1. Alle Job
  2. Andre erhverv
  3. Herlev

Steno Diabetes Center Copenhagen

Vidensformidler til Steno Diabetes Center Copenhagen

Fuldtid

Permanent

Borgmester Ib Juuls Vej 83, 2730 Herlev, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2776091
|
Indrykket for 6 dage siden
Er du god til at bearbejde og formidle sundhedsstof, så alle kan forstå det? Så er du måske den, vi leder efter.

Steno Diabetes Center Copenhagen (SDCC) søger en vidensformidler til vores videncenter med start hurtigst muligt.

Om os Din arbejdsplads bliver på et hospital, som har ekspertise i diabetesbehandling gennem mere end 90 år.

Afdeling for Vidensformidling og Kompetenceudvikling på Steno Diabetes Center Copenhagen (SDCC) har som led i en langsigtet strategisk satsning siden 2018 drevet et videncenter, som samler, bearbejder og formidler forskningsbaseret information om diabetes.

Teamet består af en teamleder, to vidensmæglere, tre vidensformidlere, en webformidler og en studentermedhjælper.

Resten af Afdeling for Vidensformidling og Kompetenceudvikling, hvor videncentret er placeret, er en blanding af læger, sygeplejersker, digitale læringskonsulenter, en fotograf, en grafiker, forskere og projektmedarbejdere. Der er en tæt, daglig kontakt til og samarbejde med forskellige faggrupper både internt i afdelingen, men også på tværs af SDCC's andre afdelinger og med eksterne samarbejdspartnere.

Jobbet Du vil komme til at arbejde i et miljø, hvor faglighed, kreativitet og kollegial respekt vægtes højt. Som vidensformidler skal du kunne forholde dig kritisk til videnskabelig information og formidle den i en lettilgængelig form til vores målgrupper: personer med diabetes, deres pårørende, sundhedsprofessionelle og andre fagpersoner.

Dine primære opgaver er:

  • Skriftlig formidling via vores webportal videncenterfordiabetes.dk
  • Udvikling af skriftlige vidensprodukter med udgangspunkt i information fra forskningsartikler og fagpersoner
  • Inddragelse af brugere og fagpersoner i udvikling og evaluering af vidensprodukter
  • Markedsføring af Videncenter for Diabetes, herunder udarbejdelse og vedligeholdelse af postkort, plakater og andre materialer
  • Ansvarlig for billeddatabasen på videncenterfordiabetes.dk i samarbejde med bl.a. vores fotojournalist.
  • Ansvarlig for Videncenter for Diabetes' Facebookside og kontaktmail
  • Sparring med grafiker, fotojournalist og andre kommunikationsmedarbejdere på SDCC om udvikling af f.eks. video og infografik
  • Superbruger i forskellige IT-systemer, bl.a. Umbraco og Siteimprove
  • Ad hoc formidlingsopgaver.
Du vil arbejde tæt sammen med et mindre team, som har til opgave at identificere, kondensere og formidle videnskabelig information. Her skal du være den, der er stærk i formidlingsrollen, og som kan gøre forskningsbaseret information let tilgængelig, så den nemt kan læses, forstås og anvendes af videncentrets brugere.

Om dig Du skal være fortrolig med det sundhedsvidenskabelige område og have en rigtig god forståelse for, hvordan man formidler effektivt til og involverer personer med forskellige udgangspunkter og forudsætninger. Vi lægger vægt på, at nuancerne i det komplekse stof kommunikeres – også selvom det er svært.

Du har minimum tre års erfaring fra en lignende stilling og er uddannet i journalistik eller kommunikation.

Derudover forventer vi, at du:

  • har solid erfaring med videnskabsformidling og formidling af sundhedsstof
  • har erfaring med at vurdere relevans og kvalitet af sundhedsvidenskabelige kilder
  • skriver grammatisk korrekt dansk
  • har solid erfaring med formidling via web
  • er god til at inddrage fagpersoner i udviklingen af vidensprodukter
  • har erfaring med brug af sociale medier
  • er skarp til IT og brug af forskellige (og nye) programmer.
Og så besidder du faglig og menneskelig modenhed og kan både arbejde selvstændigt og i tæt samarbejde med andre i en tværfaglig gruppe.

Ansættelsesvilkår Stillingen er en fast fuldtidsstilling (37 timer pr. uge).

Løn- og ansættelsesvilkår forhandles i henhold til gældende overenskomster i Region Hovedstaden. Tiltrædelse pr. 1. januar 2025 eller tidligst muligt derefter.

Ansøgningsprocedure Hvis du har konkrete spørgsmål, som du ikke har fundet svar på i ovenstående, er du velkommen til at kontakte teamleder Ole Nørgaard på 21 60 92 51.

Ansøgningsfristen er den 13. december 2024.

Vi indkalder kandidater til samtale senest den 16. december 2024 og afholder samtaler i uge 51.

Ansøgning, CV samt uddannelsesbeviser sendes online via linket her på siden.

Om Steno Diabetes Center Copenhagen Steno Diabetes Center Copenhagen (SDCC) er et internationalt førende diabeteshospital forankret i Region Hovedstaden. Hospitalet har specialiseret sig i behandling, klinisk forskning, forebyggelse og uddannelse i diabetes. SDCC er Skandinaviens største diabeteshospital og behandlingssted for 11.000 børn og voksne med diabetes. Læs mere på www.sdcc.dk og følg os på Facebook, Twitter og LinkedIn.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj dette job til din jobagent og få lignende job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Studentermedhjælper
Herlev
Studentermedhjælper
Hovedstaden
Andre erhverv
Herlev
Andre erhverv
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    Steno Diabetes Center Copenhagen

    Studentermedhjælpere søges til projekter om nervesystemets rolle i diabetes

    Deltid

    Borgmester Ib Juuls Vej 83, 2730 Herlev, Danmark

    Indrykket for 15 dage siden

    Deltid

    Herlev Ringvej 9, 2730 Herlev, Danmark

    Indrykket for 6 dage siden

    Deltid

    Ellekær 6, 2730 Herlev, Danmark

    Indrykket for 27 dage siden

Søg efter andre job