1. Alle Job
  2. IT
  3. København
Udløber snart

Trafikstyrelsen

Vil du arbejde med data og analyser af safety trends indenfor luftfarten?

Fuldtid

Permanent

Carsten Niebuhrs Gade 43, 1577 København V, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2725501
|
Indrykket for 19 dage siden

Er du nysgerrig på luftfart? Kan du lide at sætte dig ind i digitale systemer? Trives du med at strukturere og analysere data? Så er du måske vores nye kollega!

 

I luftfartsindustrien er hændelsesindberetninger et af de bærende elementer i arbejdet med luftfartssikkerhed. Indberetninger og data er afgørende for, hvordan organisationer og myndigheder arbejder, for løbende at gøre luftfart mere sikkert. I Trafikstyrelsen har vi en ambition om at blive mere datadrevne på både det strategiske sikkerhedsarbejde og i vores tilsynsarbejde. I den forbindelse har vi brug for en ny kollega, der vil være med til at præge retningen.

 

Analyseafdelingen behandler ca. 12.000 indberetninger fra luftfartsindustrien årligt. I dagligdagen arbejder vi derfor i databaser, hvor vi opbevarer al data.

 

At sikre en høj kvalitet i vores data er derfor en vigtig del af arbejdet. Det gøres bl.a. ved løbende at vejlede virksomheder i, hvordan de bedst muligt kan arbejde med hændelsesindberetningerne. I afdelingen har vi desuden et tæt samarbejde med både interne kollegaer i Trafikstyrelsen og eksterne som fx flyselskaber, lufthavne, Naviair og Havarikommissionen.

 

Som medarbejder i Analyseafdelingen får man et godt indblik i luftfart. Det indblik bruger vi bl.a. til at spotte trends indenfor luftfarten, som kan have betydning for luftfartssikkerheden og til at udvikle dashboards med analyser, som vi kan bruge i forbindelse med Trafikstyrelsens tilsynsarbejde og vores strategiske indsats med at opretholde luftfartens meget høje sikkerhedsniveau.

 

Din overordnede opgave med at sikre en datadrevet tilgang for styrelsens arbejde på området for luftfartssikkerhed kan bl.a. bestå af behandling af hændelsesindberetninger, udvikling af dashboards, dialog med virksomheder og borgere, udarbejdelse af rapporter og deltagelse i nationale og internationale mødefora.

 

Om dig

Hvis du kender luftfartsområdet eller har erfaring med arbejde med data og har flair for IT er det godt. Hvis du ikke kender området eller fx er nyuddannet, er det ikke noget problem. Det vigtigste er nysgerrighed, gå-på-mod, at du tager ejerskab for dine opgaver, kan arbejde struktureret og har lyst til at kaste dig ud i faglige udfordringer.  

 

Trafikstyrelsen som arbejdsplads
Når vi siger, at vi er en fleksibel arbejdsplads, hvor det er vigtigt, at vores medarbejdere oplever balance mellem arbejdstid og fritid – så mener vi det altså.

 

Vores fikstid er kl. 9-14 (kl. 10-14 om mandagen). Det er her, vi forventer, at du er tilgængelig og arbejder. Hvis du arbejder mere end dine 37 timer, så opsparer du fleks. Den kan du kan afvikle enten ved hele eller halve fleks-dage eller f.eks. ved kortere arbejdsdage i en periode. 

 

Generelt har du god mulighed for selv at planlægge og administrere din arbejdsdag – både hvis du skal være på kontoret, eller hvis du skal på tilsyn og så kan du arbejde hjemme i 2 dage om ugen, hvis dine opgaver tillader det.

Vi er en arbejdsplads, der rummer alt fra småbørnsforældrene til medarbejderen, der er i karrierens efterår. Derfor giver vi dig mulighed for tilpassede arbejdstider, orlov, flexjob, plustid og nedsat tid, hvis det er det, du har brug for.

 

Der er rig mulighed for at lære dine kollegaer i styrelsen at kende. Det kan f.eks. være til fredagsbar, julefrokost, sommerfest eller via vores aktive personaleforening, der arrangerer alt fra ginsmagning og portvinsbanko til koncerter og yogaundervisning. 

 

Du kan læse mere om Trafikstyrelsen som arbejdsplads på www.trafikstyrelsen.dk/karriere
 

Vil du vide mere?

Hvis du ikke kan holde nysgerrigheden tilbage, kan du få mere at vide om stillingen hos kontorchef Lars Korsholm på telefon 4178 0123. Ved spørgsmål om personaleforhold sidder vores rekrutteringspartner Bénédicte Neuvecelle klar på telefon 4178 0170.

 

Det er en forudsætning for din ansættelse, at du kan sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen. Du kan forvente, at der vil indgå personlighedsprofiltest og faglig case i rekrutteringsforløbet.
 

 

Løn og ansættelsesforhold
Stillingen er en fast stilling på 37 timer om ugen. Ansættelsen sker efter gældende overenskomst mellem relevant faglig organisation og Finansministeriet med mulighed for forhandling af tillæg efter kvalifikationer. Det er vores målsætning at have stillingen besat til 1. december.
 

Ansøgning
Send din ansøgning, CV og eksamensbevis via Trafikstyrelsens elektroniske ansøgningsportal på www.trafikstyrelsen.dk senest 20. oktober 2024 kl. 23:59. Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 43 og 44.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Analytiker
København
Analytiker
Hovedstaden
IT
København
IT
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    Udlændinge- og Integrationsministeriet, Slotsholmsgade

    Talstærk analysemedarbejder til udlændinge- og integrationsområdet

    Fuldtid

    Slotsholmsgade 10, 1216 København K, Danmark

    Indrykket for 2 dage siden

    Fuldtid

    Ørestads Boulevard 35, 2300 København S, Danmark

    Indrykket for 15 dage siden

    Udløber snart

    Fuldtid

    Ørestads Boulevard 5, 2300 København S, Danmark

    Indrykket for 16 dage siden

    Fuldtid

    Ørestads Boulevard 5, 2300 København S, Danmark

    Indrykket for 16 dage siden

    Udløber snart

    Fuldtid

    Ørestads Boulevard 5, 2300 København S, Danmark

    Indrykket for 17 dage siden

Søg efter andre job