Har du erfaring med drift af praksisområdet, en juridisk baggrund og kendskab til overenskomster, så er du måske den vicekontorchef som vi søger?
Vi søger en vicekontorchef, der med stærke juridiske kompetencer og erfaring fra praksisområdet kan styrke vores faglighed på området, sikre effektiv drift og bidrage til den strategiske udvikling af Koncernøkonomi. Stillingen kræver lyst og evne til at udvikle kontoret i tæt samarbejde med kontorchefen og medarbejderne.
Om stillingen
Koncernøkonomi står midt i en spændende proces, hvor to kontorer fusioneres til ét samlet kontor for at styrke samarbejdet, videndelingen og fremtidssikre kvaliteten i vores arbejde. Denne forandringsproces kræver en vicekontorchef, der kan bidrage til at skabe sammenhæng, motivation og engagement blandt medarbejderne.
Som vicekontorchef bliver du en vigtig person i denne udvikling, samtidig med at du får en central rolle i daglig drift og strategisk udvikling med fokus på praksisområdet. Du vil arbejde tæt sammen med kontorchefen og medarbejderne om:
- Ledelse og drift: Sikre effektiv opgaveløsning, høj kvalitet og trivsel i kontoret. Medarbejderledelse deles mellem kontorchef og vicekontorchef.
- Forandringsledelse: Lede og støtte medarbejderne gennem fusionen, skabe sammenhold og sikre en succesfuld integration af arbejdsgange og kulturer.
- Strategisk udvikling: Drive udviklingen af arbejdsgange, processer og samarbejde der understøtter praksisområdets funktioner.
- Drift af praksisområdet: Sikre høj kvalitet i administration og økonomistyring af praksisområdet, herunder håndtering af udfordringer og muligheder.
- Juridisk ekspertise: Yde juridisk sparring med særligt fokus på overenskomsterne inden for praksisområdet og sikre overholdelse af gældende regler og aftaler.
- Tværgående samarbejde: Arbejde tæt sammen med andre enheder og eksterne samarbejdspartnere for at sikre en helhedsorienteret tilgang.
- Kontorudvikling: Arbejde aktivt med kontorchefen og medarbejderne om at udvikle kontorets faglighed, processer og arbejdsglæde.
- Politisk og administrativ understøttelse: Forberede beslutningsgrundlag og rådgive den politiske og administrative ledelse.
Kvalifikationer
Vi leder efter dig, der med en stærk juridisk baggrund og erfaring fra praksisområdet har lyst til at gøre en forskel i en politisk styret organisation. Vi tror på, at dine kompetencer og dit engagement kan bidrage til at styrke arbejdet og udviklingen på tværs af organisationen.
Du har:
- En relevant kandidatuddannelse, fx cand.jur., og solid erfaring med praksisområdet og overenskomster.
- Erfaring med planlægning, administration og drift i sundhedsvæsenet eller andre komplekse områder.
- Indgående viden om regler og processer på praksisområdet, som du kan bringe i spil i både daglig drift og strategisk udvikling.
- Evnen til at arbejde analytisk og struktureret med tal, data og juridiske problemstillinger.
- Erfaring eller interesse for forandringsledelse og evnen til at skabe motivation og engagement gennem en fusionsproces.
- Forståelse for politiske og strategiske processer og kan navigere med sikkerhed i en politisk styret organisation.
Vi ser dig som en person, der:
- Trives med både at arbejde selvstændigt og være en del af et engageret team, hvor samarbejde er i højsædet.
- Har stærke kommunikative evner og kan formidle komplekse budskaber på en forståelig og præcis måde.
- Har lyst til at udvikle kontoret i tæt samarbejde med kontorchefen og medarbejderne og bidrage til et stærkt fagligt og socialt fællesskab.
- Møder udfordringer med fleksibilitet, vedholdenhed og et smil – og ser muligheder i komplekse problemstillinger.
Vi lægger stor vægt på gode kollegiale forhold og tror på, at et stærkt socialt fællesskab er med til at skabe en positiv og effektiv arbejdsplads. I vores afdeling møder vi hinanden med respekt, tillid og humor – og vi værdsætter samarbejde, hvor vi løfter i flok.
Vi tilbyder
Du bliver en del af en afdeling med høj faglighed, engagement og samarbejde. Vi tilbyder:
- En spændende lederstilling med stor indflydelse på praksisområdets udvikling.
- En central rolle i en spændende forandringsproces, hvor du kan sætte dit præg på fremtidens kontor.
- Et stærkt fagligt miljø med dygtige og engagerede kolleger.
- Gode muligheder for faglig og personlig udvikling.
- Fleksible arbejdsvilkår og fokus på en god balance mellem arbejdsliv og privatliv.
Vi glæder os til at høre fra dig!
Praktisk information
Arbejdssted: Regionshuset Viborg, Region Midtjylland, Skottenborg 26, 8800 Viborg
Tiltrædelse: Snarest muligt.
Stillingen er en fuldtidsstilling, og løn- og ansættelsesvilkår fastsættes efter gældende overenskomst.
Samtaler forventes afholdt i uge 2, 2025.
Ansøgning og kontakt
Send din ansøgning og CV senest 1. januar 2025 ved tryk på "Ansøg".
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Kontorchef Anne Birgitte Jæger, 24238910, [email protected].
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.