Har du interesse i at arbejde med ledelsesadministration -altså administrativt arbejde i forbindelse med løsning af regimentets tværgående opgaveportefølje?
Vil du være en del af et professionelt team, som dagligt støtter regimentets soldater med stort og småt?
Så skal du søge denne vikar stilling.
Om osStaben ved Slesvigske Fodregiment løser i fred, krise og krig mange forskellige opgaver for alle enheder i Haderslev Garnison. Staben består af Ledelsessektionen, Personelsektionen, Efterretningssektionen, Operationssektionen og Logistiksektionen. Hertil kommer yderligere to sektioner, som er bemandet med reservister.
Vi er samlingspunkt for en koordineret anvendelse og løsning af regimentets tværgående opgaveportefølje.
Vi yder ledelses- og sekretariatsstøtte for Chef og Stabschef ved Slesvigske Fodregiment.
Foruden opgaver af drifts- og administrativ karakter løser vi i sektionen opgaver i rammen af Slesvigske Fodregiments krise, konflikt og krigsstruktur.
Om stillingenDu løser dagligt opgaver af drifts- og administrativ karakter.
Herunder indgår bl.a. følgende opgaver:
• Administrativ støtte til regimentets ceremonielle aktiviteter/kontaktrelaterede arrangementer
• Støtter drift og vedligeholdelsen af regimentets Share Point
• Elektronisk ajourføring af ledelsessektionens opgaver til stabens samlede opgaveløsning
• Administration af vores dokumentsystem WorkZone
• Støtte i forbindelse med opslag på regimentets sociale medier
• Sekretær opgaver i garnisonens koordinationsudvalg og øvrige ad hoc opgaver
• Medlem af garnisonens kantineudvalg
• Løser lejlighedsvis kørselsopgaver
Vi har alle et stort ansvarsområde, men opgaverne bliver løst på en måde, hvor alle medarbejderes evner udnyttes bedst muligt.
Stillingen vil være et rigtigt godt springbræt, hvis du senere ønsker, at søge en anden stilling i Forsvaret.
Arbejdstiden kan aftales med fleksible møde/sluttidspunkter samt mulighed for at arbejde hjemmefra.
Om digVi forestiller os, at du har gennemført en kontoruddannelse med speciale i administration, eller du har erfaring og færdigheder inden for administration.
Hvis du har erfaring fra Forsvaret eller en anden offentlig myndighed, er det bestemt en fordel.
Du skal have et ønske om at være en del af opgaveløsningen for ledelsen.
Hvis du har erfaring med WorkZone, vil det også være en fordel.
Vi forventer, at du kan løse dine opgaver selvstændigt, fokuseret og målrettet, så du kan bidrage professionelt til sektionens opgaveløsning.
Du er god til at samarbejde med alle, uanset grad og niveau. Du er fagligt velfunderet og stræber altid efter at levere et godt resultat.
Du er motiveret i forhold til opgaveløsningen og de situationer du møder i et til tider travlt miljø.
AnsættelsesvilkårAnsættelse og aflønning sker i henhold til den til enhver tid gældende organisationsaftale for Kontorfunktionærer, laboranter og It-medarbejdere (HK) og den til enhver tid gældende fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Offentlige Ansattes Organisationer – Det Statslige område (OAO-S-Fællesoverenskomsten).
Som ansat i Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.
Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.
Dit faste tjenestested vil være Haderslev.
Kontakt og ansøgning
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte chefen for Ledelsessektionen, major Henning Dons på telefon 72 83 12 20 eller på mail
[email protected]Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent Sheeba Krause ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse på mail
[email protected] eller på telefon 32 66 50 36.
Ansøgningsfristen er 01 november 2024, idet samtaler gennemføres i Haderslev umiddelbart herefter.
Stillingen er til besættelse pr. 01 januar 2025 til 31 oktober 2025.
Vi vil bede dig om at søge stillingen via linket. De dokumenter, du som minimum skal uploade, er din motiverede ansøgning og dit CV samt eventuelt anden relevant dokumentation. Vær opmærksom på, at bilag kun kan vedhæftes i PDF-format.
I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.
OM SLESVIGSKE FODREGIMENT
Ved Slesvigske Fodregiment uddannes soldater, og i løbet af forligsperioden vil det nye regiment blive stadig mere synligt som følge af de uddannelsesmæssige, administrative, operative og ceremonielle opgaver, der bliver løst ved regimentet.
Fra 2019 opstilles XIII Let Infanteribataljon ved Slesvigske Fodregiment på Haderslev Kaserne. Bataljonen er strukturelt underlagt 2. Brigade, men indgår i det daglige i Slesvigske Fodregiment.
Bataljonen skal indledningsvist opstille stab og ét kompagni i 2019, og gradvist opbygges til en professionel kampbataljon, indsættelsesklar i det fulde spektrum af opgaver.
Bataljonen bliver let bevæbnet og udrustet og vil primært operere afsiddet støttet af mindre taktiske køretøjer, der samlet set gør den særligt egnet til opretholdelse af højt beredskab til strategisk indsættelse over større afstande til lands, vands og/eller i luften, herunder i krævende miljøer. Der vil derfor blive stillet højere krav til bl.a. fysik og militære færdigheder.