1. Alle Job
  2. Undervisning og pædagogik
  3. København

Videnskabsklubben, Ikke-erhvervsdrivende forening

Videnskabsklubben søger en projektkoordinator

Fuldtid

Permanent

Frederiksholms Kanal 30, 1220 København K, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2812422
|
Indrykket for 5 dage siden

Vil du være med til at skabe de bedste rammer for nysgerrige børn og unge i hele landet, der går til videnskab i fritiden? Er du god til at planlægge, koordinere og pleje relationer med mange forskellige interessenter? Er du en stærk holdspiller, der arbejder effektivt og struktureret? 

Så er du måske vores nye kollega! 

Videnskabsklubben er en NGO, som udbyder gratis, videnskabelige forløb i hele landet. Pt. er der tale om forløb inden for naturvidenskab, men fra 2026 udvider vi vores portefølje med humanistiske forløb. Forløbene er fritidstilbud, som bygger på mentorskaber, hvor unge frivillige gymnasieelever underviser børn fra 4.-6. klasse, der går til videnskab efter skole.  

Vi er vokset de seneste år, og den rejse fortsætter, da vi er i gang med at udrulle vores mål om mange flere videnskabsklubber i hele Danmark - og vi vil gerne have ALLE børn med, da det at gå til videnskab blot forudsætter, at man er nysgerrig. Du bliver derfor en vigtig del af en organisation med store ambitioner. 

Vi er et lille sekretariat med otte kollegaer, og der er rigeligt med plads til, at du kan præge organisationen. Du refererer til programchefen, og du kommer særligt til at arbejde tæt sammen med vores projektleder for videnskabsklubber og frivillige.  

Dine tre primære ansvarsområder vil være:  

1) at koordinere og planlægge videnskabsklubber i samarbejde med vores samarbejdsgymnasier i hele landet – herunder hjælpe kontaktpersoner lokalt med at rekruttere frivillige gymnasieelever, skabe interesse for Videnskabsklubbens tilbud blandt grundskoler, samt administrere tilmeldinger i vores tilmeldingssystem. 

2) at planlægge og gennemføre Videnskabsklubbens årlige oplæringsdag for vores frivillige gymnasielever i Odense. Du bliver tovholder for dagen, som 480 frivillige deltager på i efteråret 2025. 

3) at designe, gennemføre og analysere Videnskabsklubbens årlige evaluering af forløbene. 

Vi forventer, at du: 

  • føler et stort ansvar for at følge dine opgaver til dørs, så Videnskabsklubbens kerneopgave kører velsmurt 
  • arbejder struktureret og har en skarp næse for, hvilken opgave du skal snuppe først 
  • arbejder med stor selvstændighed, er initiativrig og løsningsorienteret 
  • har udprægede samarbejdsevner både i forhold til interne og eksterne samarbejdspartnere 
  • har blik for at udvikle og optimere på eksisterende arbejdsgange  
  • har en akademisk uddannelse eller anden relevant uddannelsesbaggrund 

Det er en fordel, men ikke et krav, at du har erfaring fra en lignende stilling for eksempel hos en NGO, kommunal eller statslig organisation - og gerne erfaring med det sociale område.  

Du får: 

  • et hold af dygtige kollegaer, der brænder for at gøre en forskel for børn og unge 
  • et job i en flad, uformel organisation med kort fra tanke til handling, højt til loftet og tæt samarbejde 
  • stor frihed til selv at administrere din tid 
  • et unikt kollegialt sammenhold med mange grin 
  • mulighed for at give børn og unge i hele landet unikke oplevelser og vigtige fællesskaber 

Stillingen er på 32 timer i 2025, hvorefter den ugentlige arbejdstid stiger til 37 timer pr. 1. januar 2026. Arbejdstiden er inkl. betalt frokostpause. Der kan forekomme aften- og weekendarbejde, ligesom det forventes, at du kan overnatte udenbys i forbindelse med enkeltstående arrangementer. Løn forhandles efter kvalifikationer.  

Jobbet ønskes besat pr. 1. april 2025 og meget gerne allerede pr. 24. marts 2025, så du kan nå et par ugers overlap med vores anden projektkoordinator, som går på barsel 1. april 2025. 

Ansøgningsfristen er 15. februar 2025 kl. 23.59. Din ansøgning med CV og relevante bilag skal sendes til [email protected]

Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler 19. + 21. februar 2025. Anden samtalerunde afholdes 24. februar 2025. Samtaler finder sted hos Videnskabsklubben, Fæstningens Materialgård, Frederiksholms Kanal 30, bygning 4, 1. sal, 1220 København K.  

Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte projektleder for Videnskabsklubber og frivillige Tilde Voigt Hansen på tlf. 61 10 71 28 / mail [email protected] (ferie i uge 7) eller programchef Sarah Kirkegaard Verver på tlf. 61 10 71 18 / mail [email protected] (ferie i uge 6 og 7). 

Vi opfordrer alle uanset køn, etnicitet og handicap til at søge stillingen. 

Du kan læse mere om Videnskabsklubben på www.videnskabsklubben.dk

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj dette job til din jobagent og få lignende job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Koordinator
København
Koordinator
Hovedstaden
Undervisning og pædagogik
København
Undervisning og pædagogik
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    Udløber snart
    Københavns Kommune
    Udløber snart

    Københavns Kommune - Fritidscenter Østerbro Nord

    Fritidscenter Østerbro Nord søger pædagog med teamkoordinatorfunktion til ambitiøst og attraktivt klubtilbud (32 timer ugentlig)

    Deltid

    Nøjsomhedsvej 10, 2100 København Ø, Danmark

    Indrykket for 23 dage siden

    Brænder du for klublivet og synes, at børn og unges fritidsliv er vigtig? Kan du koordinere dagligdagen og samtidige skabe relationer til børn og unge? Så søg stillingen som teamkoordinator, som har s... Læs mere
    Københavns Kommune

    Fuldtid

    Carsten Niebuhrs Gade 43, 1577 København V, Danmark

    Indrykket for 5 dage siden

Søg efter andre job