Er du nysgerrig på marketing og kommunikation? Har du lyst til at arbejde med alt fra nyhedsbreve og SoMe til hjemmesider og events? Og trives du med at tage ejerskab, skabe struktur og drive tingene fremad? Så er det her jobbet for dig! Vi søger en studentermedhjælper på 20 timer til teamet, hvor du vil få dit helt eget ansvarsområde.
Hvad skal du lave?
Planlægge og producere indhold til nyhedsbreve, hjemmesider og sociale medier.
Koordinere markedsføringsaktiviteter for to samarbejdspartner – herunder events, kampagner og annoncering.
Opdatere og udvikle hjemmesider og markedsføringsmaterialer.
Sikre, at vores kommunikation hænger sammen og når de rigtige målgrupper.
Rammen for hvad vi som Erhvervshus skal levere ind af marketingaktiviteter til de Lokale Erhvervsservice, som du får ansvaret for, er bestemt på forhånd. Der er dog masser af plads til kreativ udformning af de forudbestemt aktiviteter. Så her får du altså en rolle, hvor du skal eksekvere på flere forskellige type marketingdiscipliner, men du har en helt bestemt ramme, så det samtidigt er tydeligt, hvad der forventes af levering.
Hvem er du?
Det ved vi ikke endnu – men vi glæder os til at finde ud af det! Måske er du lige præcis den, vi mangler til at skabe struktur, tage initiativ og drive vores marketingindsatser fremad.
Vi forestiller os, at du:
Er nysgerrig, struktureret og tager naturligt ejerskab for dine opgaver.
I gang med en uddannelse og minimum har to år tilbage – gerne indenfor Marketing og Kommunikation.
Alternativt har selvstændigt erhverv men ønske nogle faste timer ved siden af.
Kan formulere dig skarpt – både på skrift og i visuel kommunikation.
Hvad får du?
Vi er Erhvervshus Midtjylland – et hus fyldt med dygtige og motiverede mennesker, der elsker at gøre en forskel for virksomheder og iværksættere. Vi tilbyder en arbejdsplads, hvor frihed, faglig udvikling og samarbejde er i fokus.
Vi værdsætter en kultur med sparring, frihed og faglig udvikling, hvor du får mulighed for at lære og udvikle dine færdigheder inden for kommunikation og marketing.
Hos os får du:
Frihed under ansvar og mulighed for at præge din egen arbejdsdag, så den passer med dit studie eller selvstændige virke.
Mulighed for faglig og personlig udvikling
En social arbejdsplads, hvor der er plads til alle, og hvor vi værdsætter det kollegiale samt løbende arrangementer for at styrke sammenholdet.
Fede kontormiljøer i både Aarhus og Herning, hvor du i denne stilling kan blive tilknyttet kontoret i Aarhus eller Herning alt efter dine præferencer.
Er du med?
Send din ansøgning senest 20. marts 2025. Har du spørgsmål, så ring til Kommunikationsspecialist, Line Bjerre på telefon +45 2945 4246
Samtalerne foregår på vores hovedkontor i Aarhus, fredag d. 28. Marts
Lyder det som noget for dig? Så glæder vi os til at høre fra dig!
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir