1. Alle Job
  2. Offentlig administration
  3. København

Erhvervsstyrelsen

Vil du hjælpe os i Erhvervsstyrelsen med at gøre det nemmere for produktionsvirksomheder at etablere sig eller udvide produktion i Danmark?

Fuldtid

Permanent

Langelinie Allé 17, 2100 København Ø, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2792851
|
Indrykket for 5 dage siden
Vi leder efter dig, som vil være med til at udvikle og implementere en ny erhvervspolitisk indsats, som gør det enklere for virksomheder at etablere og udvide produktion i Danmark. Indsatsen skal ske i tæt samspil med erhvervsliv, statslige myndigheder, kommuner og organisationer. Her er muligheden for at få et job, som gør en reel forskel for dansk erhvervsliv og den grønne omstilling.



Din hovedopgave vil være at bidrage til at etablere den nye ”én indgang for produktionsvirksomheder”, som skal lanceres i løbet af foråret 2025. Indsatsen skal give produktionsvirksomheder, der ønsker at etablere eller udvide et produktionsanlæg adgang til:

  • Én fast kontaktperson/ key account (dig), som skal hjælpe virksomheden gennem de forskellige godkendelser på tværs af statslige og kommunale myndigheder og i tæt samarbejde med disse.
  • Et fast track spor med fastsatte sagsbehandlingslofter for myndighedsgodkendelser på maksimalt 18 måneder afhængigt af projektets størrelse og kompleksitet.
  • En samlet procesplan med milepæle for de enkelte tilladelser, der bidrager til at skabe fremdrift og gennemsigtighed i den samlede myndighedsbehandling.
  • Vejledning om relevant regulering.


Du vil være det primære, faste kontaktpunkt for en række virksomheder. Sammen med virksomhederne, kommuner og andre statslige myndigheder skal du evne at tilrettelægge og eksekvere en hurtig og gennemskuelig proces, så virksomhederne hurtigere opnår de tilladelser og godkendelser, som er påkrævet ved etablering og udvidelse af produktionsfaciliteter i Danmark.

Som kontaktperson skal du evne at kombinere en forståelse for virksomhederne og deres behov, en overordnet teknisk indsigt i og forståelse for de relevante myndighedstilladelser og processer, samt ikke mindst et stort drive og evne til at få et samarbejde mellem aktører med forskelligartede interesser og behov til at fungere.

Der er tale om en ny indsats med stor politisk bevågenhed. Som en del af det samlede team vil du skulle bidrage til at forme og implementere indsatsen, herunder den samlede brugerrejse, bidrage til at opbygge service- og administrationsmodellen, den digitale understøttelse og betjeningen af et erhvervspanel, erhvervsministeren m.fl.



Om dig
Vi forestiller os, at du har en naturvidenskabelig baggrund eller en juridisk/samfundsvidenskabelig baggrund. Men endnu vigtigere er det, at du har lyst til og meget gerne indsigt i og erfaring med at arbejde med de godkendelses- og tilladelsesprocesser, som virksomheder skal igennem på tværs af kommuner og staten, når de skal etablere og udvide produktionsfaciliteter. Du har fx arbejdet som sagsbehandler på miljø- og/eller byggesager i en kommune eller som fx faglig sagsbehandler i en relevant styrelse.

Du er drevet af at ville gøre en forskel for dansk erhvervsliv, du har et skarpt blik for at få forskellige fagligheder til at samarbejde, og du synes at det er spændende at arbejde i krydsfeltet mellem politik og offentlig service

Derudover forventer vi, at du:

  • trives med at have ansvar og er optaget af at understøtte en sikker forvaltning
  • har et stærkt planlægningsgen og er god til at drive processer på tværs af flere aktører
  • er engageret og resultatorienteret i din arbejdstilrettelæggelse og en god kommunikator
  • grundig og selvstændig i din opgaveløsning




Et område højt på den politiske dagsorden

Regeringen og en række aftalepartier har den 21. november 2024 indgået en politisk aftale om en rød løber for produktionsvirksomheder. Aftalen skal gøre vejen til at etablere eller udvide produktionsfaciliteter i Danmark nemmere da virksomheder i dag ofte oplever uigennemskuelige og langsomme sagsbehandlingsforløb.

Den politiske aftale består af følgende hovedindsatser:

  • Etablering af én indgang for produktionsvirksomheder, som skal bidrage til at sikre en hurtigere og smidigere myndighedsproces for virksomhederne, når de skal have de nødvendige godkendelser til at etablere eller udvide produktionsfaciliteter.
  • Gennemførelse af et servicetjek af de reguleringsmæssige rammer for udstedelse af tilladelser til at udvide og etablere produktion med henblik på regelforenkling
  • Udpegning af nye industriparker forbeholdt produktionserhverv
Erhvervsstyrelsen er hovedansvarlig for indsatserne og skal i tæt samarbejde med andre myndigheder, kommunerne og virksomheder få indsatsen til at blive en succes, og dermed styrke rammevilkårene for danske produktionsvirksomheder, så Danmark fortsat er et attraktivt land at investere og placere arbejdspladser i.



Om os
Du vil blive en del af Team Produktion i Erhvervsstyrelsens område Digital Kommunikation og Erhvervsfremme. Sammen med Team iværksætteri arbejder vi for at forbedre forholdene for produktionsvirksomheder og iværksættere samt styrke Danmarks erhvervsmæssige styrkepositioner. Det samlede område har i dag 27 medarbejdere og er organiseret i fem teams.

Når du starter hos os, vil vi tilrettelægge en onboarding, der ruster dig til at tage det ansvar på dig, som du hurtigt får. Der er gode muligheder for at udvikle dig fagligt. Vi sparrer meget både med hinanden i området og med vores kollegaer i resten af organisationen.

Vi sætter det gode samarbejde højt og har et stærkt fagligt og socialt sammenhold, så der er altid hjælp at hente, hvis du har brug for at vende en problemstilling og altid én at grine sammen med. Vi er en god blanding af erfarne kræfter og nyuddannede.

Du får engagerede kolleger, som lægger vægt på vidensdeling, samarbejde og på at levere resultater med høj kvalitet. Vi har et åbent og positivt miljø og en uformel omgangstone.



Om Erhvervsstyrelsen
Erhvervsstyrelsen er en del af Erhvervsministeriet og har ca. 1100 medarbejdere. Medarbejderne er fordelt på tre forskellige afdelinger rundt om i landet. Dit ansættelsessted vil være i København.

Erhvervsstyrelsen er en ambitiøs og moderne myndighed med en stærk digital dagsorden. Vi har fagligt dygtige medarbejdere, og vi er ikke bange for at gå nye veje for at finde løsninger. Derfor arbejder vi bl.a. med nye teknologier og data til at effektivisere vores drift og skabe ny værdi for virksomhederne. Vi lærer gerne af andre, og vi arbejder altid i partnerskab med andre myndigheder, organisationer og virksomheder.

Du kan læse mere om Erhvervsstyrelsen på www.erst.dk.

Vil du læse mere om, hvordan det er at arbejde i styrelsen, kan du læse om vores medarbejderes karrierehistorier eller styrelsens Sådan arbejder vi-historier.



Om ansættelsen
Ansættelse sker efter gældende overenskomst mellem AC og Finansministeriet med mulighed for forhandling af tillæg. Der er tale om en fuldtidsstilling. Ansættelse vil ske efter kvalifikationer og for den rette kandidat kan indplacering som konsulent være en mulighed.

Hvis du vil vide mere om stillingerne, kan du kontakte teamleder Majken Caroline Jacobsen på 35 29 15 19 eller chef for iværksætteri og styrkepositioner, Simon Rahlf Hauptmann, tlf. 35 29 15 24.

Oplysninger om løn- og ansættelsesvilkår kan fås ved henvendelse til HR-rekrutteringspartner Maria Palshøj Brandbyge på tlf. 91 33 70 39.



Ansøgning
For at søge stillingen klikker du på linket ”Søg stilling” i annoncen og følger instruktionerne. Din ansøgning, CV og eksamenspapirer skal være modtaget senest fredag d. 10. januar 2025.

Samtaler forventes afholdt i uge 3 og 4. Stillingerne ønskes besat snarest muligt. Der vil blive anvendt test og case i forbindelse med 2. samtale.

Læs mere om Erhvervsstyrelsen som arbejdsplads samt rekrutteringsprocessen her: https://erhvervsstyrelsen.dk/jobs-i-erhvervsstyrelsen



I Erhvervsministeriet tror vi på, at et inkluderende, mangfoldigt arbejdsmiljø styrker opgaveløsningen. Vi ønsker en medarbejdersammensætning, der afspejler det omgivende samfund og lige muligheder for alle vores jobansøgere. Vi opfordrer alle til at søge stillingen uanset alder, køn, seksualitet, religion eller etnisk tilhørsforhold.



Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj dette job til din jobagent og få lignende job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Kontaktperson
København
Kontaktperson
Hovedstaden
Offentlig administration
København
Offentlig administration
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    Københavns Kommune

    Københavns Kommune - BBU Amager - Ungeliv

    Erfaren kontaktperson til Den Korte Snor i Din Sociale Indgang, Børn Amager

    Fuldtid

    Lyongade 25, 2300 København S, Danmark

    Indrykket for 1 dage siden

    Vil du udvikle dine kompetencer som kontaktperson? Har du erfaringer med at støtte børn og unge i et ungdomsliv uden kriminalitet? Vil du være en del af en forebyggende indsats med høj faglighed? Så e... Læs mere
    Københavns Kommune

    Deltid

    Paradisæblevej 4, 2500 Valby, Danmark

    Indrykket for 7 dage siden

    Deltid

    Paradisæblevej 4, 2500 Valby, Danmark

    Indrykket for 7 dage siden

    Københavns Kommune

    Fuldtid

    Bystævneparken 26, 2700 Brønshøj, Danmark

    Indrykket for 12 dage siden

    Har du erfaring med arbejdet i socialpsykiatrien, og ved du, hvad det vil sige at arbejde rehabiliterende? Vil du bruge din faglighed til at støtte vores beboere til et værdigt liv, hvor de – med små ... Læs mere
    Københavns Kommune
    Københavns Kommune

    Fuldtid

    Århusgade 169, 2150 København, Danmark

    Indrykket for 13 dage siden

    Orienten er et midlertidig botilbud for unge i Københavns Kommunes socialpsykiatri. Vi søger, fra den 1. februar 2025 eller snarest derefter, en kontaktperson med sundhedsfaglig baggrund. Stillingen e... Læs mere
    Københavns Kommune
Søg efter andre job