Søger du lidt ekstra timer som vikar? Vil du yde omsorg for en sød dreng med særlige behov og tage aktiv del i hans dagligdag? Så læs med her.
Om jobbet
Vi søger en vikar til en glad og kvik dreng på 3 år. Han elsker at lege med biler og kigge i bøger. Han har muskelsvind, sidder i kørestol og har sparsomt verbalt sprog, men kommunikerer nonverbalt med gestik og fagter.
Opgaverne er at støtte drengen i hans hverdag. Det kan fx være at hjælpe med hans daglige træning på gulv, give mad i sonde, behandle med C-pap - og hostemaskine, og suge ham i næse og svælg. Du behøver ikke at have erfaring med dette, da forældrene lærer dig op til opgaverne.
Udover de nævnte opgaver vil du i dette job også være i gang med at aktivere og underholde drengen, som er meget glad for at lege, synge og at være på tur i al slags vejr.
Vær opmærksom på, at der er kat i hjemmet.
Om dig
Du har erfaring som hjælper og meget gerne kendskab til muskelsvind. Som menneske er du tålmodig, arbejder selvstændigt og indgår naturligt i relationen med mindre børn.
Det er en fordel, at du har et gyldigt kørekort, så du kan gøre på tur med drengen i familiens handicapbil. Det er ikke så nemt at komme frem til familiens hjem med offentlig transport, så det er en fordel, hvis du kan komme frem i bil.
Arbejdstid
Stillingen er som vikar, så der er ingen faste timer. Det drejer sig om dagvagt af 6-8 timers varighed. Arbejdstiden vil primært være i weekender og der er ekstra vagter i ferieperioder.
......................................................................
Hvis du er interesseret eller har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte os på 36344990 for en uforpligtende samtale.
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir