Dygtige medarbejdere og meningsfulde It-løsninger er kernen hos Digitalisering og It. Vi er tæt på hospitalerne og arbejder med den nyeste teknologi for at skabe sammenhængende og brugervenlige løsninger – til gavn for både patienter og medarbejdere i Region Midtjylland.
Vi søger en projektleder til Administrative Produkter i Digitalisering og It, der vil spille en central rolle i vores bæredygtige og meningsfulde arbejde. Du skal være med til at udvikle it-løsninger, der gør det nemmere at være borger, patient og medarbejder i regionen. Som projektleder i vores område får du ansvar for at udvikle, implementere og optimere løsninger, der spænder over et bredt spektrum af administrative it-systemer.
I Administrative Produkter arbejder vi primært med it-løsninger til den administrative arbejdsplads, men vores portefølje rummer også projekter i andre domæner såsom klinikkens logistik, socialområdet og infrastruktur. Det betyder, at du vil få mulighed for at arbejde med projekter, der berører mange forskellige interessenter og har stor betydning på hospitalernes hverdag. Vores projektportefølje styres i tæt samarbejde med ledelsen og hospitalsledelserne. Vi har en tilgang til prioritering og scoping af projekterne, hvor målet er at sammensætte meningsfulde og værdiskabende projekter samtidig med, at fleksibilitet og evnen til at justere kursen bevares, når nye behov eller udfordringer opstår.
Vi er i alt 30 kollegaer med forskellige baggrunde – fra tekniske specialister og produktspecialister til projektledere. Vi arbejder på tværs af fagligheder og systemernes fulde livscyklus – fra idé og udvikling til vedligeholdelse og optimering. Som projektleder får du en nøglefunktion, der binder strategi, brugerbehov og teknologi sammen, så vi skaber løsninger, der også er fremtidssikrede.
Som projektleder vil du både arbejde tæt sammen med områdets produktspecialister og blive en del af et stærkt fagfællesskab med de øvrige projektledere i Digitalisering og It samt vores Projekt-og Metode (PMO). Sammen skaber vi løsninger, der både understøtter den digitale transformation i sundhedsvæsnet og bygger bæredygtige fællesskaber på tværs af vores systemer og processer.
Hvem er du?
Vi søger en projektleder, der både er målrettet og fleksibel, og som kan navigere i komplekse projekter med en agil og værdiskabende tilgang. Du har en uddannelse inden for it, ledelse eller lignende og gerne erfaring med at styre projekter i komplekse organisationer. Du kan både være nyuddannet eller erfaren, men det vigtigste er, at du har lyst til at tage ansvar og samarbejde på tværs.
Som projektleder ser vi, at du:
Hos os er du mere end din faglighed – vi tror på, at de bedste resultater skabes, når mennesker mødes i meningsfulde relationer og udvikler sig sammen. Vi ser og værdsætter dig for den, du er, og vi tror på, at din personlighed, din evne til at samarbejde og din lyst til at lære og udvikle dig er mindst lige så vigtige som din erfaring. Uanset om du er nyuddannet eller erfaren projektleder, bliver du en del af et fællesskab, hvor vi skaber værdi sammen.
Fleksibilitet, samarbejde og udvikling
Hos os tilbyder vi et fleksibelt arbejdsliv med gode muligheder for hjemmearbejde og en betalt frokostpause. Vi tror på, at både faglig og personlig udvikling trives bedst i et uformelt miljø, hvor humor og forskellige fagligheder bliver værdsat. Du bliver en del af et hold, hvor nøglen er samarbejde og faglighed – og hvor fokus er at skabe et velfungerende systemlandskab.
Vores arbejdsmiljø er præget af et stærkt fællesskab, og vi har plads til både grin og faglig fordybelse. Vi er opmærksomme på, at balancen mellem arbejde og fritid er vigtig, og derfor har du løbende 1:1 samtaler med din leder for at sikre, at du trives og udvikles. I Digitalisering og It har vi også en løbeklub, en sportsklub, en strikkeklub, en brætspilsklub, fredagsbar og forskellige andre aktiviteter, hvor vi er sammen om andet end det faglige.
Kan du se dig selv som en del af os?
Hvis du har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte områdeleder Klaus Natorp på 2924 1203 eller mail [email protected] eller udviklingskonsulent Rikke Froberg på 2032 8681 eller mail [email protected].
Send din ansøgning senest den 20. marts 2025. Vi forventer at holde samtaler hhv. den 28. marts og 4. april. Vi glæder os til at høre fra dig!
Digitalisering og It. Sammen om den digitale transformation - vi gør det nemmere at være ansat og bedre at være borger i Region Midtjylland.
Vi er én af landets største, selvstændige afdelinger, som arbejder med digitalisering og it. Vi er over 550 ansatte, som hver dag går på arbejde for at understøtte vores 36.000 brugere med innovative teknologiske løsninger, stabil drift og kvalificeret support på alle årets dage - døgnet rundt.
Vi er ikke en traditionel it-afdeling. Vores mål er at være en proaktiv samskaber af brugernære digitale løsninger, som går forrest i den digitale udvikling. Vi stræber efter at fremme meningsfuld innovation og sammenhængende digitale sundhedsoplevelser, der styrker, udvikler og understøtter fremtidens sundhedsvæsen på tværs af sektorer - samtidig med at vi sikrer robust drift og god support til alle vores brugere. Digitalisering og It er hvor innovation og service mødes for at skabe en bedre og mere sammenhængende fremtid for et sundhedsvæsen i verdensklasse.
Læs mere om, hvordan det er at arbejde hos os på vores karriereside eller få et indblik i vores hverdag på LinkedIn. Du kan også læse regionens digitaliseringsstrategi, som bygger på udvikling af digitale løsninger på patienternes og borgernes præmisser.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir