1. Alle Job
  2. Ledelse
  3. Ballerup

Den Præhospitale Virksomhed

Vicedirektør til Region Hovedstadens Akutberedskab

Fuldtid

Permanent

Telegrafvej 5, 2750 Ballerup, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2819104
|
Indrykket for 4 dage siden
Brænder du for at udvikle et robust, sammenhængende og digitalt akutberedskab? Og vil du som vicedirektør være med til at videreudvikle en moderne serviceorganisation, som både aktuelt og fremover er en central aktør i det danske sundhedsvæsen og samfund?

Alt arbejde i Akutberedskabet handler om liv, og at borgere oplever tryghed og får professionel hjælp, når de er akut syge. Akutberedskabet har som en del af reformarbejdet i det samlede sundhedsvæsen et tydeligt strategisk fokus på at skabe et sammenhængende og nært sundhedsvæsen i en ny samlet Region Østdanmark. De store udviklingsopgaver i reformen kræver, at Region Hovedstadens Akutberedskab styrker sin strategiske ledelseskraft gennem ansættelse af en vicedirektør, som sammen med direktøren og ledergruppen skal finde nye veje til et styrket samarbejde mellem kommuner, praktiserende læger og hospitaler og samtidig fusionere med Region Sjælland. De store strategiske og organisatoriske opgaver kræver en særlig kombination af innovativ tænkning, relations- og netværksopbygning samt evnen til at opbygge organisatorisk kapacitet og udvikle det ledelsesmæssige samarbejde. Det bliver en stor og krævende udviklingsopgave at fusionere to regioner og samordne udviklings- og driftsopgaverne under hele fusions- og reformprocessen.

Om stillingen

Du bliver vicedirektør for Region Hovedstadens Akutberedskab med ansvar for at løse den væsentlige samfundsopgave at levere et robust beredskab og professionel service til borgerne i kritiske situationer med særligt fokus på Akuttelefonen 1813 og udviklingen af det nære sundhedsvæsen i samarbejde med andre aktører på sundhedsområdet. Eksempler på strategiske opgaver og mål er:

  • At udvikle en god proces for og et godt samarbejde på alle niveauer om den kommende fusion mellem Region Hovedstaden og Region Sjælland i en ny fælles Region Østdanmark.
  • At sikre en fortsat udvikling af det nære og sammenhængende sundhedsvæsen i lyset af sundhedsreformen gennem et styrket samarbejde med aktører i og udenfor Region Hovedstaden, ikke mindst kommunale akutsystemer, praktiserende læger og akutafdelinger på hospitaler.
  • At sikre fortsat udvikling af Akutberedskabet, så det lever op til forventningerne til en moderne serviceorganisation i verdensklasse med fokus på, at alle borgere har let og lige adgang til sundhedsvæsenet, fx gennem videreudvikling af digitale selvbetjeningsværktøjer til borgerne.
  • At fremme en grøn omstilling og reduktion af organisationens samlede klimabelastning.
  • At sikre fortsat faglig udvikling med fokus på sikker og kompetent visitation af den rette hjælp til borgere i akutte situationer samt løbende optimering af arbejdsgange, så organisationen lever op til samfundsmæssige forventninger til stabil drift, beredskab og forsyningssikkerhed.
  • At skabe sunde arbejdspladser med høj arbejdsglæde, trivsel, samarbejde og sammenhold gennem tilknytning og rekruttering af kompetente ledere og medarbejdere, opbygning af velfungerende teams og nærværende ledelse.
Om dig

Den ideelle kandidat har følgende profil:

  • Du har omfattende ledelseserfaring på strategisk niveau og indgående kendskab til det præhospitale område erhvervet enten gennem ansættelse på hospital, i kommune eller anden sundhedsfaglig virksomhed. Det er en fordel, men ikke en betingelse, at du har en sundhedsfaglig baggrund.
  • Du er en strategisk og innovativ leder, der er anerkendt for at kunne udfordre praksis, udvikle nye løsninger på komplekse udfordringer og skabe dokumenterbare resultater til gavn for borgerne.
  • Du har erfaring med at drive forandringsprocesser, gerne med sammenlægning af organisationer, og med forståelse for processer og arbejdsgange sikrer du rettidig inddragelse af relevante aktører.
  • Du har interesse og talent for at udvikle samarbejdet i leder- og medarbejdergruppen såvel som i MED-organisation, og du brænder for at skabe en arbejdsplads, hvor det er godt at være, og hvor ledere og medarbejdere trives og udvikler sig fagligt.
  • Du er en stærk formidler og evner at skabe og kommunikere en sammenhængende, strategisk fortælling om Akutberedskabet til omverdenen og til organisationens ledere og medarbejdere. Med en nysgerrig og undersøgende tilgang sikrer du god forståelse af mennesker, opgaver og organisatoriske vilkår.
  • Du er er særdeles dygtig til at etablere og dyrke netværk og samarbejdsrelationer, og du kan navigere i og håndtere en kompleks sammensætning af fagområder, interessenter og samarbejdspartnere.
  • Du har en høj integritet og troværdighed og vil være rollemodel for vores værdier: Åbenhed, tillid, professionalisme og helhedssyn.
Om Region Hovedstadens Akutberedskab

Akutberedskabet er en selvstændig virksomhed under Region Hovedstaden med en bred opgaveportefølje: Visitation af sundhedsfaglige opkald til 112 og til Akuttelefonen 1813, disponering af ambulancer, akutbil, akutlægebiler, akutlægehelikopter og en række specialtjenester (Babylancen, Sociolancen, Psykiatrisk Akutberedskab, Taktisk Akutmedicinsk Indsats, Mobile Behandlingspladser mm).

Herudover er Akutberedskabet ansvarlig for transporter mellem hospitalerne i Region Hovedstaden, liggende patientbefordring, planlægning og operativ ledelse af regionens tværgående sundhedsberedskab samt præhospital forskning.

Akutberedskabet har administrativt hovedkvarter og AMK-Vagtcentral i Ballerup, men er geografisk spredt på flere lokationer i regionen, hvor bl.a. ambulancer og akutlægebilerne har baser. Virksomheden har cirka 1000 medarbejdere, inklusiv eksterne samarbejdspartnere.

Akutberedskabet har direkte patientkontakt, hvilket stiller høje krav til sikkerhed. For at øge genkendeligheden bruger alle ansatte funktionstøj eller uniformer, når de befinder sig i Akutberedskabets operative områder, som er vagtcentralerne (1813 og 112) samt baserne, hvor ambulancerne kører fra.

Akutberedskabets organisering vil løbende blive tilpasset frem mod etableringen af Region Østdanmark den 1. januar 2027.

Yderligere information

Ansættelse forudsætter sikkerhedsgodkendelse og sker på kontraktvilkår i henhold til aftale for chefer.

Ansøgningsfristen udløber søndag den 2. februar 2025, og samtaler gennemføres fredag den 7. februar og onsdag den 19. februar 2025. Der gennemføres testforløb mellem første og anden samtale.

Du er velkommen til at kontakte Akutberedskabets direktør Thomas Reimann på telefon 2492 6179, koncerndirektør Erik Jylling på telefon 5128 3945, rekrutteringskonsulent Christoffer Christian Rude på telefon 2441 0784 eller [email protected] eller rekrutteringskonsulent Inger Wisborg McLeskey på telefon 2033 9065 eller [email protected] for yderligere oplysninger.

Du kan læse mere i job- og personbeskrivelsen.

Yderligere oplysninger om Region Hovedstadens Akutberedskab kan findes her.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj dette job til din jobagent og få lignende job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Vicedirektør
Ballerup
Vicedirektør
Hovedstaden
Ledelse
Ballerup
Ledelse
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    Healthcare

    Manager for Customer Success i EG Healthcare

    Fuldtid

    2750 Ballerup, Danmark

    Indrykket for 3 dage siden

    Fuldtid

    Novo Nordisk Park 1, 2760 Måløv, Danmark

    Indrykket for 3 dage siden

    Fuldtid

    Borupvang 4A, 2750 Ballerup, Danmark

    Indrykket for 4 dage siden

    Fuldtid

    Borupvang 3, 2750 Ballerup, Danmark

    Indrykket for 4 dage siden

    Fuldtid

    Maglevænget 2, 2750 Ballerup, Danmark

    Indrykket for 4 dage siden

Søg efter andre job