Ekstra ledsager søges til 70årig mand i Fredensborg.
Borger sidder i manuel kørestol, som ledsager skal skubbe. Han kan godt støtte på benene, og han hjælper selv med at skubbe kørestolen.
Han har cerebral parese og nedsat syn, hvor han kan se lidt. Han har verbalt sprog og kan selv fortælle. Han kan være meget sensitiv ift. hvordan man siger ting og kan være usikker på sig selv. Han bor på et bosted. Han er glad og har humor og holder af musik, bøger, film og at komme ud at spise.
Borger vil gerne ledsages til selvvalgte aktiviteter udenfor hjemmet såsom: at tage i svømmehal i varmtvandsbassinet. Ledsageren skal med i vandet. Han vil gerne ud at spise, høre musik. Han har en bred musiksmag og kan fx godt lide dansk musik såsom Burhan G. Han vil gerne ud at få nogle gode oplevelser, gå en tur, se udstillinger - fx juleudstilling i Plantorama, og hvad I ellers finder på.
Borger har 15 timer om måneden til ledsagelse.
Ledsagelsen vil være om fredagen, hvor borger har hjemmedag og lørdag eller søndag. Det kan også være en anden hverdag om aftenen, hvis der er en koncert. Han vil gerne afsted ca. hver 14. dag, i ca. 3-4 timer pr. tur og kan variere, alt efter aktiviteten.
Aftaler laves i samarbejde med borger og personalet på bostedet.
I kommer rundt med flextrafik.
Stillingen som ledsager er en deltidsstilling.
Ledsageordningen bruges altid til selvvalgte aktiviteter uden for borgers bolig.
Borger afholder alle udgifter i forbindelse med ledsagelsen.
Timeløn:
Hverdage: Ca. 160 kr.
Lørdag: Ca. 171 kr.
Søndag: Ca. 181 kr.
Lønnen varierer i forhold til, hvor i landet borger bor.
Stillingen skal søges via din profil på www.duos.dk og har du spørgsmål til stillingen, kan ledsageteamet kontaktes på tlf. 36 34 81 28.
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir