Vikar i dansk og oldtidskundskab
Ved Nørresundby Gymnasium og HF opslås der et barselsvikariat i dansk og oldtidskundskab. Vikariatet er samlet på en brøk på 85 %.
Vikariatet løber i perioden 24. februar til 30. juni 2025.
Ansøgere med dansk uden oldtidskundskab vil ikke komme i betragtning, hvorimod ansøgere med oldtidskundskab og et andet fag vil kunne komme i betragtning. Ansøgere med og uden pædagogikum er velkomne til at søge.
Der afholdes samtaler tirsdag d. 4. februar om formiddagen.
Om skolen
Nørresundby Gymnasium og HF er et større gymnasium med både stx, hf og hf for psykisk sårbare elever. Der er 70 lærere, 11 teknisk/administrative medarbejdere og ca. 760 elever. Skolen er præget af faglighed og fællesskab i klare rammer, og både elever og medarbejdere peger selv på at der er et godt studie- og arbejdsmiljø. Skolens rektor er samtidig Undervisningsministeriets koordinator for Gymnasial Supplering. Skolen har nyrenoverede og velegnede bygninger og store udenomsarealer.
Vi lægger vægt på at have medarbejdere med alsidige kompetencer til at samarbejde, skabe kultur og struktur, udvikle og nå resultater.
Løn og ansættelse efter gældende overenskomst mellem Gymnasieskolernes Lærerforening (GL) og Staten. Der udstedes gerne frigørelsesattest.
Opslaget udløber 29. januar kl. 12. Ansøgningen må kun sendes via Gymnasiejob.dk eller med fysisk post til Nørresundby Gymnasium og HF, Studievej 14, 9400 Nørresundby af hensyn til persondatasikkerheden.
Du kan få yderligere oplysninger om skolen ved at kontakte vicerektor Niels Magnus Christensen tlf. 9817 2833 eller rektor Søren Hindsholm tlf. 9817 2833 eller 6171 2833.
Skolens værdier er: Faglighed og fællesskab i klare rammer.
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir