1. Alle Job
  2. Kontor og administration
  3. København
Udløber snart

Transportministeriet

Vil du arbejde med den grønne omstilling i Transportministeriets departement?

Fuldtid

Permanent

Frederiksholms Kanal 27, 1220 København K, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2705032
|
Indrykket for 14 dage siden
Vil du være med til at løse en tredjedel af Danmarks klimaudfordringer? Har du interesse for den grønne omstilling? Trives du i en politisk styret organisation? Så kan det være dig, vi søger til Transportministeriets Center for Klima og Analyse.

Vær med til at løse opgaver af stor samfundsmæssig betydning!

Vi søger en fuldmægtig, gerne med et par års erfaring, som har lyst til at arbejde med politikudvikling og ministerbetjening på Transportministeriets område med fokus på grøn omstilling af transportsektoren. I Center for Klima og Analyse er kerneydelsen politikudvikling, analyser, implementering og øvrig ministerbetjening. Din dagligdag i Center for Klima og Analyse vil derfor være præget af dag-til-dag håndtering af uforudsete opgaver, længerevarende analyseforløb af nye projekter samt oplæg og opfølgning på politiske aftaler.

Transport og klima er to temaer, der griber ind i alle danskeres hverdag, og derfor foregår meget af vores arbejde i et samarbejde med andre ministerier og Transportministeriets egne styrelser. I Center for Klima og Analyse vil du få en alsidig og afvekslende hverdag, hvor opgaver løses selvstændigt såvel som i teams, og hvor vi prioriterer at sparre med hinanden på tværs af opgaver. På den måde sikrer vi en løbende videndeling og optimering af arbejdsopgaver.



Om stillingen:

Vi har lige nu et stort fokus på den grønne omstilling af transportsektoren og på at sikre de bedste rammevilkår herfor. Vores arbejde består i at udarbejde velfunderede beslutningsgrundlag, som kan understøtte regeringens ambitiøse klimamålsætning og samtidig sikre en god mobilitet i det danske samfund. Når der er truffet politiske beslutninger, er det derefter vores opgave at sikre en god implementering. Lige nu har vi et særligt fokus på regulering af ladestandermarkedet og udrulning af ladeinfrastruktur, men også opgaver relateret til EU's arbejde med grøn omstilling optager en del af vores tid. De konkrete opgaver i stillingen vil blive fastlagt på baggrund af din profil og kompetencer.

Fælles for arbejdsopgaverne er, at de vil omhandlende følgende:

  • Politikudvikling og udarbejdelse af beslutningsoplæg
  • Forberedelse og deltagelse i møder med minister og ordførere
  • Svare på spørgsmål fra politikere, interessenter og borgere
  • Tværfagligt og tværministerielt samarbejde


Om dig:

I Center for Klima og Analyse vil du med det samme få ansvar for egne sager og deres fremdrift, og du deltager på møder med departementschefen og transportministeren, såfremt der er behov for at drøfte en af dine sager.

Vi forestiller os, at du er interesseret i den grønne omstilling og samfundsforhold mere generelt samt, at du er analytisk anlagt. Du motiveres af at arbejde i et stærkt fagligt miljø, hvor analyser og resultater bringes i spil i forhold til centrale politiske dagsordener. Du trives godt med korte kommandoveje og højt tempo.

Vi forestiller os desuden, at du:

  • Har en relevant videregående uddannelse, fx cand.scient.pol., cand.polit., cand.oecon., cand.scient.adm. el.lign.
  • Er fagligt stærk og har en god politisk forståelse
  • Kan formidle komplekse problemstillinger på en letforståelig måde
  • Arbejder struktureret, velorganiseret og effektivt
  • Har gode samarbejds- og relationsevner
Du bliver en del af en tempofyldt hverdag i Center for Klima og Analyse, hvor vi arbejder tæt sammen om at løse opgaverne med fokus på faglig sparring og et godt, socialt sammenhold.

I Center for Klima og Analyse vil du få et solidt kendskab til processerne på Slotsholmen. Har du tidligere erfaring fra en politisk styret organisation vil det være en fordel, men det er ikke et krav for at komme i betragtning.



Engageret fællesskab i et professionelt hus med kompetente kollegaer

Centeret består af to kontorchefer, 11 akademikere samt fire studentermedhjælpere.

Transportministeriets departement ligger på Slotsholmen i hjertet af København. Vi er ca. 170 medarbejdere fordelt på 18 kontorer og enheder, der alle arbejder for at skabe transportpolitiske forbedringer i det danske samfund. Vores arbejdsområder omfatter alt fra udbygning af metroen i København til modernisering af landets jernbaner, store motorvejsbyggerier, selvkørende biler, luftfart, cyklistforhold, trafiksikkerhed samt transportens miljø- og klimapåvirkning.

Vi tilbyder et udviklingsorienteret og engageret arbejdsmiljø, hvor vi prioriterer kompetenceudvikling højt – bl.a. gennem udviklingssamtaler, interne og eksterne kurser og karriereafklarende samtaler. Vi bestræber os på at sikre en god balance mellem arbejdsliv og privatliv og tilbyder derfor fleksible arbejdsvilkår. Vores mobilitet på tværs af ministerområdet betyder, at vi kan rokere mellem kontorer og styrelser, hvilket skaber en unik arbejdsplads med mange karriereveje.



Løn- og ansættelsesvilkår

Aflønning sker efter overenskomst for akademikere i staten. Ansættelsesområdet er Transportministeriet med de til enhver tid tilhørende institutioner.



Lyder det spændende?

Så send dit CV og ansøgning samt kopi af eksamensbeviser for både bachelor- og kandidatgrad senest 18. september kl. 12.00.

Vi indkalder løbende til samtaler, så send din ansøgning allerede i dag.

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at skrive eller ringe til kontorchef Mette Langhoff. Departementets telefonnummer er 41 71 27 00

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Byg et professionelt CV til din jobsøgning

Fordi et godt CV kan være vejen til jobsamtalen

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Fuldmægtig
København
Fuldmægtig
Hovedstaden
Kontor og administration
København
Kontor og administration
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    Udløber snart
    Udløber snart

    Skatteministeriet

    Nyuddannet fuldmægtig til koncernstyring i Skatteministeriets departement

    Fuldtid

    Nicolai Eigtveds Gade 28, 1402 København K, Danmark

    Indrykket for 12 dage siden

    Fuldtid

    Borgergade 1, 1123 København K, Danmark

    Indrykket for 13 dage siden

    Udløber snart

    Fuldtid

    Holmens Kanal 20, 1060 København K, Danmark

    Indrykket for 14 dage siden

    Udløber snart

    Fuldtid

    Stormgade 2, 1470 København K, Danmark

    Indrykket for 14 dage siden

Søg efter andre job