1. Alle Job
  2. Ledelse
  3. Herlev
Nyt job

Herlev Hospital

Vil du prøve ledelse af? Og brænder du for at passe akut kritisk syge og komplekse patienter? så kom og bliv en del af TEAM INFEKTION!

Fuldtid

Permanent

Borgmester Ib Juuls Vej 1, 2730 Herlev, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2862021
|
Indrykket i dag
Vores assisterende oversygeplejerske skal på barsel, og vi søger derfor en ny i et vikariat.

Kære sygeplejerske,

Jeg hedder Fie, og jeg er oversygeplejerske på Infektionssygdomme, sengeafsnit 1 på Herlev Hospital. Jeg søger en sygeplejerske som har erfaring inden for ledelse eller mod på at prøve ledelse af som min assisterende oversygeplejerske i et barselsvikariat.

”Team Infektion!” er en fantastisk personalegruppe på 35 dygtige medicinske sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter og timelønnede sygeplejestuderende med høj anciennitet, hvor erfaringen spænder fra nyuddannet til 32 års erfaring.

Vi vægter trivsel og tryghed enormt højt! Vores mantra er, at man ikke kan passe på andre, hvis man ikke passer på sig selv. Her er altid en kollega at sparre med, og vi uddanner og underviser sygeplejestuderende og assistentelever, hvor vi værner om et godt studie- og læringsmiljø. Her er arbejdsro og god plads – og vi elsker det!

Hos os vil du møde forskellige former for infektionssygdomme, fra de mere hyppige som bakteriæmi, erysipelas og pneumoni til mere sjældne infektioner som spondylodiskitis, tropesygdomme og meningitis. Behandlingsforløbet tilrettelægges tværfagligt mellem læger, sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, fysioterapeuter og ergoterapeuter. På Infektionsmedicinsk er patientens behov for sygepleje i centrum; både den specialiserede, såvel som den grundlæggende sygepleje.

Til efteråret skal vi åbne to IMA-pladser, hvor vi har et ønske om at passe vores mest komplekse og kritisk syge patienter, som kræver et højt observationsniveau, og derfor ikke altid kan være på et almindeligt sengeafsnit.

I Afdeling for Medicinske Sygdomme arbejder vi med Fundamentals of Care, hvor vi skaber individuelle, fleksible og værdige forløb for vores patienter. Forløb, hvor patienten er i centrum, og hvor du som sygeplejerske gør en forskel. Afdelingens “Vision og Strategi” for sygeplejen tager udgangspunkt i, at vores patienter og pårørende er vores tætteste samarbejdspartnere. De er ventet og velkommen, og i samarbejde med afdelingens sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, læger og terapeuter skaber vi det bedste mulige forløb.

Vi ønsker os en kollega der har erfaring med ledelse eller ønsker at prøve det af. Du skal være struktureret, fleksibel, og initiativrig. Du skal være god til at samarbejde både mono- og tværfagligt, og så skal du være en god kommunikator. Det er vigtigt, at du kan skabe følgeskab blandt personalet, og at du er med til at sætte retningen for dine kollegaer. Vi ser gerne du har en bred erfaring og minimum 3 til 4 års erfaring som sygeplejerske.

Vi vil gerne tilbyde dig et godt og individuelt tilrettet introduktionsprogram, hvor du vil blive tilknyttet afsnittets erfarne mentorsygeplejerske. I samarbejde med Fie vil du bl.a. blive tovholder til vores daglige tavlemøde, timeout samt 15 faglige, og hjælpe med vagtdækning ved sygdom.

Vi prioriterer undervisning og faglighed højt, hvorfor vi har ”15 faglige” hver dag, hvor relevant evidensbaseret viden og refleksion inddrages og diskuteres i plenum. Vi har fast læge- og sygeplejeundervisning 2 gange om måneden, simulationstræning samt årlig temadag med fokus på den infektionsmedicinske patient, da vi vægter det tværfaglige arbejde højt.

Vi er også en meget social og udadvendt personalegruppe i alle køn og alle aldre. Vi har et tæt kollegialt sammenhold, hvor vi griner sammen, løfter i flok og afholder flere sociale arrangementer i løbet af året.

Der skal være harmoni mellem privatlivet og arbejdslivet, og bruger derfor ønskeplan med egen vagtplanlægger. Stillingen er på 32-37 timer i skiftende vagter, hvor du har ca. 3-5 vagter på 4 uger og weekend hver 4. uge.

Så har du lyst til at indgå i en alsidig og omskiftelig hverdag med super kompetente kollegaer, er du mere end velkommen til at give mig et kald og komme forbi til en kop kaffe og uforpligtende besøg.

Ansøgningsfrist er d. 21.03.25.
Samtaler afholdes i uge 13.
Ansættelse pr. 01.05 eller efter aftale.

Der vil være mulighed for at fortsætte som almindelig sygeplejerske i afsnittet når vikariatet udløber.

Med venlig hilsen
Fie Bilevits Pedersen

Oversygeplejerske, Infektionssygdomme, Sengeafsnit 1
Herlev Hospital
Tlf. Nr. 38689892
Email: [email protected]

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj dette job til din jobagent og få lignende job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Oversygeplejerske
Herlev
Oversygeplejerske
Hovedstaden
Sygeplejerske
Herlev
Sygeplejerske
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    Nyt job
    Nyt job

    Herlev Hospital

    PÅ VEJ MOD HERLEV– GENTOFTE AKUTKLINIK 211 FLYTTER TIL MEDCINSK OG NEUROLOGISK AKUTMODTAGELSE PÅ HERLEV HOSPITAL

    Deltid

    Borgmester Ib Juuls Vej 101, 2730 Herlev, Danmark

    Indrykket i dag

    Fuldtid

    Borgmester Ib Juuls Vej 1, 2730 Herlev, Danmark

    Indrykket for 3 dage siden

    Fuldtid

    2730 Herlev, Danmark

    Indrykket for 3 dage siden

    Fuldtid

    Borgmester Ib Juuls Vej 1, 2730 Herlev, Danmark

    Indrykket for 4 dage siden

    Fuldtid

    Borgmester Ib Juuls Vej 1, 2730 Herlev, Danmark

    Indrykket for 4 dage siden

Søg efter andre job