1. Alle Job
  2. Kontor og administration
  3. Ikast-Brande

Hjemrejsestyrelsen

Vil du arbejde på Udrejsecenter Kærshovedgård og motivere udlændinge til hjemrejse?

Fuldtid

Permanent

7430 Ikast, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2859994
|
Indrykket for 5 dage siden
Hjemrejsestyrelsens Opsøgende enhed søger dig, der vil være med til at styrke det opsøgende hjemrejsearbejde for udlændinge uden lovligt ophold i Danmark.

Velkommen til Opsøgende enhed

Du skal som vores nye medarbejder være med til at sikre, at udlændinge uden lovligt ophold, på landets udrejsecentre, bliver vejledt om deres handlemuligheder i forhold til frivillig hjemrejse, samt rådgive om konsekvenserne ved manglende medvirken til hjemrejse.

Opsøgende enhed afholder hjemrejsesamtaler med udrejsecenterets beboere, og du skal gennem åben dialog og kontinuerlig hjemrejserådgivning være med til at motivere udlændinge uden lovligt ophold, til frivillig hjemrejse i et tæt samarbejde med relevante aktører.

Vi er fordelt på tre teams, der dækker udrejsecentrene placeret forskellige steder i landet. Stillingen til besættelse er på Udrejsecenter Kærshovedgård.

Dine arbejdsopgaver
Du vil have daglig kontakt med udlændinge på udrejsecenteret, og hverdagen vil byde på foranderlige arbejdsopgaver og faglige udfordringer i håndteringen af kerneopgaven. Du vil dermed få en spændende samfundsmæssig rolle i en udfordrende hverdag, hvor den menneskelige kontakt er i centrum.

Du skal bl.a. arbejde med:

  • hjemrejserådgivning af udlændinge uden lovligt ophold i Danmark
  • at træffe afgørelse om hvorvidt beboerne medvirker til deres udsendelse eller ej, ud fra hjemrejselovens bestemmelser
  • at skulle afholde regelmæssige motivationsfremmende samtaler med beboerne på landets udrejsecentre, på gadeplan og i landets fængsler/arresthuse efter behov
  • at tage imod personlige henvendelser i Hjemrejsestyrelsens Åbne Rådgivning, der er fysisk placeret på alle landets udrejsecentre, hvor beboerne på centret dagligt kan henvende sig med spørgsmål
  • at have løbende kontakt til enhedens samarbejdspartnere - nationale som internationale
Du vil endvidere få mulighed for at planlægge og komme med på udsendelser til tredjelande, ligesom du vil have mulighed for at indgå i tværfaglige projekter på Udlændinge - og Integrationsministeriets område.

Om dig
Du har en relevant uddannelsesmæssig baggrund, og vi ser gerne, at du har erfaring samt interesse for sagsbehandling og socialfagligt arbejde.

Derudover forestiller vi os, at du:

  • er tillidsvækkende og god til individuelle samtaleforløb
  • har stærke sociale og kommunikative evner
  • er struktureret og trives med at skulle løse forskelligartede opgaver
  • kan arbejde selvstændigt og tage ansvar for egen sagsportefølje
  • har gode samarbejdsevner, da du skal kan indgå i et team med tværfaglig baggrund
  • er omstillingsparat og kan tænke kreativt
Det er vigtigt for os, at du ser løsninger frem for begrænsninger, og at du i stand til at tænke i individuelle løsninger og nye muligheder.

Vi kan tilbyde dig
Som vores nye medarbejder i Opsøgende enhed får du mulighed for at styrke dine faglige og ikke mindst personlige kompetencer på en unik arbejdsplads.

Opsøgende enhed udgør i alt 20 medarbejdere, hvor du på Udrejsecenter Kærshovedgård bliver en del af et team på 8 på engagerede og dygtige medarbejdere med vidt forskellige uddannelsesmæssige baggrunde.

Vi har som enhed fokus på at skabe gode rammer for trivsel og bevare et godt arbejdsmiljø og kollegialt fællesskab. Vi lægger vægt på vidensdeling, faglig sparring og samarbejde på tværs af faggrænser. Vi har fleksibilitet i arbejdstiden, og kan tilbyde mulighed for hjemmearbejde efter aftale.

Som led i din oplæring vil du blive tilknyttet et onboarding forløb. Oplæringen vil som udgangspunkt finde sted på Kærshovedgård men også på vores hovedkontor i Birkerød nord for København. Du må derfor forvente noget rejsetid i forbindelse med din onboarding.

Opsøgende enhed er en del af Hjemrejsestyrelsen, som du kan læse mere om her.

Nysgerrig?
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte enhedschef Michael Christian Hansen på tlf. 30 65 77 04 eller teamkoordinator Catalina Frederiksen på tlf. 30 65 78 69.

Søg stillingen
Vi ser frem til at modtage din ansøgning, CV og eksamensbevis mv. senest onsdag den 12. marts 2025.

Vi forventer at holde samtaler i uge 12.

Løn- og ansættelsesvilkår

Afhængig af din uddannelsesmæssige baggrund ansættes du enten efter:

  • overenskomst for akademikere i staten
  • OAO-S-Fællesoverenskomsten og organisationsaftalen for kontorfunktionærer, laboranter og it-medarbejdere (HK)
  • LC/CO10-fællesoverenskomsten og organisationsaftalen for socialrådgivere i staten
Der er mulighed for at forhandle tillæg, der matcher dine kvalifikationer.

Ansættelsesområdet er Udlændinge- og Integrationsministeriet med tilhørende institutioner, og arbejdsstedet er Hjemrejsestyrelsen, Udrejsecenter Kærshovedgård, Kærshovedgård 17, 7430 Ikast.

Stillingen er en fast stilling på fuldtid med gennemsnitligt 37 timer om ugen.

Du skal være sikkerhedsgodkendt til ”TJENESTEBRUG” for at arbejde i stillingen, og kunne opretholde denne under hele din ansættelse. Du kan læse om, hvordan vi behandler dine persondata her.

Ligestilling i alle dens aspekter er vigtig. Derfor opfordres alle interesserede uanset etnisk tilhørsforhold, religion, køn, alder og lign. til at søge stillingen. Udlændinge- og Integrationsministeriet er medlem af Foreningen Lige Adgang.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj dette job til din jobagent og få lignende job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Jurist
Ikast-Brande
Jurist
Midtjylland
Kontor og administration
Ikast-Brande
Kontor og administration
Midtjylland

Andre job der minder om dette

    V85 ApS

    Bogholder søges til V85

    Fuldtid

    Juuls Vej 15, 7442 Engesvang, Danmark

    Indrykket for 4 dage siden

    Deltid

    Jyllandsvej 23, 7330 Brande, Danmark

    Indrykket for 6 dage siden

    Fuldtid

    Fynsvej 4, 7330 Brande, Danmark

    Indrykket for 12 dage siden

    Fuldtid

    Fredskovvej 1, 7330 Brande, Danmark

    Indrykket for 15 dage siden

Søg efter andre job