Vi styrker organisationen og søger en analytisk og byggeteknisk stærk kollega til stillingen som faglig ansvarlig for planlægning og udførsel af vedligeholdelse. Om din kommende arbejdsplads Kriminalforsorgens kapacitet skal over de kommende år moderniseres. Som medarbejder i Koncern Ejendomme vil du være en del af kriminalforsorgens center for ejendomme, der varetager den tværgående styring af bygningsområdet. Her vil du blive en aktiv del af et højt prioriteret udviklingsområde, med mulighed for at præge dine kommende arbejdsopgaver samt din faglige udvikling.
Dine opgaver som faglig ansvarlig Koncern Ejendomme tæller indtil videre kun 4 medarbejdere, som arbejder med bl.a. vedligehold af ejendomme. Som faglig ansvarlig skal du være med til, i samarbejde med enhedslederen, at afdække evt. kompetencebehov og udvide enheden, så den kan sikre en ansvarlig drift og vedligeholdelse af ejendommene.
I dine daglige opgaver vil du bl.a. have fokus på at:
- Udvikle enheden og styrke samarbejdet med alle matriklerne
- Afdække vedligeholdelsesbehov på ejendommene samt udfærdige budgetter for vedligehold med 5-10 års perspektiv
- Gennemfører vedligeholdelsesprojekter på ejendommene
- Koordinere bygningssyn med eksterne rådgivere og de enkelte områder
- Have fokus på en proaktiv vedligeholdelsestilgang, hvor tingene bliver taget inden der opstår nedbrud eller svigt
- Udarbejde og implementere standarder for energi, indeklima og bæredygtighed
- Medvirke til at opbygge nødvendigt ejendomsdata i FM platform
- Understøtte den daglige drift med teknisk sparring
- Sikre et tæt samarbejde med øvrige interessenter i organisationen
Herudover vil du bidrage til at identificere tværgående udviklings- og indsatsområder, for at udvikle og styrke Koncern Ejendomme og vedligeholdsindsatsen i den eksisterende ejendomsportefølje.
Vores forventninger til dig For at kunne blive en succes i stillingen, skal du:
- Besidde en bred byggeteknisk viden, og meget gerne have erfaring med planlægning og gennemførsel af bygningsvedligehold
- Være en motiverende, forandringsvillig og resultatorienteret kollega, der kan agere strategisk og hjælpe med at sætte retning
- Have organisationsforståelse, gennemslagskraft og gode samarbejds- og kommunikationsevner
Vi lægger vægt på, at du har erfaring fra lignende stilling, gerne fra en offentlig bygherreorganisation. Det er en væsentlig fordel, at du har indgående kendskab til processerne vedrørende vedligehold og administration af ejendomme, herunder budgetplanlægning, business-cases, risikostyring og byggejura.
Et dynamisk arbejdsmiljø i en organisation i udvikling Vi kan tilbyde et meningsfuldt job i en dynamisk organisation, med stor politisk bevågenhed. Vi vægter at have et arbejdsmiljø hvor tværfaglighed og personlig udvikling prioriteres højt, med faglig sparring på tværs af de enkelte teams og enheder, for bedst at kunne varetage de varierende og udfordrende arbejdsopgaver. Som faglig ansvarlig vil du få en bred kontaktflade til hele organisationen.
Der kan forekomme tjenesterejser, idet ejendomsporteføljen strækker sig over 80 matrikler fordelt på fængsler, arresthuse og udslusningsfængsler over hele landet, i Grønland, på Færøerne og i Kosovo.
Løn- og Ansættelsesforhold Ansættelse og aflønning sker som chefkonsulent i henhold til gældende overenskomst mellem staten og AC for akademikere i staten. Der vil herudover kunne aftales tillæg afhængig af erfaring og kvalifikationer.
Ansættelsesområdet er kriminalforsorgen. Arbejdsstedet er Direktoratet for Kriminalforsorgen, Strandgade 100, 1401 København K.
Sikkerhedsgodkendelse er en forudsætning for ansættelsen, ligesom du skal kunne opretholde din sikkerhedsgodkendelse gennem din ansættelse.
Ansøgning Stillingen søges elektronisk via linket ”Søg stillingen”.
Vi skal modtage din ansøgning med cv, dokumentation for uddannelse og forudgående erfaring samt relevante referencer senest
onsdag den 20. november 2024.
Vi holder løbende samtaler og stillingen besættes når den rette kandidat er fundet.
Hvis du indkaldes til samtale, så skal du medbringe identifikation f.eks. pas eller kørekort.
Det er en forudsætning for ansættelse, at du i forbindelse med samtalen giver dit samtykke til, at kriminalforsorgen må indhente og vurdere oplysninger om dig i det Centrale Kriminalregister.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Enhedsleder for Vedligehold, Teknik og Arealer, Morten Weiss tlf. 7255 4003
Du kan læse mere om kriminalforsorgens organisation og opgaver på
Kriminalforsorgen - Vi driver landets fængsler Alle interesserede uanset personlig baggrund opfordres til at søge.