En af vores værdsatte familiekonsulenter er stoppet. Derfor søger vi en kollega med en pædagogisk uddannelse, der har lyst til at være en del af et dygtigt team af familiekonsulenter.
Stillingen er på 37 timer ugentlig og er ledig fra 1. maj 2025.
Om jobbet og opgaverneDu vil blive en del af en forebyggende dagforanstaltning for familier med børn fra 0-17 år med særlige behov for støtte. Vi er en del af området Læring og organiseret under Børn & Familier. Vi arbejder for at gøre forældrene i stand til at tage vare på deres børn. Indsatsen tilrettelægger vi altid ud fra den enkelte families behov. Lovområdet er BL § 30, § 32 samt BL § 103 og du vil komme til at arbejde efter mål udarbejdet af de enkelte familier og socialrådgivere i myndighedsområdet.
Familiecentret består af 18 medarbejdere: Familiekonsulenter, psykolog, leder og administrativ medarbejder. Vi er engagerede medarbejdere, der brænder for at udvikle og forbedre behandlingsindsatsen for de visiterede børn og forældre. Vi er geografisk placeret i Løsning.
Jobbet indeholder meget varierende arbejdsopgaver og kræver stor selvstændighed. Det er til tider et følelsesmæssigt krævende job i et miljø, hvor du får menneskelige udfordringer med hver dag at arbejde i komplicerede opgaver. Derfor vil du også opleve en arbejdsplads, hvor vi løbende tilbyder ekstern supervision, sparring og stor ledelsesmæssig støtte og opbakning.
Vores forventninger til digVi forventer du er:
Vi er en arbejdsplads, hvor der er højt til loftet og plads til grin i hverdagen. Du bliver en del af en arbejdsplads, der tilbyder stor fleksibilitet i forhold til arbejdstilrettelæggelse. Vi er under kontinuerlig faglig udvikling, og har for tiden særligt fokus på at omsætte intensionerne i Barnets lov til daglig praksis.
I Børn & Familier sætter vi trivslen højt og giver plads til, at den enkelte kan bruge sine kompetencer i det faglige arbejde, hvor alle bidrager til en fælles kultur. Vi er alle ansat til to ting - faglighed og samarbejde.
Løn og ansættelsesvilkårLøn og ansættelse efter gældende overenskomst, med mulighed for at forhandle kvalifikations- og funktionsløn.
Den fysiske placering er på Familiecentret, Vestergade 5D, 8723 Løsning.
Vi vil indhente straffe- og børneattest.
Har du spørgsmålDu kan rekvirere en funktionsbeskrivelse ved henvendelse til sekretær Lone Hansen, tlf. 79 75 53 69 eller mail [email protected].
Yderligere oplysninger kan du få ved henvendelse til leder Brian Vilsgaard, tlf. 40 10 47 99 eller tillidsrepræsentant Charlotte Enevoldsen, tlf. 20 23 52 97.
AnsøgningAnsøgningsfrist den 16. februar 2025.
Samtaler forventes afholdt i uge 10.
Tiltrædelse pr. 1. maj 2025.
Om osBørn & Familier er en del af området Læring, som har fået en ambitiøs fælles kerneopgave, der lyder ”sammen skaber vi bevægelse, så børn og unge i forpligtende fællesskaber udvikler sig til livsduelige og fremtidsparate mennesker”. Den bevægelse skal Børn & Familier hjælpe godt på vej.
Børn & Familier har sammen med samarbejdspartnerne fokus på at komme tidligere i kontakt med børn, unge og deres familie med særlige behov, og udvikle indsatserne til familierne. Vi er godt på vej i implementeringen af Barnets Lov – ikke bare i Børn & Familier, men i hele Læring. Vi har netop besluttet et fælles børne og ungesyn ”Alle børn og unge gør det så godt de kan – lad os sammen give dem muligheden. Vi har sammen med vores kollegaer i Læring fokus på, hvordan vi omsætter dette i praksis, både hver for sig og sammen. Vi er enige om at være sammen om bidraget til alle børn og unges udvikling og trivsel, ligesom vi gerne går sammen om indsatser og udvikling af nye tiltag.
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir