina Kirstine Petersen, [email protected], tlf: 2947 8569

Om os

Den 1. januar 2024 fusionerede Sjællands Universitetshospital (SUH) med Nykøbing F. Sygehus (NFS). Som et af Danmarks største akutsygehuse driver og udvikler vi sygehusene i Køge, Roskilde og Nykøbing F. Vi har aktivitet på alle regionens sygehuse, og vi betjener alle regionens patienter med specialiserede sundhedsydelser samt tilbyder sundhedsydelser inden for 32 forskellige lægelige specialer.

Som Danmarks seneste universitetshospital søger vi at omdefinere tilgangen til, hvordan sundhedsfaglige ydelser leveres i regionen. Vi stræber efter at sikre lige sundhedstilbud for alle. Med øget fokus på uddannelse, forskning og innovation arbejder vi ud fra tankesættet om at bygge bro over afstande, etablere tværfaglige fællesskaber og bringe specialiseret behandling tættere på borgerne.

Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Nykøbing F. her
Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Køge og Roskilde her

Se video om Sjællands Universitetshospital her

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Afdelingssygeplejerske
Sjælland
Afdelingssygeplejerske
Roskilde
Ledelse
Sjælland
Ledelse
Roskilde

Andre job der minder om dette

    Region Sjælland

    Sygeplejerske til selvstændig ECT- og TMS-behandling, i ECT-/TMS- klinik.

    Fuldtid

    Smedegade 16, 4000 Roskilde, Danmark

    Indrykket for 8 dage siden

    Fuldtid

    Læderstræde 6, 4000 Roskilde, Danmark

    Indrykket for 20 dage siden

    Roskilde Kommune søger to autoriserede sundhedsplejersker til stillinger per 1. januar 2025. Hvis du af en årsag ikke kan starte til januar, er du alligevel velkommen til at søge, vi er villige til at... Læs mere
    Roskilde Kommune

    Fuldtid

    Lindegårdsparken 1, 4000 Roskilde, Danmark

    Indrykket for 21 dage siden

Søg efter andre job