Er du imødekommende og serviceminded af natur? Trives du i et højt arbejdstempo tæt på den politiske dagsorden? Kunne du tænke dig at arbejde i et spændende miljø tæt på ministeren? Så er du måske vores nye sekretær. Om kontoret Ministerens forkontor består ud over dig af en anden sekretær og to ministersekretærer. Du skal i tæt samarbejde med den anden sekretær og de to ministersekretærer arbejde for at sikre en professionel betjening af ministeren. Udover at betjene ministeren og departementschefen er Minister- og Ledelsessekretariatet bindeled mellem afdelingerne i departementet, styrelserne, ministeren og departementschefen.
Om jobbet Som vores nye sekretær for ministeren er du med til at sikre, at ministeren får en så smidig hverdag som muligt. Dine opgaver omfatter bl.a.:
- Forberedelse af ministerens møder, herunder mødemateriale, bestilling af mødeforplejning m.m.
- Ansvarlig for rejsebestillinger, udgifts- og rejseafregning og regnskab.
- Håndtering af indkomne invitationer og henvendelser.
- Oversendelse af materiale og besvarelser til Folketinget
- Bidrage til håndtering af lovprocesser, herunder forberedelse af ministerens deltagelse i statsråd.
- Understøtte ministersekretærerne i koordinering af ministerens kalender – herunder arrangere møder mellem ministeren og eksterne.
Om dig Vi forventer, at du har en kontoruddannelse inden for offentlig administration med relevant erfaring fra en lignende stilling i centraladministrationen eller fra en stilling som chef-/direktionssekretær.
Du skal have en god forståelse for, hvordan en hektisk hverdag kan gøres enkel og overskuelig.
Derudover lægger vi vægt på, at du:
- er god til at planlægge og holde styr på frister
- er positiv, imødekommende og god til at samarbejde
- kan bevare overblikket i en travl og omskiftelig hverdag
- er serviceminded og fleksibel i forhold til varierende arbejdsopgaver, også når der er travlt
- arbejder struktureret og selvstændigt og har et godt blik for detaljer
- følger dine opgaver til dørs.
Løn og ansættelsesvilkår Du bliver ansat som kontorfunktionær efter Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det statslige område (OAO-S-fællesoverenskomsten) samt organisationsaftalen mellem Finansministeriet og HK/STAT for kontorfunktionærer, laboranter og it-medarbejdere (HK). Der kan være mulighed for at forhandle tillæg afhængigt af dine kvalifikationer.
Ansættelsen forudsætter, at du kan sikkerhedsgodkendes og efterfølgende opretholde sikkerhedsgodkendelsen gennem hele din ansættelsesperiode.
Ansættelsen er snarest muligt eller senest pr. 1. april..
Arbejdstiden er gennemsnitligt 37 timer.
Ansættelsesstedet er Frederiksholms Kanal 21, 1220 København.
Vil du vide mere? Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte kontorchef Karina Beg Poulsen på 23356194. Du kan også læse mere om Børne- og Undervisningsministeriet på vores hjemmeside www.uvm.dk.
Sådan søger du Send din ansøgning, CV og eksamensbevis elektronisk til os
senest 18. februar 2025. Du søger stillingen ved at klikke på ”Søg stillingen” i opslaget og udfylder ansøgningsformularen. Vi forventer at holde samtaler i uge 8 og 9. Der kan forekomme en case/test i forbindelse med samtalerne, hvilket du får flere oplysninger om, hvis det bliver aktuelt.