1. Alle Job
  2. Offentlig administration
  3. København

Erhvervsministeriet Departementet

Vil du være med til at udvikle fremtidens styrkepositioner i dansk erhvervsliv?

Fuldtid

Permanent

Slotsholmsgade 10, 1216 København K, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2869239
|
Indrykket for 6 dage siden
Så kom med på holdet!

Har du mod på at levere løsninger på erhvervslivets udfordringer, og har du lyst til at sætte dit aftryk på Danmarks nye erhvervseventyr? Er du god til at skabe resultater sammen med en bred kreds af interessenter? Har du politisk flair, og trives du i et dynamisk politisk miljø?

Så kan det være dig, vi leder efter i Erhvervsministeriets departement. Vi søger nye kollegaer i tre af ministeriets kontorer for hhv. styrkepositioner og grøn industripolitik (SOGI), life science, biosolutions og rød løber (LIFE) samt kontoret for virksomhedsudvikling, innovation, SMV’er og forsvarsindustri (VIFI).

Om jobbet

I jobbet vil du både få mulighed for at komme helt tæt på de politiske processer, udvikle dig fagligt ved at finde løsninger på forskellige problemstillinger i samarbejde med dine kolleger og få en udadvendt rolle med mulighed for at danne netværk med aktører i erhvervslivet og i andre ministerier. Vi arbejder med at udvikle nye og eksisterende styrkepositioner blandt andet inden for den grønne industri, forsvarsindustrien samt life science og biosolutions – i tæt og løbende dialog med erhvervslivet og andre ministerier.

I stillingen vil du få en varieret opgaveportefølje, som kan spænde over udvikling og implementering af politiske initiativer med fokus på at skabe gode rammevilkår for de danske styrkepositioner, løbende ministerbetjening og meget mere. Du vil komme til at arbejde med én eller to af vores styrkepositioner.

Fordelingen af opgaver og fokusområder på mellem dig og dine kolleger vil afhænge af interesse, kompetencer og skiftende behov for opgaveløsning på tværs vores ansvarsområder. Fælles er, at du vil få en spændende og varieret hverdag tæt på de politiske beslutninger, hvor teamånden er i højsædet.

Om dig

Du har en relevant videregående uddannelse, fx cand.scient.pol., cand.polit., cand.merc. e.l. Du interesserer dig for erhvervspolitik, og har gerne nogle års erfaring fra fx et relevant ministerium, kommune, region, brancheorganisation eller en virksomhed, men nyuddannede vil også komme i betragtning. Du er analytisk skarp og hurtig til at komme ind til kernen af en problemstilling, da du i jobbet ofte vil skulle formidle store og komplekse spørgsmål i en kort og forståelig form. Du er samtidig udadvendt og er god til at skabe alliancer og samarbejde internt og eksternt. Personligt er du initiativrig og tager ansvar for at følge opgaverne til dørs. Du har evnen til at komme fra god ide til gennemført politik. Du er åben over for at skulle arbejde med mange forskellige opgaver, og du trives i en travl og alsidig hverdag, hvor man skal kunne prioritere sin tid. Endelig skal du trives med at arbejde i et politisk miljø tæt på hvor beslutningerne træffes.

Om os

Hvert af de tre kontorer, hvor vi mangler nye kolleger, består af ca. otte medarbejdere, og vi arbejder tæt sammen med på tværs af hele ministeriet. Vi løser desuden vores opgaver i tæt samarbejde med både vores egne styrelser og andre ministerier, og i dialog med både virksomheder, organisationer, kommuner, regioner og forskere. Vi lægger vægt på at samarbejde i teams, og vi hjælper hinanden, når der er brug for det.

Som ansat i Erhvervsministeriet bliver du del af et bredt favnende ministerium med en stor kontaktflade til resten af centraladministrationen, erhvervslivet og interessenter over hele landet. Du vil få en spændende og varieret hverdag, hvor der er fokus på at levere bidrag af høj kvalitet – ofte med kort frist. Vi bakker hinanden op for at opnå de bedste resultater og skaber sammen en stærk teamkultur. Samtidig er det helt centralt for os, at vores arbejde gør en positiv forskel for danske virksomheders vækst og konkurrenceevne.

Erhvervsministeriets departement er en dynamisk arbejdsplads, hvor vi lægger stor vægt på at udvikle vores medarbejdere. Du vil opleve hurtigt at få stort selvstændigt ansvar, og gode muligheder for at udvikle dig bredt på en række af de områder, som man skal kunne som moderne embedsmand. Du vil således i jobbet både stifte bekendtskab med løbende betjening af minister og Folketinget, større analyseopgaver, interessenthåndtering, politikudvikling og varetagelse af Erhvervsministeriets interesser på tværs af centraladministrationen og blandt områdets aktører.

Om ansættelsen

Du vil blive ansat efter overenskomsten for akademikere i staten.

Ansøgere skal kunne opnå den nødvendige sikkerhedsgodkendelse samt kunne opretholde denne under hele ansættelsesforholdet.

Er du interesseret?
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at ringe til kontorchef Alexander Astola Fugl på 91 33 71 43 eller kontorchef Cecilie Solstad på 91 33 72 22.

Send din ansøgning via linket eller på https://em.dk/job-og-karriere/ledige-stillinger/ senest 20.marts 2025 kl. 12:00. Husk også at uploade dit CV, dine eksamenspapirer med stempel og underskrift samt andet relevant materiale.

Vi forventer at afholde samtaler i uge 13 og14. Der vil blive brugt case samt personligheds- og logikanalyse i forbindelse med 2. samtalen.

Vi glæder os til at høre fra dig.





Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj dette job til din jobagent og få lignende job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Økonom
København
Økonom
Hovedstaden
Offentlig administration
København
Offentlig administration
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

Søg efter andre job