1. Alle Job
  2. Ingeniør og naturvidenskab
  3. Ringsted

Banedanmark, Teknik, Godsbanevej 2

Vil du være med til at gøre en forskel for afvandingen på jernbanen?

Fuldtid

Permanent

Godsbanevej 2, 4100 Ringsted, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2860208
|
Indrykket for 4 dage siden
Kunne du tænke dig et job hvor du får ansvar, indflydelse og gode rammer for et arbejdsliv i balance? Som geografisk fagspecialist (GFS) har du ansvaret for Banedanmarks afvandingsanlæg og driften af disse langs den danske jernbane.

I tæt samarbejde med andre dele af organisationen, er du både modtager og bestiller af projekter/opgaver omhandlende afvanding, da du skal overtage drift og vedligehold af afvandingsanlæggene efter udførelse.

Dit ansvarsområde omhandler et afgrænset geografisk område og vi garanterer at du bliver en del af et hold, der sætter pris på kollegialt fællesskab og hjælpsomhed.

Du bliver en del af en kultur, hvor samarbejde og sikkerhed ligger øverst på dagsorden. Vi støtter hinanden og målretter opgaver og udvikling til dig.

Ansvarlig for drift og indflydelse på udvikling

Som GFS Afvanding er du med til at drifte og forvalte over 4000 km grøfter og dræn med 4000 underføringer samt flere tekniske afvandingssystemer. Du får driftsansvaret for alle aspekter af afvanding, herunder:

  • Inspektioner samt vedligeholdelse af afvandingsanlæggende
  • Opgavebeskrivelser og udarbejdelse af udbuds materiale samt tilsyn på udførte arbejder
  • Håndtering af løbende nabohenvendelser
  • At sætte standarder og rammerne for hvordan driften og forvaltningen af afvandingen sker
Banedanmarks jernbaneinfrastruktur fungerer som ét samlet system og du får berøring med flere dele af organisationen. Du får derfor en bred kontaktflade med mange forskellige interessenter, fagligheder og perspektiver som du skal kunne balancere og prioritere imellem.

Du skal kort sagt kunne se værdien i sammenspillet og det samlede mål – nemlig driften af jernbanen.

Samtidig skal du trives med at tage ansvar for selv at tilrettelægge opgaver og planlægge din tid.

En medarbejder siger: "For at lykkes i jobbet som GFS Afvanding skal man besidde en stor ansvarsfølelses samt evnen til selvledelse af størstedelen af ens arbejdsuge"

Fagligt dygtig og engageret

Vi søger en GFS der har interesse og erfaring indenfor afvanding. Måske har du også erfaring med klimaændringer og projekter i forbindelse med afvanding.

Du kan have en baggrund som rådgiver, ingeniør, akademiker, tidligere entreprenørformand, kloakmester eller noget lignende inden for anlægsbranchen.

Det vigtigste er, at du er vant til at arbejde med projektmateriale, og at du har arbejdet med afvandingsprojekter tidligere.

Arbejdssted, fleksibilitet og gode kolleger

Dit kommende arbejdssted bliver på vores kontor i Ringsted, tæt på offentlig transport. Da du får en del rejseaktivitet i forbindelse med jobbet, er det en forudsætning at du har et kategori B kørekort.

Du skal desuden trives med, at dit team er geografisk opdelt og du får kollegaer i bl.a. Fredericia. Du vil også indimellem skulle deltage i møder, både i København og i Fredericia.

Du bliver en del af en sektion på 18 medarbejdere, der sammen arbejder om afvanding, geoteknik og klima. Vi supplerer hinandens fagligheder og tager os tid til faglig sparring. Det er vigtigt, at vi holder os opdaterede omkring udvikling, nye regler og standarder, da sikkerhed er afgørende for jernbanen.

Når vi siger, at vi har fokus på trivsel og god work/life balance, så mener vi det. Arbejdstiden er 37 timer inkl. frokost. Selvfølgelig kan der være spidsbelastninger, men både du og din leder har et ansvar for at prioritere opgaverne, så timerne overholdes. Og ja, der er også mulighed for at arbejde hjemmefra 1-2 dage om ugen.

Løn og ansættelse

Du ansættes efter gældende overenskomst, og lønnen fastsættes på baggrund af dine erfaringer og kvalifikationer.

Ansøgning og kontakt

Vil du vide mere om stillingen er du velkommen til at kontakte teamleder Anders Roll eller sektionschef Anders Muus.

Send din ansøgning og CV via linket ”Søg stilling”. Vi screener og indkalder til samtaler umiddelbart efter ansøgningsfristen.

Går du videre fra de indledende samtaler, kan der blive indhentet referencer fra tidligere arbejdsgiver. Du vil blive informeret inden, at der bliver indhentet en reference.

Vi glæder os til at høre fra dig.



Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj dette job til din jobagent og få lignende job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Driftsleder
Sjælland
Driftsleder
Ringsted
Ingeniør og naturvidenskab
Sjælland
Ingeniør og naturvidenskab
Ringsted

Andre job der minder om dette

    Nexel A/S

    Forretningsudvikling & Højfrekvente Tilslutninger

    Administrativ driftsplanlægger til support af drift af elnet

    Fuldtid

    Ringsted

    Indrykket for 17 dage siden

    Kunne du tænke dig at være en del af daglige drift af vores anlæg i elnettet, og derigennem bidrage til fremtidens behov for grøn omstilling? ”Vi arbejder løbende med forbedringer af vores processer. ... Læs mere
    Nexel A/S

    Fuldtid

    Søndervang 2, 4100 Ringsted, Danmark

    Indrykket for 2 dage siden

    Fuldtid

    Godsbanevej 2, 4100 Ringsted, Danmark

    Indrykket for 16 dage siden

    Bravida Danmark A/S

    Fuldtid

    Ringsted

    Indrykket for 16 dage siden

    Projektleder til højspænding Vi søger i Bravida El-Net en projektleder til højspændingsopgaver. Du skal være med til at sikre kvaliteten i arbejdet, at det bliver udført til rette tid og inden for det... Læs mere
    Bravida Danmark A/S
Søg efter andre job