Den private daginstitution Livets Børn i Gedved søger en fast vikar
Stillingens indhold
Som vikar vil du både blive tilbudt vagter, som er fastlagt på forhånd, og du vil blive ringet op på dagen, hvis vi får brug for vikar i forbindelse med sygdom eller lignende. Den almindelige arbejdstid ligger i tidsrummet mellem kl 6.30 og 17.00.
Som vikar bliver du en del af det pædagogiske arbejde i samarbejde med en af de faste medarbejdere, som kender børnegruppen godt.
Stillingen indeholder blandt andet:
Deltagelse i pædagogiske aktiviteter og leg både ude og inde
Trøst, støtte og hjælp til børnene
Praktiske opgaver, såsom oprydning og køkkenarbejde
Du vil indgå i en engageret personalegruppe, bestående af syv pædagoger, en medhjælper og en pædagogstuderende. Vi samarbejder i teams af to-tre personer med børnegrupper i størrelsen 10-14 børn, afhængig af alder.
Vores forventninger til dig
Vi søger en vikar med interesse og sans for arbejdet med børn. Erfaring indenfor det pædagogiske fagområde er selvfølgelig en fordel, men vi hører også gerne fra dig, hvis du blot har interesse for og mod på at lære området bedre at kende. Vi lægger vægt på, at du hviler i dig selv og har sans for at møde både børn, kolleger og forældre med en ligeværdig holdning.
Om virksomheden
Livets Børn er en privat daginstitution beliggende i Gedved med plads til 35 børn i alderen 0-6 år. Børnene er inddelt i tre grupper efter alder. Vi lægger vægt på fællesskab og samarbejde i hele institutionen og hjælper hinanden med dagligdagens gøremål. Vi vægter respekt og ligeværdighed i samværet med både børn, kolleger og forældre. Du kan læse mere om os på livetsbørn.dk
Ansøgningsfrist: Mandag den 6. januar 2025.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte os på mail: [email protected]
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir