Kort om pigen: En sød, sjov og viljestærk pige på 11 år, som bor i Charlottenlund med sin mor, far og søskende. Hun er et meget charmerende, nysgerrigt og kærligt barn, som elsker mennesker og er sprængfyldt af energi. Hun er fuld af gode idéer og tager gerne sin aflaster med på opdagelser og ture, f.eks. i familiens ladcykel.
Pigen er diagnosticeret med
ADHD og er ikke alders tilsvarende kognitiv. Hun har brug for støtte til aktiviteter og samtidig også støtte til, at finde ro. Struktur og forudsigelighed er vigtigt for pigen, da hun trives i at kende dagens program.
Opgaven: Som pigens aflaster møder du på adressen kl 15.00, hvor du har ansvar for at få lagt en plan for hvilke aktiviteter der ligger for dagen, så du er klar til at tage imod hende når hun ankommer med bussen fra skole. Det kan f.eks. være at gøre familiens ladcykel klar til tur på biblioteket, en tur til stranden, en tur på legepladsen eller hvad dagen ellers byder ind til. Det vigtigste er, at planen er lagt, og du er positiv, veloplagt og idérig.
Familien er bevilliget aflastning én weekend pr måned, hvor der her er mulighed for at tage på længere ture, f.eks. i svømmehallen, ud og shoppe eller på museum. Du vil blive en del af et team, hvor der er 2 andre ansatte.
Arbejdstiden: Hverdage fra 15:00-17:00, samt eventuelt én weekenddag efter aftale med familien.
Hvad søger vi? - Èn person som er interesseret i faste dage og faste timer
- Du skal være omsorgsfuld, tålmodig og tryghedsskabende
- Du skal være imødekommende, fleksibel, mødestabil og have et positiv sind
- Du skal være omstillingsparat, gerne aktiv og have en anerkendende tilgang
- Du kan være faglært eller ufaglært og gerne med erfaring inden for børn med ADHD
- En person som har forståelse for det at arbejde i et privat hjem
Olivia Danmark tilbyder dig - En stilling med faste timer
- Et arbejde hvor du kan gøre en oprigtig forskel for en ung pige og hendes familie
- En fast områdeleder, som kan give dig støtte og sparring
- Mulighed for at udvikle dig personligt og ikke mindst fagligt
Som ansat i Olivia Danmark bliver du omfattet af
overenskomst med FOA, og er derfor sikret en række grundvilkår. Olivia Danmark indhenter ved ansættelse straffe- og børneattest.
Løn: Du bliver lønnet ud fra kompetencer og erfaring og for 3 timer pr vagt.
Ansøgning og kontakt: Kan du se dig selv i ovenstående og kunne tænke dig at blive en del af en virksomhed som skaber udvikling, pleje og støtte til mennesker med særlige behov?
Så tøv ikke med at sende en ansøgning afsted allerede i dag – vi kalder løbende til samtale.
Vi ser frem til at høre fra dig.