Vi søger 2 kontorelever for perioden 1. september 2025 til 31. august 2027.
Som ny kontorelev i Billund Kommune har du mulighed for, i fællesskab med mere end 2200 dygtige kollegaer, at blive en vigtig del af vores organisation, hvor ikke to dage er ens. Vi tilbyder en bred uddannelse med mange berøringsflader og godt elevfællesskab.
Billund Kommune er hjemsted for Børnenes Hovedstad. Vores arbejde med og for børn og unge har gjort, at UNICEF har anerkendt os som Danmarks første børnevenlige by og kommune.
Du kommer med på holdet i en dynamisk og visionær kommune, som er kendt for at sætte en ambitiøs kurs og være en erhvervsvenlig kommune.
Om jobbet:
Vi tilbyder en spændende, attraktiv og alsidig 2-årig uddannelse med speciale i Offentlig Administration. Vi håber, at du er en topmotiveret kontorelev, som vi pr. 1. september 2025 søger til at indgå i vores organisation. Vi arbejder målrettet på at udvikle nye og kreative måder at løse opgaverne på, og her kan du være med til at gøre en forskel. I Billund Kommune gør vi os umage med at tage hånd om din uddannelse og tilrettelægger et lærerigt forløb til dig.
Hos os er leg ikke kun for børn. Vi tror på, at vi alle lærer bedst gennem leg, og at vi gennem en legende tilgang til arbejdet får nye idéer og løsninger i spil – til glæde for både borgere og medarbejdere.
Vi kalder vores tilgang til arbejdet ”Playful Working”, idet vi fremmer koncernens tilgang til arbejdet ved at sætte legens karakteristika i spil i opgaveløsningen: Begejstring, Mening, Social Involvering, Aktiv Deltagelse og Eksperimentering.
Vi tilbyder dig:
Du bliver introduceret til arbejdspladsen i et forløb, hvor du lærer organisationen at kende. Som elev inden for specialet ”Offentlig Administration” vil du lære at arbejde selvstændigt, vise initiativ, udvikle dine samarbejdsevner og kreativitet, kunne rådgive og kommunikere og anvende forskellige fagsystemer. Derudover får du kendskab til, hvordan vi i Billund Kommune arbejder for at realisere de politisk fastsatte målsætninger.
Vi forventer af dig:
Som elev er du nysgerrig og aktiv, og du stiller selvfølgelig krav til uddannelsen. Vi tilbyder rammerne – men det er dig, der fylder dem ud. Billund Kommune er i konstant udvikling, og du vil hos os helt naturligt komme tæt på og bidrage til de processer, vi har i gang. Hvis du kan se dig selv udfylde de rammer, så glæder vi os til at få dig ombord.
Dine kvalifikationer:
Er du +25 år og påbegyndt en erhvervsuddannelse efter august 2015, skal der vedlægges en realkompetencevurdering.
Er du +25 år på ansættelsestidspunktet er du berettiget til voksenelevløn.
Det er vigtigt, at du husker at vedhæfte kopi af termins- og/eller eksamenskarakterer.
Er du i tvivl, om du har kvalifikationerne, bedes du kontakte din UU-/studievejleder og afklare dette, inden du sender din ansøgning.
Ansøgningsfrist: 11. marts 2025
Samtaler afvikles: 20. marts 2025
Send din ansøgning ved at trykke på knappen ”Send Ansøgning”.
Hvis du har yderligere spørgsmål til ovenstående, kan du kontakte uddannelseskoordinator Mette Johnsen på tlf. 79 72 75 71 eller mail [email protected]
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir