Din opgave
I Fredensborg bor en humoristisk mand, som nyder at tale om det der rør sig på TV2 News og som prioriterer at komme til træning et par gange om ugen. På grund af en senhjerneskade har han nedsat syn og hørelse. Han søger din hjælp til aktiviteter som træning, hyggelige kaffeaftaler og andre udflugter, I sammen planlægger. Det er vigtigt, at du er initiativrig og hjælper med at finde aktiviteter, der passer til hans interesser. Du vil ofte være hans stemme udadtil og hjælpe ham med at kommunikere med andre, så han kan deltage aktivt i samtalerne.
Arbejdstid
Arbejdet er hver anden lørdag i ca. 3 timer, med mulighed for ekstra timer om onsdagen og modsatte lørdag, hvis hans anden hjælper er forhindret. Vagterne er normalt fra kl. 11:00-14:00 eller fra kl. 13:00-16:00 om lørdagen, men tiderne kan aftales med borgeren. Der kan også forekomme længere vagter ved arrangementer eller oplevelser, som I aftaler sammen, da han har puljetimer, som han kan fordele i løbet af året.
Om dig
Vi søger dig, som er fleksibel ift. at tage en vagt, når der er et spændende arrangement, som han gerne vil deltage i, eller der er behov for, at du dækker ind om onsdagen eller modsatte lørdag. Derudover er du tålmodig, da manden har lidt latenstid ift. hans svar, hvor der godt kan gå 1-2 min. før han svarer. Hvis du kan tegn-til-tale, er det en fordel, men ikke et krav. Det vigtigste er, at du er god til at kommunikere klart og tydeligt og kan aflæse og imødekomme hans behov. Har du en bil, vil du blive kompenseret for kørte km, men ellers kan I bestille flex-trafik. Han vil også sætte pris på en cykeltur, så det er et plus, hvis du er frisk på dette.
.........................
Er det dig vi søger - Så kontakt os på 36344990 for en uforpligtende samtale eller ansøg om stillingen her: https://mit.duos.dk/jobs/152398
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir