Kunne du tænke dig et frit og selvstændigt arbejde i en af Hernings bykirker.
Vi søger pr. 1 januar 2025 en serviceminded, omhyggelig, fleksibel kirketjener på 37 timer/uge, som har overblik og sans for detaljen. En kirketjener, som i samarbejde med vores anden kirketjener, 2 præster,1 organist, 1 kirkesanger 2 kirke- og kulturmedarbejdere, byens fælles kirke- og kordegnekontor og menighedsrådet, vil være med til at skabe et godt team.
Vi prioriterer, at du:
• på eget initiativ tager ansvar for dine arbejdsopgaver og er i stand til at planlægge, prioritere og koordinere Kirketjenerfunktionen.
• har ordenssans og blik for detaljer
• har god forståelse for IT, AV-udstyr og lydsystem
• er venlig, imødekommende og har god situationsfornemmelse
• kan indgå i et fleksibelt samarbejde og positiv dialog med kirkens øvrige medarbejdere, præster, menighedsråd og frivillige
• har interesse for kirken og kendskab til opgaverne som kirketjener og gerne erfaring inden for det kirkelige arbejde
• har et godt kendskab til og er loyal over for folkekirkens opgave
• er fleksibel og indstillet på, at en del af opgaverne skal varetages i weekender, på helligdage og på skiftende arbejdstider
• er villig til at deltage i relevante kurser
Kirketjeneren skal varetage følgende opgaver:
• Praktisk kirketjeneste ved højmesser, kirkelige handlinger og andre aktiviteter i kirken
• Klargøring af kirkerum og lokaler i forbindelse med de forskellige aktiviteter; herunder udsmykning i form af blomster m.v.
• Servicering i forbindelse med kirkens mødevirksomhed; herunder, kaffebrygning, opstilling af borde og stole samt oprydning efterfølgende.
• Mindre vedligehold af kirke og lokaler, såsom udskiftning af elpærer, smøring af hængsler m.v.
• Pasning og tilsyn med kirkens bygninger i samarbejde med kirkeværgen
• Rengøring af kirkens inventar og lokaler.
• Varetage kirkens indkøb af rengøringsartikler og forbrugsvarer
• Sikre at kirken og dens område er ryddelig og indbydende
• Løse lette IT- og teknikopgaver
Du vil komme til at arbejde tæt sammen med vores anden kirketjener, og en del af arbejdet vil blive fordelt imellem jer, efter aftale med kontaktpersonen. Der er gensidig vikardækning mellem de to kirketjenere på fridage og ved ferie
Vi tilbyder:
• et fællesskab i form af en bredtfavnende menighed
• en positiv tilgang til hinanden
• et dagligt arbejdsfællesskab med andre faggrupper
• en spændende stilling med ansvar og en høj grad af selvstændighed i opgaveløsningen
• et engageret menighedsråd, som er åbent over for nye tiltag
• relevante kurser og mulighed for faglig udvikling
Ansøgningsfrist: søndag den 17/11 kl. 12
Ansøgning sendes til kirkens fortrolige mail:
[email protected] Samtaler vil finde sted: uge 47
For yderlig oplysning henvises til kontaktperson Inger Marie Svinth tlf. 21291612 og/ eller vores hjemmeside: https://www.fredenskirke-herning.dk/
Ansættelsen er omfattet af Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer (OAO-S) og Organisationsaftalen for kirkefunktionærer med kerneopgaver som kirketjener eller graver indgået mellem Kirkeministeriet og Danmarks Kirketjenerforening og det tilhørende protokollat for kirketjenere. Aftalerne kan ses på www.folkekirkenspersonale.dk.
Nuværende tjenestemandsansatte kirketjenere har ret til at bevare deres tjenestemandsstatus ved ansættelse med direkte overgang. Der skal i så fald ske en klassificering af stillingen.
Det er en betingelse, at den obligatoriske 5 ugers uddannelse for kirketjenere gennemføres indenfor 2 år efter ansættelsens start, hvis du ikke har den i forvejen.
Årslønnen aftales indenfor intervallet 305.819 kr. – 394.347 kr. Fikspunktet er 305.819 kr. (nutidskroner).
Der er rådighedsforpligtelse til stillingen bl.a. i forbindelse med arbejde uden for normal arbejdstid. Derfor ydes der til stillingen et årligt rådighedstillæg, der udgør årligt 28.859,57 kr. Alle tal anført i nutidskroner (1.4.2024) for fuldtidsstilling.