Vil du være en del af direktionen i en central styrelse, der arbejder for en veldrevet og sammenhængende offentlig sektor? Interesserer du dig særligt for styring og effektivisering og vil du være med til at understøtte og udvikle Finansministeriets koncern? Kan du skabe bæredygtige løsninger i tæt samarbejde med brugere og interessenter, og kan du motivere og inspirere andre gennem din ledelse? Så er du måske den nye vicedirektør i Økonomistyrelsen.
Om stillingen En forudsætning for et stærkt velfærdssamfund er en velfungerende offentlig sektor med veldrevne, effektive og fleksible institutioner, der samarbejder på tværs og udvikler sig med tiden. Økonomistyrelsen arbejder for, at styringen og driften af institutionerne i staten er effektiv, enkel og værdiskabende, så ledere og medarbejdere har tid til at udføre deres kerneopgaver. Foruden de eksternt rettede opgaver har Økonomistyrelsen også ansvar for Finansministeriets tre interne koncernfælles kontorer, der understøtter departementet og koncernens styrelser med HR, økonomi og service.
Økonomistyrelsens opgaver omhandler fremtidssikring af de fællesstatslige løsninger, effektiv og sikker drift gennem digitalisering og automatisering, sammenhængende og enklere it- og økonomistyring samt grøn omstilling i de offentlige institutioner
. Det gør vi bl.a. ved at udvikle og understøtte anvendelsen af styringsredskaber samt ved at udbrede fælles løsninger i form af fx shared services, fællesstatslig systemunderstøttelse og fælles bedste praksis for ensartede opgaver i den offentlige sektor. Det gør vi endvidere ved at udvikle kompetenceudviklingstilbud inden for bl.a. økonomistyring, interne kontroller, indkøb og udbud til både medarbejdere og ledere i staten.
Du vil som vicedirektør indgå i en direktion, der består af en direktør og i alt tre vicedirektører. Direktionen arbejder tværgående, hvor du som udgangspunkt vil have ansvaret for kontorerne It-styring, Økonomistyring og Implementering, Statsregnskab samt de koncernfælles funktioner, Koncern HR, Koncernøkonomi og Koncernservice. Du bliver daglig leder for seks kontorchefer. Derudover består kontorerne af syv souschefer og ca. 160 medarbejdere. Du vil samtidig have mange snitflader og samarbejde med direktionerne i Finansministeriets øvrige institutioner.
Foruden de faste driftsopgaver står styrelsen på ovenstående områder over for en række spændende opgaver i den kommende tid, hvor vi bl.a. skal sikre en mere sammenhængende og enklere it- og økonomistyring. Herunder gennemføre administrativ regelforenkling på styring og regler i staten, ligesom der skal gennemføres konkrete tiltag målrettet styring af store it-projekter ved Statens it-råd. Ud over aflæggelse af statsregnskabet og udarbejdelsen af finansloven skal der desuden implementeres rapporteringsfunktionaliteten i Statens Regnskabs- og bevillingssystem. Som vicedirektør for de koncernfælles funktioner vil du derudover skulle have et fokus på videreudvikling af understøttelse til Finansministeriets departement og koncernens tre øvrige styrelser inden for HR, økonomi og service.
Om dig Vi søger en vicedirektør, som med drive og engagement kan videreudvikle arbejdet med at sætte retning for effektiv og velfungerende styring i den offentlige sektor. Du er en motiverende leder, som kan tænke strategisk og visionært, og som forstår de udfordringer, der er forbundet med at skabe lokal forandring i en politisk virkelighed.
Konkret forventer vi, at du
- Har solid og bred ledelseserfaring på strategisk niveau
- Har et stort drive for at forbedre den offentlige sektor
- Har omfattende erfaring med politikudvikling, implementering og drift
- Har stor erfaring med håndtering af politiske processer tæt på regeringen
- Har stærke analytiske og kommunikative evner
- Har et stort netværk i den offentlige og private sektor og er dygtig til at vedligeholde og udvikle relationer samt håndtere interessenter
- Brænder for organisationsudvikling
- Er en holdspiller og kan drive en velfungerende organisation
- Har en kandidatuddannelse
Om os I Økonomistyrelsen er vi ca. 460 dygtige medarbejdere, der som ”hele statens styrelse” hjælper vores kollegaer i de statslige og selvejende organisationer med at skabe mest mulig værdi med deres kerneopgave. Vi arbejder systematisk og professionelt med udvikling af vores egen organisation, chefgruppen og medarbejderne. Direktionen arbejder ud fra Økonomistyrelsens fælles værdier om at vi lytter, er nysgerrige og tager ansvar. De tre værdier udgør rammen for, hvordan vi går til vores opgaveløsning inden for Finansministeriets overordnede mission og vision. Du kan læse mere om os på vores hjemmeside
www.oes.dk.
Økonomistyrelsen er en del af Finansministeriets koncern, der ud over Økonomistyrelsen består af departementet, Medarbejder- og Kompetencestyrelsen, Statens It og Statens Administration.
Ansættelsesvilkår Som vicedirektør refererer du til direktøren for Økonomistyrelsen. Stillingen er klassificeret i lønramme 38. Løn- og ansættelsesvilkår forhandles efter principperne og rammerne i rammeaftale om kontraktansættelse af chefer i staten med indplacering i løngruppe 2. Stillingen kan besættes på åremål efter overenskomstvilkår. Ansættelsesområdet er Finansministeriet med tilhørende institutioner, pt. Finansministeriets departement, Økonomistyrelsen, Medarbejder- og Kompetencestyrelsen, Statens It og Statens Administration.
Det er en forudsætning for din ansættelse, at du kan opnå og opretholde sikkerhedsgodkendelse under hele din ansættelse.
Flere oplysninger Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte vicedirektør Signe Caspersen på tlf. 51279299 eller mail
[email protected] eller kommende direktør Line Nørbæk på mail
[email protected].
Ansøgning Din ansøgning med CV og relevante bilag sendes via Statens rekrutteringsløsning senest søndag den 16. februar 2025. Hvis du er tjenestemand, skal din ansøgning stiles til Kongen.
Vi forventer at holde førstesamtaler tirsdag d. 18. februar og anden samtaler mandag d. 24. februar. Du må være indstillet på at gennemgå en test som en del af ansættelsesforløbet.
Finansministeriet ser mangfoldighed som en styrke og opfordrer alle interesserede kandidater uanset personlig baggrund til at søge. Vi ser frem til at læse din ansøgning.