1. Alle Job
  2. Ledelse
  3. København
Nyt job

Valby SIRI

Vicedirektør til Styrelsen for International Rekruttering og Integration (SIRI)

Fuldtid

Permanent

Carl Jacobsens Vej 39, 2500 Valby, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2822690
|
Indrykket i dag
Vil du være med til at fremme integration og international rekruttering i Danmark?
Har du stærke lederevner og erfaring med politisk styrede organisationer? Så er dette din chance for at præge fremtiden som vicedirektør i SIRI!

Velkommen til SIRI

Vi er en ung, dynamisk styrelse, hvor vi altid gør os umage for at have vores brugere i fokus. I SIRI behandler vi sager om opholds- og arbejdstilladelse til udlændinge og udsteder opholdsdokumenter til EU/EØS-borgere. Vi er også ansvarlige for at understøtte kommunernes integrationsindsats og for forebyggelse mod æresrelaterede konflikter og negativ social kontrol. Vi er ca. 500 medarbejdere, og har Borgerservicecentre i de store byer i Danmark.

Vi har en ledergruppe, som er oprigtigt optaget af nærværende ledelse og fokus på fagligt stærke resultater. Vi tror på, at vi opnår de bedste resultater ved at være en værdifuld samarbejdspartner for både omverdenen og hinanden.

Du kan læse mere om os her.

Din rolle som vicedirektør

Som vicedirektør træder du ind i en dedikeret direktion bestående af en anden vicedirektørkollega og én direktør. Sammen bærer I ansvaret for at omsætte strategiske mål til handlinger og sikre, at styrelsens ressourcer anvendes strategisk og bæredygtigt i overensstemmelse med styrelsens strategi. Du vil i rollen som vicedirektør have et fagligt ansvar for integrationsområdet, forretningsudvikling (herunder IT), økonomi og analyse.

Dine primære opgaver omfatter:

  • Strategisk udvikling: Implementere og videreudvikle SIRIs strategi og koncernens ledelsesgrundlag i samarbejde med resten af direktionen.
  • Ledelse og motivation: Inspirere chefer og medarbejdere i stabene og integrationskontorerne til at yde deres bedste gennem klart og inkluderende lederskab.
  • Faglighed: Sikre faglig ledelse og sparring på integrationsområdet, forretningsudvikling, økonomi og analyse.
  • Analyse og ledelsesinformation: Gå i front i udviklingen af et styrket analysemiljø og ledelsesinformation på tværs af styrelsens områder i tæt samarbejde med særligt SIRIs økonomikontor.
  • Interessenthåndtering: Repræsentere SIRI i relevante eksterne fora, herunder varetage SIRIs medlemskab af ministeriets IT-bestyrelse.
  • Ministerbetjening: Sikre god dialog og tæt samarbejde med Udlændinge- og Integrationsministeriets departement, bl.a. i forbindelse med policyudvikling på integrationsområdet.
Hvem er du?

Vi søger en visionær leder med solid erfaring fra politisk styrede organisationer. Du har en relevant akademisk uddannelse, såsom cand.oecon., cand.polit., eller cand.jur., og du trives i komplekse interessentlandskaber.

Vi forestiller os, at du:

  • Har stærke kommunikative evner og en samarbejdsorienteret tilgang.
  • Er resultatorienteret og kan omsætte politiske beslutninger til praksis.
  • Trives med offentlig opmærksomhed og kan navigere i komplekse interessentlandskaber.
  • Har blik for globale tendenser og deres betydning for integrationsområdet.
Erfaring med international rekruttering og integration er en fordel.

Søg stillingen som vicedirektør

Vi ser frem til at modtage din ansøgning, CV og eksamensbevis mv. senest fredag den 31. januar 2025.

Hvis du er tjenestemand, skal ansøgningen stiles til Kongen.

Vi forventer at holde samtaler i uge 8 og 9. Der kan eventuelt indgå et testforløb i forbindelse med rekrutteringsprocessen.

Har du spørgsmål i øvrigt, er du velkommen til at kontakte direktør Trine Rask Thygesen på e-mail [email protected]. I perioden 27. januar til og med 5. februar 2025 kan vicedirektør, Louise Hauberg Wilhelmsen, kontaktes på e-mail [email protected].

Løn- og ansættelsesvilkår

Løn- og ansættelsesvilkår forhandles efter rammeaftalen om kontraktansættelse af chefer i staten med indplacering i løngruppe 2. Stillingen besættes som udgangspunkt på åremål og er med tiltræden snarest muligt.

Hvis du i forvejen er tjenestemand, vil ansættelse som tjenestemand efter en konkret og individuel vurdering kunne finde sted i lønramme 38.

Ansættelsesområdet afhænger af ansættelsesformen.

Dit arbejdssted er SIRI, Carl Jacobsens Vej 39, 2500 Valby.

Som vicedirektør omfattes du af ministeriets arbejdstidsaftale for chefer. Chefer ansættes med en gennemsnitlig ugentlig arbejdstid på 39 timer med tildeling af 11 cheffridage pr. år.

Du skal opnå sikkerhedsgodkendelse til "HEMMELIGT" for at arbejde i denne stilling og opretholde denne under hele din ansættelse. Du kan læse om, hvordan vi behandler dine persondata her.

Ligestilling i alle dens aspekter er vigtig. Derfor opfordres alle interesserede uanset etnisk tilhørsforhold, religion, køn, alder og lign. til at søge stillingen. Udlændinge- og Integrationsministeriet er medlem af Foreningen Lige Adgang.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj dette job til din jobagent og få lignende job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Vicedirektør
København
Vicedirektør
Hovedstaden
Ledelse
København
Ledelse
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    Region Midtjylland

    Vicedirektør for Sundhedsvæsenets Kvalitetsinstitut i København, Odense, Aarhus eller Aalborg

    Fuldtid

    2100 København Ø, Danmark

    Indrykket for 25 dage siden

    Fuldtid

    Ryesgade 53B, 2100 København Ø, Danmark

    Indrykket for 25 dage siden

    Brænder du for at medvirke til at udvikle kvaliteten i det danske sundhedsvæsen? Har du gode ledelsesmæssige forudsætninger for at stå i spidsen for tværgående initiativer i en ny organisation, der un... Læs mere
    Region Hovedstaden
    Nyt job

    Fuldtid

    Gearhalsvej 1, 2500 Valby, Danmark

    Indrykket i dag

    Nyt job

    Fuldtid

    Rundholtsvej 4, 2300 København, Danmark

    Indrykket i dag

Søg efter andre job