1. Alle Job
  2. Kontor og administration
  3. Rudersdal

Hjemrejsestyrelsen

Vil du arbejde med udsendelsesområdet i Hjemrejsestyrelsen?

Fuldtid

Permanent

Birkerød Kongevej 2, 3460 Birkerød, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2728522
|
Indrykket for 3 dage siden
Kan du se dig selv jonglere med korte frister i et tværfagligt miljø, hvor du skal samarbejde med interne og eksterne interessenter? Så har du nu muligheden for at skabe dig en hverdag med en bred vifte af spændende opgaver og være med til at sikre, at udlændinge, der opholder sig ulovligt i Danmark, rejser hjem.

Din nye arbejdsplads
Du skal arbejde i 3. Hjemrejsekontor i Hjemrejsestyrelsen, som planlægger og varetager udsendelsen af udlændinge, som er domsudviste, og som skal udsendes til et EU/EØS-land. Herudover varetager kontoret tværgående opgaver vedrørende indberetninger i Schengeninformationssystemet og udrejsekontrol.

Vores hoveddomicil er placeret i Birkerød, med direkte udsigt til skoven. Her vil du få fast arbejdssted sammen med ca. 25 engagerende kolleger med forskellige erfaringer og uddannelser. Vil du videre mere om os, så klik her.

Du får spændende opgaver
Du bliver en del af udsendelsesteamet, hvis primære arbejdsopgaver er, at:

  • planlægge konkrete udsendelser til EU/EØS-lande, herunder samarbejde med politiet, anklagemyndigheden, kriminalforsorgen, advokater, udenlandske myndigheder, ambassader mv.
  • holde hjemrejsesamtaler (primært telefonisk) med udlændinge
  • udarbejde forberedende materiale til anklagemyndigheden i forbindelse med fremstilling/fristforlængelse i retten
  • træffe forvaltningsretlige afgørelser i forbindelse med sagsbehandlingen
Din ansættelse vil ikke være begrænset til udsendelsesteamet, og du vil derfor på sigt kunne indgå i kontorets øvrige arbejdsopgaver, herunder også opgaver i relation til udrejsekontrol og indberetninger til Schengeninformationssystemet.

Om dig
Du har en relevant baggrund, f.eks. en kontoruddannelse eller erfaring med udlændingeområdet eller med konkret sagsbehandling, men du er også velkommen til at søge, hvis du er nyuddannet.

Du bliver en del af et område med stor politisk bevågenhed, hvor du udfordres fagligt og personligt, og hvor vi forventer, at du:

  • er nysgerrig, arbejdsom og handlekraftig
  • er faglig dygtig og har flair for sagsbehandling
  • er struktureret og trives med meget korte deadlines
  • har gode samarbejdsevner og kan arbejde på tværs af kontorer og myndigheder
  • har erfaring med, eller interesse for udlændinge-, EU- og forvaltningsretten
  • har mod på at indgå i tværgående opgaver, herunder påsete og ledsagede udsendelser og håndtering af vagttelefonen
Vi tilbyder dig
Vi prioriterer at have et godt fagligt og socialt fællesskab, og vi hjælper hinanden på tværs af teams og opgaver. Du får et grundigt oplæringsforløb, så du bliver klædt på til at kunne varetage din nye stilling. Derudover vil du få tilknyttet en mentor, og der vil være rig mulighed for sparring i teamet og på tværs i kontoret.

Hjemrejsestyrelsen har generelt fokus på, at sikre gode rammer for trivsel og work-life balance ved bl.a. fleksible arbejdstider, mulighed for hjemmearbejde, massageordning og motionsrum.

Yderligere information
Har du spørgsmål i øvrigt, er du velkommen til at kontakte kontorchef Merethe Nord Philip på telefonnummer 30 65 77 64 eller på e-mail: [email protected] eller souschef Kirstine Korsager Christofidi på telefonnummer 30 65 76 93 eller på e-mail: [email protected].

Søg stillingen
Vi ser frem til at modtage din ansøgning, CV og eksamensbevis mv. senest onsdag den 16. oktober 2024.

Vi forventer at holde samtaler i uge 43.

Løn- og ansættelsesvilkår
Du ansættes som kontorfunktionær efter OAO-S-Fællesoverenskomsten og organisationsaftalen for kontorfunktionærer, laboranter og it-medarbejdere (HK). Der er mulighed for at forhandle tillæg, der matcher dine kvalifikationer.

Ansættelsesområdet er Udlændinge- og Integrationsministeriet med tilhørende institutioner, og arbejdsstedet er Hjemrejsestyrelsen, Birkerød Kongevej 2-4, 3460 Birkerød.

Stillingen er en fast stilling på fuldtid med gennemsnitligt 37 timer om ugen.

Politiets Efterretningstjeneste vil gennemføre et sikkerhedstjek af din person, så vi i Udlændinge- og Integrationsministeriet kan vurdere, om du er egnet til at varetage stillingen. Du skal løbende kunne bestå et sikkerhedstjek under hele din ansættelse. Du kan læse om, hvordan vi behandler dine persondata her.

Ligestilling i alle dens aspekter er vigtig. Derfor opfordres alle interesserede uanset etnisk tilhørsforhold, religion, køn, alder og lign. til at søge stillingen. Udlændinge- og Integrationsministeriet er medlem af Foreningen Lige Adgang.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Sagsbehandler
Rudersdal
Sagsbehandler
Hovedstaden
Kontor og administration
Rudersdal
Kontor og administration
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    Udløber snart
    Udløber snart

    Hjemrejsestyrelsen

    Hjemrejsestyrelsen søger kontorfunktionær til rejseplanlægning

    Fuldtid

    Birkerød Kongevej 2, 3460 Birkerød, Danmark

    Indrykket for 12 dage siden

    Fuldtid

    Nærumgårdsvej 2, 2850 Nærum, Danmark

    Indrykket for 3 dage siden

Søg efter andre job