44.000 m2 stort haveanlæg med fem flotte og meget forskellige haver. Vi har Danmarks største japanske have, dansk/engelsk have, klosterhave, præriehave og permakulturhave. Vi er blandt top 50 flotteste haver i Danmark ifølge The Danish Club.
Birkegårdens Haver er en turistattraktion, hvor vores gæster både er haveinteresserede og børnefamilier – da vi også har 3 legeområder og dyreområde med søde bondegårdsdyr, samt stor butik og café.
Som gartner vil dine opgaver bestå af beplantning, beskæring, klippe hække og ad hoc-opgaver primært i den japanske have, den dansk/engelske have og klosterhaven. Derudover er der pyntning af haverne til Halloween og jul. Arbejdstiden er på 30-37 timer i sæsonen. Startdato hurtigst muligt. Det er vigtigt, at du har ordenssans og kan lide bede uden ukrudt. Vores gæster betaler for at se haverne, så de skulle gerne stå snorlige.
Vi kan tilbyde en familiær arbejdsplads, hvor få dage er ens. Da vi er en turistattraktion, har vi sæsonåbent. Men vi har åbent både til Halloween og jul, og der er forberedelser op til åbningen i april – så sæsonen er lang. Gartner sæsonen er normalt fra 1. marts til midt december.
I opstartsperioden vil du gå sammen med vores gartner Ulla, som sørger for, at du bliver sat grundigt ind i opgaverne, og lærer dig Birkegårdens Haver at kende.
De bedste hilsner
Merry Sørensen
Birkegårdens Haver
Info om haverne:
Den dansk/engelske have er på 7.000 m2. Blomsterpragten starter i april med tusindvis af løgplanter og fortsætter gennem hele sommeren med en farvepalet af alle slags spændende blomster i sirlige farveopdelinger. Her er sjældne træer, buske, roser, stauder og klatreplanter.
Den japanske have er på 10.000 m2 og er Danmarks største. Haven består af fem haveafsnit: Vandrehaven med to søer og mange symbolske detaljer. Meditationshaven til fordybelse. Den elegant Murhave. Stenhaven med bjerglandskaber og søer lavet i sten samt Sandhaven, som er japanernes “almindelige” have.
Klosterhaven (Middelalderhaven) har 16 højbede og ca. 300 krydder og lægeurter med infoskilte.
Præriehaven er en overdådig staudehave, som blomstrer fra midt juni med elegante græsser og et væld af prægtige stauder.
Permahaven er en bæredygtig selvforsyningshave med dyrkning af økologiske afgrøder efter permakulturens etik og regler.
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir