Kan du motivere og skabe tryghed? Og har du erfaring med at arbejde med børn med særlige behov? Så læs mere her:
Om opgavenVi søger støtte til en 11-årig dreng med ADHD og NF1, en genfejl, der påvirker hans krop og nervesystem.
Når du møder ind, kommer han lige hjem fra skole. Han er træt og har brug for en rolig overgang, hvor han får en snack og noget at drikke. Han har brug for tid til at lade op, før han kan motiveres til at lave noget aktivt.
Når energien vender tilbage, handler det om at få ham aktiveret. Han elsker brætspil som Matador, men har også brug for at komme udenfor hver dag. Du kan invitere ham til at spille fodbold, badminton, tage en kort cykeltur (familien stiller cykel til rådighed), skyde med Gel-Blaster eller stå på skateboard. En gåtur kan også fungere – især hvis den har et formål, som at købe en snack.
Din rolle er at motivere og fastholde ham i aktiviteter. Hans krop kan være stiv og øm, så det kræver en rolig og tålmodig tilgang at få ham til at bevæge sig. Det vigtigste er, at han føler sig tryg og støttet, så han har lyst til at deltage.
På sigt skal han blive mere selvstændig og tryg ved at være alene. Dit nærvær og din støtte er en vigtig del af den udvikling.
Om digVi leder efter en pædagog eller dig med erfaring i at arbejde med børn med særlige behov. Du har en rolig og tålmodig tilgang og forstår, hvordan du skaber tryghed og motivation.
Arbejdstid6 timer om ugen, tirsdag og torsdag fra kl. 14.15 til 17.15.
Derudover er der 5 timer om måneden, som familien kan bruge fleksibelt – dag, aften, weekend eller på helligdage.
Vi tilbyder
Du bliver en del af en familieejet virksomhed med en masse engagerede medarbejdere. Du har en fast rådgiver, som du altid kan få sparring hos. Udenfor kontorets åbningstid er der altid en bemandet vagttelefon, så du er aldrig alene. Løn og pension i henhold til Landsoverenskomst indgået mellem FOA og Dansk Erhverv. Du er dækket af DUOS’ ansvars- og arbejdsskadeforsikring og sundhedsforsikring er en del af din pensionsordning. Vi tilbyder en bred variation af kurser, og du modtager relevant introduktion og løbende opkvalificering som medarbejder hos DUOS. Og så kan du slet ikke undgå at udvikle dig både personligt og fagligt, når du arbejder med mennesker hos os i DUOS.
Vil du være vores nye kollega?
Så send en ansøgning via linket. Du skal have en profil på mit.duos.dk og være logget ind for at søge. Vi holder samtaler løbende, send derfor gerne din ansøgning med det samme. Tiltrædelse snarest muligt. Har du yderligere spørgsmål, er du velkommen til at kontakte rekrutteringskonsulent Thilde Andersen på 3634 4990. Du kan altid finde svar på generelle spørgsmål her: FAQ
Vi er mennesker, der hjælper mennesker
I DUOS hjælper vi mennesker i hverdagen, støtter dem i svære situationer og bidrager til deres trivsel og livskvalitet. Som en af Danmarks største og ældste velfærdsleverandører stræber vi efter at være til stede der, hvor behovet er. Vi kender betydningen af den rette empati og den rette faglige viden, og vi ved, at det er afgørende at sikre det rette match mellem medarbejder og borger, hvis vores ydelser skal have værdi.
Kom og vær med på DUOS-holdet. Og gør en vigtig forskel for et andet menneske.
Læs mere om DUOS på www.duos.dk
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir