Vinduespudser med partnerskabsambitioner søges
Er du en erfaren vinduespudser, der er klar til at tage næste skridt i din karriere? Eller er du uerfaren men villig til at lære? Transparent Vinduespudsning søger en dedikeret og dygtig medarbejder, der kan tage sig af alt vinduespudsningsarbejdet og på sigt blive partner i virksomheden – hvis viljen, evnerne og lysten er til stede.
Om jobbet
- Som udgangspunkt er stillingen på deltid, men der er mulighed for flere timer i takt med virksomhedens vækst.
- Du vil få ansvar for al vinduespudsning, herunder både traditionel pudsning med skviz og vinduesvask med rentvandsanlæg.
- Der vil være grundig sidemandsoplæring samt indføring i de faste ruter, så du hurtigt kan blive fortrolig med opgaverne og kunderne.
Om virksomheden
Transparent Vinduespudsning er en ung virksomhed i vækst, der fokuserer på at levere en god oplevelse til vores kunder. Vores primære kundeområde er Amager.
Lige nu varetager jeg alle opgaver selv, men grundet begyndende slidgigt vil jeg fremover dedikere mig til det, jeg er bedst til: markedsføring, salg, vækst og administration. Derfor har jeg brug for dig til at tage ansvaret for selve vinduespudsningen.
Hvem er du?
Jeg leder efter en person som:
- Har erfaring med vinduespudsning eller har lyst og vilje til at lære
- Trives med at arbejde selvstændigt
- Har kørekort
- Har god fysik og masser af energi
- Er interesseret i et langsigtet samarbejde og muligvis partnerskab.
- Har fokus på kvalitet og kundetilfredshed
- Er engageret og villig til at tage ansvar
- Trives bedst med ikke at stå for administration, bogføring og salg
Jeg tilbyder:
- Mulighed for partnerskab efter en periode
- Bonusordning efter indsats
- En grundig oplæring samt introduktion til virksomhedens rutiner og standarder.
- Fleksible arbejdstider og frihed under ansvar.
Er du klar til at blive en del af Transparent Vinduespudsning og tage ansvar for vores kerneydelse? Send din ansøgning og CV til [email protected] og så tager vi en snak derfra.
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir