1. Alle Job
  2. Sundhed
  3. Aarhus

Region Midtjylland - Fysio- og Ergoterapi

Vikariat som fysioterapeut med funktion i hofte/knæ i Fysio- og Ergoterapi, Aarhus Universitetshospital

Fuldtid

Tidsbegrænset

Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N, Danmark

SE PÅ KORT
Region Midtjylland
ID: 2871296
|
Indrykket for 1 dage siden
https://rm.emply.com/api-v2/shared-files/2fc2c5ef-099d-4060-930f-d80a40f75f69/shared-access-keys/24a1ca071c064fbaab98f6455349119fa9602b3d9e3e44d18cdd278eab5830bd

 

Vi søger en stærk medspiller, som vikar, til teamet hofte/knæ i Fysio- og Ergoterapi, afsnit 4. Ansættelsen er på 37 timer og løber i perioden fra 1. april til 31. oktober 2025.

Afsnit 4
Afsnit 4 består af 28 fysioterapeuter og 10 ergoterapeuter som dækker det ortopædkirurgiske speciale. Vi behandler indlagte og ambulante patienter fra alle ortopædkirurgiske specialer, og har en del ambulatoriefunktioner herunder bl.a. skadestue, akut dagklinik, hofte/knæ- og idrætsambulatorie. 
 

Vikaren, vi ansætter, får funktion i hofte/knæ og bliver en del af et sub-team på 7 fysioterapeuter. Dette sub-team er tilknyttet til Team 1 som består af 13 fysioterapeuter i alt. Det er et team som altid hjælper hinanden, hvor der er behov, også på tværs af subspecialer. Vi forventer derfor også, at der er lyst til at engagere sig på tværs af specialerne i det omfang det er eller bliver nødvendigt i din ansættelse.
 

De primære kliniske opgaver i hofte/knæ består af:

Varetagelse af indlagte opgaver

  • Vurdering af funktionsevne og hjælpemiddelbehov
  • Postoperativ øvelsesinstruktion
  • Vurdering af genoptræningsbehov.
     

Varetagelse af ambulante opgaver i knæ- og hoftesektoren

  • Postoperative kontroller efter protesekirurgi
  • Præinformation og –instruktion, individuelt og på hold
  • Specialiseret genoptræning af PAO patienter og komplicerede knæ- og hofteprotesepatienter
  • Anlæggelse af bandager
  • Vurdering af genoptræningsbehov.
     

Arbejdstid
Arbejdstiden er i tidsrummet kl. 8.00-17.00. Der vil enkelte dage i løbet af ugen være senvagter, der skal varetages. På disse dage møder man senere ind. Stillingen er desuden vagtbærende med vagt ca. hver 7. lørdag og på helligdage.

Et opmærksomhedpunkt er, at man i dette vikariat ikke kan holde ferie i ugerne 29-30-31. 
 

Vi kan tilbyde dig 

  • Et fagligt højt niveau, med relevant oplæring og en forventning om gensidig faglig sparring i teamet
  • Erfarne og engagerede kolleger, der brænder for specialerne i afsnittet
  • Et job, hvor udvikling prioriteres højt både fagligt og personligt
  • Opmærksomhed på et godt arbejdsmiljø.
     

Vores forventninger til dig er, at

  • Du har erfaring med at arbejde som fysioterapeut på et hospital og gerne med erfaring og interesse inden for hofte/knæ og det ortopædkirurgiske speciale
  • Du trives med både korte patientforløb, men også forløb af mere langvarig og kompleks karakter
  • Det er en fordel, hvis du har erfaring med dokumentation i EPJ og med udarbejdelse af genoptræningsplaner
  • Du har gode samarbejdsevner både mono- og tværfagligt 
  • Du er i stand til at arbejde selvstændigt.
     

Om afdelingen
Fysio- og Ergoterapi på Aarhus Universitetshospital (AUH) er ledelsesmæssigt organiseret i en samlet afdeling med 5 afsnit som servicerer de fleste afdelinger på hospitalet. Vi har et stærkt fagligt fællesskab med terapeutfaglig funktionsledelse tæt på den enkelte medarbejder. Den samlede afdeling består af ca. 120 fysioterapeuter og 45 ergoterapeuter, en terapeutfaglig afdelingsledelse, en funktionsledergruppe, stab, forskningsenhed, kliniske undervisere og en sekretærgruppe. 
 

Ansøgningsfrist den 20. marts 2025. Samtaler forventes afholdt den 26. marts 2025.

Tiltrædelse 1. april eller hurtigst muligt.

Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst. Ansættelsen er betinget af en tilfredsstillende børneattest og fysioterapeutisk autorisation. Der er en prøvetid på 3 måneder.
 
Har ovenstående vakt din interesse, er du meget velkommen til at kontakte knst. ledende terapeut Pia Kjær på telefon 2127 8206 eller knst. ledende terapeut Søren Ege Qwist på telefon 2921 5061 mellem kl. 8.00-15.00 på hverdage. 

Ansøgninger modtages kun elektronisk. 

 

Vedhæft udførligt CV og eksamensbevis.

 

Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj dette job til din jobagent og få lignende job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Fysioterapeut
Aarhus
Fysioterapeut
Midtjylland
Sundhed
Aarhus
Sundhed
Midtjylland

Andre job der minder om dette

    Region Midtjylland

    Region Midtjylland - Fysio- og Ergoterapi

    Vikar for fysioterapeut, Børn og Unge, Fysio- og Ergoterapi, Aarhus Universitetshospital

    Fuldtid

    Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N, Danmark

    Indrykket for 5 dage siden

    I Fysio- og Ergoterapi, afsnit 3 søger vi en fysioterapeut som vikar til teamet tilknyttet Børn og Unge i perioden 1. maj 2025 til 31. oktober 2025. Ansættelsen vil være 28 timer om ugen fordelt på fi... Læs mere
    Region Midtjylland
    Region Midtjylland

    Fuldtid

    Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N, Danmark

    Indrykket for 8 dage siden

    Ved Fysio- og Ergoterapi afsnit 5 søges en fysioterapeut til et sommervikariat til specialet Hjerne- og Rygkirurgi i perioden 01.05.2025 – 31.08.2025 på 37 timer/ugl. Om afsnit 5 Afsnit 5 er et af 6 a... Læs mere
    Region Midtjylland
    Region Midtjylland

    Fuldtid

    Palle Juul-Jensens Boulevard 175, 8200 Aarhus N, Danmark

    Indrykket for 11 dage siden

    Vi søger en fysioterapeut, der gerne vil gøre en forskel i psykiatrien. Afdeling: Psykiatrien, Afdeling for depression og angst, sengeafsnit 6  på AUH. Stillingstype: Barselsvikariat Ansættelsesdato: ... Læs mere
    Region Midtjylland
    Region Midtjylland

    Fuldtid

    Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N, Danmark

    Indrykket for 14 dage siden

    Ved Fysio- og Ergoterapi, afsnit 5 , søges en fysioterapeut til et barselsvikariat på Neurologisk Rehabiliteringsafsnit AUH i perioden 1. maj 2025 – 31. december 2025. Stillingen er på 37 timer/ugl. o... Læs mere
    Region Midtjylland
    Region Midtjylland

    Deltid

    Evald Krogs Gade 6a, 8000 Aarhus C, Danmark

    Indrykket for 14 dage siden

    Vores fysioterapeut gennem mange år har valgt at gå på efterløn, så vi søger derfor en ny kollega i enten Aarhus eller Høje-Taastrup. Har du lyst til at gøre en forskel for familier, der har et barn/u... Læs mere
    Region Midtjylland
Søg efter andre job