1. Alle Job
  2. Transport og logistik
  3. Aalborg
Nyt job

Vejdirektoratet

Vinter- og brovagter til Vejdirektoratets Driftscentral

Fuldtid

Permanent

Niels Bohrs Vej 30, 9220 Aalborg Øst, Danmark

SE PÅ KORT
Vejdirektoratet
ID: 2751268
|
Indrykket for 1 dage siden

Er du klar på at påtage dig et stort ansvar og medvirke til, at trafikanterne kommer nemt og sikkert frem på statsvejene om vinteren? Og at Vejdirektoratets klapbroer betjenes sikkert for trafikanter og sejlende? Vil du være en del af et stærkt kollegaskab, hvor vi hjælper hinanden, både når solen skinner og snestormen raser? Så er du måske vores nye kollega i Driftscentralen i Aalborg.

Hos Vejdirektoratet arbejder vi hver dag for at skabe sikker fremkommelighed for de mange trafikanter, der benytter de danske statsveje. Driftscentralen overvåger vejene og kalder ud til glatførebekæmpelse og snerydning i vintersæsonen. Derudover sørger vi hele året rundt for, at de statsejede klapbroer åbnes sikkert for den sejlende trafik.

Vi søger to vagter, en Vinter/brovagt, hvor hovedopgaven er vintertjeneste, og en Bro/vintervagt, hvor hovedopgaven er broåbninger.

Om stillingerne 

Arbejdet som Vinter/brovagt omfatter:

  • I samarbejde med de øvrige vagter skal du overvåge vejrforholdene på statsvejene om vinteren
  • I samarbejde med de øvrige vagter skal du træffe beslutninger vedrørende igangsætning af glatførebekæmpelse og snerydning, foretage udkald og styre den igangværende indsats 
  • Opgaver som forberedelse til den kommende vintersæson, i tæt samarbejde med de øvrige vagter og medarbejdere fra Vinterafdelingen, der varetager det faglige setup for vintertjenesten
  • I samarbejde med flere af de øvrige vagter skal du på lidt længere sigt også arbejde med at åbne og lukke klapbroer

I vinterperioden fra d. 1. oktober til d. 30. april indgår du som Vinter/brovagt i vagtplanen, der omhandler vintertjeneste. Du har som udgangspunkt en fast vagtcyklus, der gælder både dag- og nattevagter. Tilsvarende vil du på sigt og efter behov kunne indgå i vagtplanen i sommerhalvåret, der omhandler arbejdet med at åbne og lukke klapbroer. De fleste af dine arbejdstimer vil ligge i vinterhalvåret.

Arbejdet som Bro/vintervagt omfatter:

I samarbejde med de øvrige vagter skal du overvåge den sejlende trafik til vands og den kørende og gående trafik på broerne

I samarbejde med de øvrige vagter skal du åbne og lukke klapbroerne i overensstemmelse med gældende regulativer og aftaler 

Afhængig af detailkendskab til de enkelte broer kan man indgå i arbejdsopgaver på broerne, herunder fejlretning mv. i samarbejde med driftskoordinatoren og Bygværksafdelingen

I samarbejde med flere af de øvrige vagter skal du på lidt længere sigt også arbejde med vintertjeneste

Klapbroerne betjenes hele året, og du indgår som Bro/vintervagt i vagtplanen for klapbroer. Du har som udgangspunkt en fast vagtcyklus, der gælder både dag- og nattevagter. Tilsvarende vil du på sigt og efter behov kunne indgå i vagtplanen i vinterhalvåret, der omhandler arbejdet med vinterbekæmpelse. Dine arbejdstimer vil være fordelt over hele året.

Din profil - du er engageret og kan kommunikere i øjenhøjde

Du har som udgangspunkt nogle års erhvervserfaring, og det er en fordel, hvis du har erfaring med vintertjeneste, broområdet, vejområdet eller har arbejdet med drift og vedligehold.

Du har gerne en teknisk uddannelse eller interesse, der giver dig mulighed for hurtigt at forstå tekniske sammenhænge og giver dig kendskab til IT. Du skal kunne kommunikere klart og præcist i både skrift og tale, og du må gerne have flair for opgaver af mere administrativ karakter.

At have et godt overblik og kunne holde hovedet koldt i pressede situationer er vigtigt, da vi i Driftscentralen har travlt i spidsbelastningsperioder. Det er essentielt, at du er god til at samarbejde og kan kommunikere i øjenhøjde med interne og eksterne samarbejdspartnere.

Velkommen til Driftscentralen 

Som vagt indgår du i Driftscentralen, der p.t. består af 11 vintervagter og 11 brovagter. Alle medarbejdere er dygtige og engagerede i deres arbejde og gode til at samarbejde i et uhøjtideligt miljø. 

Du bliver en del af et fagligt miljø i Aalborg, hvor vi er ca. 70 medarbejdere fra forskellige afdelinger i Vejdirektoratet.

Dine løn- og ansættelsesvilkår

Ansættelsen er pr. 1. januar 2024 eller hurtigst muligt. Du vil blive ansat og aflønnet efter gældende statslig overenskomst med mulighed for forhandling af tillæg alt efter dine kvalifikationer.

Vejdirektoratet er en styrelse under Transportministeriet. Dit ansættelsesområde vil være Transportministeriet med de til enhver tid tilhørende institutioner. Du vil blive ansat i Vejdirektoratet på adressen Niels Bohrs Vej 30, 9220 Aalborg Øst.

Læs mere 

Vil du vide mere om Vejdirektoratet, og hvad det vil sige at arbejde hos os, kan du læse mere om vores opgaver og medarbejdere på www.vejdirektoratet.dk

Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte konstitueret afdelingsleder Torben Solberg på tlf. nr. 7244 2118 / 2090 8243 og/eller e-mail [email protected]

Er du interesseret? 

Send din ansøgning senest den 20. november 2024. Vi forventer at afholde samtaler i uge 48. 

Angiv venligst i din ansøgning, hvilken af de to stillinger du søger.

Søg stillingen ved at trykke på linket ”Søg stillingen” eller via vores hjemmeside www.vejdirektoratet.dk. Vedhæft ansøgning, cv og andre relevante dokumenter.

Går du videre fra de indledende samtaler, kan der blive indhentet referencer fra tidligere arbejdsgiver. 

Vi tror på, at et inkluderende og mangfoldigt arbejdsmiljø styrker fællesskabet og den måde, vi løser opgaverne på. Vi prioriterer en medarbejdersammensætning, der afspejler samfundet og giver lige muligheder for alle. Derfor opfordrer vi alle kvalificerede til at søge stillinger uanset alder, køn, seksuel orientering, religion, handicap, politisk anskuelse eller etnisk tilhørsforhold.  


I Vejdirektoratet skaber vi sammenhæng for de mange trafikanter, der hver dag benytter de danske statsveje. Det gør vi ved at udvikle, planlægge og anlægge infrastrukturen, så du kan møde på arbejde til tiden, få friske varer hver dag og rejse på tværs af landet, når du har brug for det. 

Vi udvikler Danmarks infrastruktur og binder landet sammen. Det kræver løsninger, der balancerer mobilitet, miljø og trafiksikkerhed. Vores mange fagligheder bidrager til et bæredygtigt samfund og et klima i balance. Ambitionen og kvaliteten er på plads, uanset om vi arbejder med mobilitet, buede broer, biodiversitet, klimavenlig asfalt eller på nogle af Danmarks største anlægsprojekter. 

I Vejdirektoratet kommer du sikkert på vej. Så hvor vil du gerne hen?

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Brovagt
Nordjylland
Brovagt
Aalborg
Vagt
Nordjylland
Vagt
Aalborg

Andre job der minder om dette

    Vejdirektoratet - Aalborg

    Vinter- og brovagter til Vejdirektoratets Driftscentral

    Fuldtid

    Niels Bohrs Vej 30, 9220 Aalborg Øst, Danmark

    Indrykket for 3 dage siden

    Fuldtid

    Stigsborgvej 36, 9400 Nørresundby, Danmark

    Indrykket for 5 dage siden

    Fuldtid

    Svenstrup Bane Alle 3, 9230 Svenstrup J, Danmark

    Indrykket for 3 dage siden

Søg efter andre job

Andre brugere kiggede også på disse job:

Brovagt
Nordjylland
Brovagt
Aalborg
Vagt
Nordjylland
Vagt
Aalborg