I
Erhvervsstyrelsen arbejder vi hver dag for at gøre det nemmere og mere effektivt at drive ansvarlig virksomhed i Danmark. Nu leder vi efter en dygtig ny kollega, der vil være med til at forme fremtidens digitale infrastruktur og bane vejen for smartere datadeling mellem virksomheder.
Dansk erhvervsliv står midt i en digital transformation. Der er et stigende behov for nem og sikker deling af data virksomheder imellem. I automatisk erhvervsrapportering udvikler vi innovative løsninger, der gør livet lettere for virksomheder og optimerer datadeling af både finansielle og klimadata i samfundet. Derfor søger vi dig, der brænder for innovation og arbejde med større IT-programmer. Du kommer med i projekter, hvor teknologi og lovgivning går hånd i hånd. Du bliver kollega i et kontor med mange forskellige kompetencer, hvor vi sammen udvikler løsninger, der gør det muligt for virksomheder at udlæse og dele data automatisk og sikkert. Din indsats vil være en vigtig brik i en af de største digitale transformationer for virksomheder i nyere tid.
Dine opgaver vil blandt andet være at: - Deltage i privat/offentligt samarbejde om udbredelse af e-faktura.
- Skabe og implementere innovative løsninger, der gør datadeling mellem virksomheder smartere og mere automatiseret.
- Styrke samarbejdet på tværs af vores afdeling for IT og digital innovation.
- Involvere interessenter som myndigheder, virksomheder og brancheorganisationer.
- Bidrage til policy udvikling, regeringsstrategier og internationalt samarbejde.
Hvem er du? Vi leder efter en nysgerrig og initiativrig person med et data-teknisk mindset og en passion for at udforske nye digitale muligheder. Du har en baggrund i IT, erfaring med udvikling eller drift af virksomhedssystemer, IT-omstillinger eller datastyring. Du behøver ikke at vide alt om virksomheders administrative systemer, men du skal have IT-kompetencer og lyst til at forstå og arbejde med de teknologier, vi bruger.
Vi ser gerne, at du: - Er drevet af at gøre en forskel for samfundet og erhvervslivet.
- Har tålmodigheden til at arbejde med store, komplekse forandringer.
- Elsker at samarbejde og sparre med kolleger og eksterne partnere.
- Tager ansvar, stiller spørgsmål og foreslår løsninger.
- Trives i en hverdag med varierende opgaver og høj kompleksitet.
Bliv en del af vores team! I Erhvervsstyrelsen bliver du en del af et engageret og tværfagligt team, hvor vi løfter i flok, deler viden og fejrer vores fælles resultater. Sammen skaber vi en smartere og mere digital fremtid for dansk erhvervsliv.
Er du klar til at tage del i rejsen? Vi glæder os til at høre fra dig!
Om Erhvervsstyrelsen Erhvervsstyrelsen er en del af Erhvervsministeriet og har ca. 1100 medarbejdere. Medarbejderne er fordelt på fire forskellige lokationer rundt om i landet. Dit ansættelsessted vil være i København.
Erhvervsstyrelsen er en ambitiøs og moderne myndighed med en stærk digital dagsorden. Vi har fagligt dygtige medarbejdere, og vi er ikke bange for at gå nye veje for at finde løsninger. Derfor arbejder vi bl.a. med nye teknologier og data til at effektivisere vores drift og skabe ny værdi for virksomhederne. Vi lærer gerne af andre, og vi arbejder altid i partnerskab med andre myndigheder, organisationer og virksomheder.
Du kan læse mere om Erhvervsstyrelsen på
www.erst.dk og om styrelsen som arbejdsplads samt rekrutteringsprocessen her:
https://erhvervsstyrelsen.dk/jobs-i-erhvervsstyrelsen Om ansættelsen Ansættelse sker efter overenskomst mellem Finansministeriet og relevant faglig organisation med mulighed for forhandling af tillæg. Der er tale om en fast fuldtidsstilling med tiltrædelse snarest muligt.
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte kontorchef, Jakob Solmunde tlf. 35291176.
Oplysninger om løn- og ansættelsesvilkår kan fås ved henvendelse til HR-rekrutteringspartner Iben Schulin-Zeuthen på tlf. 91 33 70 80.
Interesseret? For at søge stillingen klikker du på linket ”Søg stilling” i annoncen og følg instruktionerne. Din ansøgning, CV og eksamenspapirer skal være modtaget senest. Din ansøgning med CV og eksamenspapirer skal være modtaget
senest mandag den 6. januar 2025. Første samtalerunde forventes afholdt i uge 2-3. Der vil blive anvendt test ifb. med 2. samtaler.