1. Alle Job
  2. Pleje og omsorg
  3. Hvidovre

Hvidovre Hospital

Vil du være med til at forme fremtidens Gastrokirurgiske Ambulatorium på Hvidovre Hospital, som en del af Gastroenheden.

Fuldtid

Permanent

Kettegård Alle 30, 2650 Hvidovre, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2731043
|
Indrykket for 2 dage siden
Vi søger en oversygeplejerske, der er modig i ledelse, som har lyst til og evner det gode samarbejde og hvor patienterne er omdrejningspunktet.

Vores nuværende oversygeplejerske er lige flyttet til Jylland og derfor har vi brug for en ny oversygeplejerske på ”posten”.

Hvem er vi

Du bliver en del af Gastroenheden, som er en højt specialiseret afdeling indenfor det gastroenterologiske speciale. Vi har kirurgiske- og medicinske sengeafsnit, fælles semiintensivt afsnit, korttidsafsnit, endoskopi, operationsafsnit, stomiklinik, specialeopdelte daghospitaler og ambulatorier. Desuden har afdelingen betydelig fokus på og aktivitet indenfor forskning, udvikling og uddannelse – både præ og postgraduat for alle personalegrupper.

Sygeplejen er hele tiden i udvikling, med fokus på implementering af Referencerammen for sygepleje, som indeholder både Fundamentals of Care og Familie Fokuseret Sygepleje.

Kirurgisk Gastroenterologisk Ambulatorium, har ca. 28.000 patientkontakter/år. Vi behandler patienter indenfor både basis- og højtspecialiserede funktioner. De hyppigste diagnoser er kolorectalcancer, analfysiologiske sygdomme, spiserørsbrok- og motilitetsforstyrrelser, hernier og galdesten.

  • Afsnittet er normeret til 17 fuldtidsstillinger og stillingerne er besat. Det er en sygeplejegruppe med megen erfaring og viden om specialet.
  • For at sikre løsning af opgaverne, er der et tæt tværfagligt samarbejde med læger og sekretærer, samt på tværs af Gastroenheden.
  • Der er selvstændige sygeplejeambulatorier indenfor sår, proktologi, analfysiologi, patientskoler, refluks og senfølger.
  • Vi har desuden tværfaglige konsultationer indenfor både nedre og øvre kirurgi og vi arbejder med fælles klinisk beslutningstagen.
  • Du indgår i et afsnitsledelsesteam bestående af dig, en ledende overlæge indenfor øvre kirurgi og en ledende overlæge indenfor nedre kirurgi.
Fælles patientforløb

En af opgaverne er at bidrage til samarbejde om og videreudvikling af patientforløb, særligt mellem det gastromedicinske og gastrokirurgiske ambulatorier f.eks. for patienter med inflammatorisk tarmsygdom, refluks og obstipation.

Som leder hos os vil du

  • skabe retning for afsnittets normer, kultur og faglige indsats
  • kunne bedrive ledelse og udvikling i eget afsnit og derved skabe mulighed for udvikling og nyskabelse
  • i din ledelsespraksis aldrig behøve at stå alene med ledelsesmæssige udfordringer
  • blive medlem af en velfungerende og yderst erfaren oversygeplejerskegruppe i Gastroenheden, bestående af 10 oversygeplejersker
  • blive en del af et godt tværfagligt samarbejde med læge- og sekretærgruppen
  • kunne gøre brug af støttefunktioner fra Gastroenhedens kliniske sygeplejespecialister, koordinerende kvalitetskoordinator, arbejdsmiljøkoordinator, kliniske undervisere, koordinerende kræftsygeplejersker, lønkonsulent og afdelingsøkonom
  • blive introduceret til strategisk-, faglig-, personale- og driftsledelse under hensyntagen til den erfaring, du kommer med.
  • få mulighed for ledelsesmæssig udvikling evt. i form af kurser eller efter- og videreuddannelse
Som leder hos os forventer vi at du:

  • har overblik over og kan sikre den store driftsmæssige opgave i ambulatoriet
  • vil prioritere tid til udvikling og styrke de igangværende udviklingstiltag
  • har dokumenteret ledelseserfaring
  • medvirker til at opretholde og stille krav den sygeplejefaglige kvalitet i ambulatoriet
  • har en stærk og tydelig kommunikation
  • har stærke kompetencer ift. at motivere, inddrage og lede
  • kan træffe vanskelige beslutninger
Ved ansættelse i stillingen:

Du vil blive introduceret til Gastroenheden og indgå i et onboarding-program, hvor du får en mentor, som er en oversygeplejerske fra et af de andre afsnit. Derudover bliver du introduceret til relevante funktioner og samarbejdspartnere på Hvidovre Hospital f.eks. vagtplanlæggere, HR-konsulent, Kommunikationsafdelingen.

Ønsker du yderligere oplysninger eller at komme forbi til en snak, er du velkommen til at kontakte Chefsygeplejerske Henriette P. Pedersen på telefon 2160 2337 eller via mail [email protected]

Stillingen ønskes besat fra den 1. december 2024 eller efter aftale.

Ansøgningsfristen er den 20/10- 2024, samtaler vil finde sted i uge 43/44.

Ansøgning og CV med referencer, sendes online via linket her på siden.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Oversygeplejerske
Hvidovre
Oversygeplejerske
Hovedstaden
Sundhed
Hvidovre
Sundhed
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    Udløber snart
    Hvidovre Kommune
    Udløber snart

    Hvidovre Kommune - Hjemmeplejen og Sygeplejen

    Faglig Koordinator

    Fuldtid

    Høvedstensvej 45, 2650 Hvidovre, Danmark

    Indrykket for 1 dage siden

    Er du social- og sundhedsassistent? Og er dit næste naturlige skridt at blive faglig koordinator i Hjemmeplejen? Har du erfaring som assistent i en hjemmepleje og drømmer du om at arbejde med faglig u... Læs mere
    Hvidovre Kommune
    Nyt job

    Fuldtid

    Høvedstensvej 45, 2650 Hvidovre, Danmark

    Indrykket for 1 dage siden

    Hvidovre Hjemmepleje Nord søger SOSU-assistenter til dagvagten. Vi er en hjemmepleje, i rivende udvikling og har på grund af øget borgertilgang, brug for din hjælp. Vi søger derfor nye kollegaer til v... Læs mere
    Hvidovre Kommune
    Hvidovre Kommune

    Fuldtid

    Høvedstensvej 45, 2650 Hvidovre, Danmark

    Indrykket for 1 dage siden

    Vi er en stor gruppe i vækst, og det er HELT fantastisk. Men vi har brug for flere fantastiske SOSU-hjælpere og SSA’er i både dag og aftenvagt. Så vi kan give vores borgere den pleje og støtte, de i d... Læs mere
    Hvidovre Kommune

    Fuldtid

    Kettegård Alle 30, 2650 Hvidovre, Danmark

    Indrykket for 2 dage siden

Søg efter andre job