Så kan du blive vores kollega i Ledelsessekretarietet, hvor du får mulighed for at styrke dine generalist kompetencer og organisationsforståelse, og samtidig gør en forskel for både ledelsen og kollegaer i resten af styrelsen.
Din nye arbejdsplads
Ledelsessekretariatet løser en bred vifte af opgaver, lige fra direktions- og ledelsesbetjening, forskellig serviceopgaver, presse- og kommunikationsopgaver, it-koordination, lovarbejde og ministersagshåndtering. Du vil som student få en bred vifte af opgaver, som vil give dig et godt indblik i Udlændingestyrelsens forskellige fagområder.
Vi søger lige nu to studenter, hvor du enten vil indgå i Team Ledelse og Organisation, der bl.a. er ansvarlige for direktionsbetjening, styrelsens onboarding og kompetenceudviklingsaktiviteter samt tværgående arrangementer. Eller i Team Service og Administration, der bl.a. er ansvarlige for en række opgaver tilknyttet service- og facility management, styring og udlevering af it-udstyr og telefoner, fysisk sikkerhed og kontorets samlede økonomi. Det er derfor en spændende mulighed for, at få konkrete erfaringer og indblik i en statslig styrelse, og hvordan en organisation fungerer.
Som student i Ledelsessekretariatet får du ca. 25 engagerede kolleger med forskellige erfaringer, uddannelser, perspektiver og opgaver. Vi er uformelle, og viden er noget, vi deler.
Dine arbejdsopgaver
Dine arbejdsopgaver kan bl.a. omfatte:
Dine konkrete arbejdsopgaver og teamplacering vil afhænge af de aktuelle opgaver i de to teams, eller på tværs af kontoret i øvrigt, din baggrund, dine interesser og dine kompetencer. Vi kan dog garantere, at du vil skulle løse opgaver og få faglige erfaringer, der kan bidrage til dit videre arbejdsliv på både kort og lang sigt.
Om dig
Du er i gang med en relevant akademisk uddannelse, fx en samfundsfaglig, hvor du samtidig har lyst til at arbejde i en organisation med en bred variation af spændende opgaver og stor offentlig bevågenhed.
Du bliver en del af et miljø, hvor du udfordres fagligt og personligt.
Derudover forestiller vi os, at du:
Det er en fordel, men ikke et krav, hvis du har erfaring med:
Nysgerrig?
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte teamleder i Team Service og Administration Line Falkensten Ekdahl på telefonnummer 20451891 eller e-mail [email protected] eller teamleder i Team Ledelse og Organisation Mie Grave Christensen på telefonnummer 29 32 26 38 eller på e-mail [email protected].
Er du vores nye kollega?
Klik på knappen i højre side og upload din ansøgning, eksamensbevis mv. senest 9. januar 2025.
Vi forventer at holde samtaler i uge 3.
Løn- og ansættelsesvilkår
Du ansættes som studentermedhjælper efter l OAO-S-Fællesoverenskomsten og organisationsaftalen for kontorfunktionærer, laboranter og it-medarbejdere (HK). Du arbejder 15 timer om ugen, og du skal dokumentere, at du er aktiv studerende og indskrevet ved en højere læreanstalt under hele din ansættelse.
Udlændingestyrelsens hoveddomicil ligger i Næstved, som bliver dit faste arbejdssted. Dog kan begrænset rejseaktivitet til især Udlændingestyrelsens øvrige lokaliteter i Danmark forekomme.
Politiets Efterretningstjeneste vil gennemføre et sikkerhedstjek af din person, så vi i Udlændinge- og Integrationsministeriet kan vurdere, om du er egnet til at varetage stillingen. Du skal løbende kunne bestå et sikkerhedstjek under hele din ansættelse. Du kan læse om, hvordan vi behandler dine persondata her.
Ligestilling i alle dens aspekter er vigtig. Derfor opfordres alle interesserede uanset etnisk tilhørsforhold, religion, køn, alder og lign. til at søge stillingen. Udlændinge- og Integrationsministeriet er medlem af Foreningen Lige Adgang.
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir