Ledsager søges til mand på 28 år i Helsingør
Han har infantil autisme og er meget velfungerende. Han taler flydende engelsk og dansk.
Han kan nogle gange låse sig fast på ting. Han snakker meget - det skal man kunne være i. Han elsker film og skuespillere, Los Angeles og USA.
Han ønsker primært ledsagelse til at gå meget lange ture. Han træner til at gå fra Helsingør til København.
En sjælden gang imellem kan det også være ledsagelse til en tur biografen eller zoo. Men det vil mest være til gåture/motion.
Han ønsker ledsagelse ca. 1 gang pr. uge. Han er meget fleksibel - det kan både være hverdage og weekender. Dog aldrig tirsdag. Man kan enten hente ham fra arbejde kl. 14 og gå lange ture, eller hente ham senere hjemme hos ham selv. Han bor hjemme hos sine forældre. Det vil være ca. 3 timer pr. gang. De er meget fleksibel - I aftaler fra gang til gang.
I kommer omkring med offentlig transport.
Der søges en moden og stabil ledsager, der kan lide at gå lange ture og hyggesnakke.
Stillingen som ledsager er en deltidsstilling.
Ledsageordningen bruges altid til selvvalgte aktiviteter uden for borgers bolig.
Borger afholder alle udgifter i forbindelse med ledsagelsen.
Timeløn:
Hverdage: Ca. 160 kr.
Lørdag: Ca. 170 kr.
Søndag: Ca. 180 kr.
Lønnen varierer i forhold til, hvor i landet borger bor.
Stillingen skal søges via din profil på www.duos.dk og har du spørgsmål til stillingen, kan ledsageteamet kontaktes på tlf. 36 34 81 28.
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir