Brænder du for at arbejde 1:1, er dette måske dit drømmejob.
Til en 15 årig dreng med muskelsvind søger vi dig som kan arbejde mellem 4 og 10 timer om ugen, fordelt på hverdage efter kl 16 og enkelte weekender efter aftale. Derudover 2 årlige lejre med muskelsvindfonden hvor der deltager unge fra hele landet.
Det vigtigste er at du er frisk og mødestabil. Du har kørekort og kan se dig selv i jobbet i længere tid.
Den unge bruger el-kørestol og går i 8 klasse på alm. folkeskole. Han interesserer sig bl.a. for gaming og lego. Familiens hjem er din arbejdsplads og din opgave er at være sammen den unge, og hjælpe ham med forskellige gøremål. I hverdagen er det primært at være til stede når forældrene ikke er hjemme, mens den unge slapper af efter skole med at spille computer. I weekenderne kan I for eksempel game videre, bygge med lego eller tage i biografen. På sigt lærer du at hjælpe den unge med at komme i seng og det vil samtidig være oplæring til lejrene med overnatning. Al oplæring klares af den unge og forældrene.
Arbejdstider:
hverdage mellem kl 16 og 20 og weekender mellem kl 10 og 23.
Tidspunkt aftales nærmere med familien.
Sommerlejr i uge 27, hvor du er med fra søndag - fredag.
Efterårslejr i uge 42, hvor du er med fra søndag - onsdag.
Om dig:
• Du er mødestabil og kan se dig selv have dette job i længere tid, så der skabes en relation til drengen og hans familie.
• Du ønsker et fleksibelt job med mening.
• Har lyst til at at arbejde med en ung med muskelsvind.
• Du er selvstændig, rolig og tålmodig.
• Du kan varetage personligpleje ved toiletbesøg.
• Du skal have kørekort.
Leute tilbyder:
Synes du, det lyder som en opgave for dig, så send en ansøgning og dit CV via linket "opret ansøgning".
Vi holder løbende samtaler, så send gerne din ansøgning med det samme, da vi søger en til opstart hurtigst muligt.
Stillingsopslaget vil blive taget ned, når vi har fundet den rette kandidat.
Har du spørgsmål til stillingen eller om at være ansat i Leute, er du velkommen til at kontakte HR- og rekrutteringskonsulent Dorthe Skovgaard på [email protected].
Om Leute
Leute er en dansk virksomhed med hovedsæde i Roskilde. Vi samarbejder med kommuner over hele landet om at skabe de bedste betingelser for børn og unge med særlige behov. Enten fordi de har et fysisk eller psykisk handicap eller fordi deres livsvilkår er mere udsatte, sårbare eller belastede end de vilkår som gennemsnittet i Danmark vokser op under.
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir