1. Alle Job
  2. Marketing
  3. Aalborg
Nyt job

Aalborg Handelsskole

Virksomhedskonsulent søges til Aalborg Handelsskole

Fuldtid

Permanent

Langagervej 16, 9220 Aalborg Øst, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2838118
|
Indrykket i dag

Er du en dygtig, udadvendt sælger med evne til at opbygge og vedligeholde relationer, og er du drevet af at skabe de helt rigtige og værdiskabende løsninger for kunderne? Vi søger en virksomhedskonsulent, som kan øge opmærksomheden om vores kursus- og efteruddannelsesaktiviteter blandt medarbejdere i primært nordjyske virksomheder. 

Din opgave bliver at rådgive virksomheder om uddannelsessystemet og medarbejderes kompetenceudvikling - herunder skræddersy kursusforløb baseret på virksomhedernes behov for fx fagligt indhold, undervisningstid, afholdelsessted og undervisningsform (klasseundervisning eller fjernundervisning).

På Aalborg Handelsskole tilbyder vi kurser inden for administration, it, kommunikation, ledelse, salg og markedsføring samt økonomi og regnskab. Du vil indgå i et tæt samarbejde med uddannelseschefen, underviserne og administrationen.

PRIMÆRE ARBEJDSOMRÅDE
Vi tilbyder en spændende og varierende hverdag, hvor du får mulighed for at gøre en reel forskel. Udover virksomhedsbesøg, afgivelse af tilbud og koordinering med kollegaer om konkrete opgaver, vil du ligeledes være involveret i at planlægge skolens kursusudbud. Du har en vigtig rolle i at sikre en løbende udvikling af vores tilbud til markedet. Du vil også have forskellige repræsentationsopgaver, hvor du deltager på messer, seminarer, netværksmøder mv. Du vil desuden medvirke i planlægningen af markedsføringsaktiviteter – heriblandt udarbejdelse af nyhedsbreve samt opdatering af hjemmeside.

Herudover bliver du involveret i en række udviklingsprojekter og øvrige ad hoc-opgaver i samarbejde med meget kompetente og udviklingsorienterede kollegaer.

FAGLIGE KVALIFIKATIONER
Vi forventer, at du:

  • har talent for at skabe og vedligeholde tætte samarbejdsrelationer
  • har solid erhvervserfaring inden for opsøgende aktiviteter og salg
  • er stærk kommunikativ i skrift og tale
  • har relevant uddannelse inden for salg og markedsføring og brede merkantile kompetencer
  • har kendskab til uddannelsesverdenen og kompetenceudvikling. Det vil være en fordel, hvis du har erfaring fra en erhvervsskole

Kørekort B er en forudsætning

PERSONLIGE EGENSKABER
Vi lægger vægt på, at du: 

  • er udadvendt og opsøgende i dit arbejde 
  • er selvsikker og tillidsvækkende i mødet med kunderne
  • er nysgerrig og god til at arbejde løsningsorienteret
  • har et positivt menneskesyn og gode sociale kompetencer
  • trives med at arbejde selvstændigt samtidigt med at være en teamplayer

INFORMATION
Hvis du har spørgsmål til stillingen, kan du kontakte uddannelseschef Morten Lund Dam på tlf. 91 33 33 69.


ANSÆTTELSE
Du bliver tilknyttet Aalborg Handelsskoles Center for Karriere og Uddannelse (CKU), Langagervej 16 i Aalborg. Ansættelse efter gældende overenskomst. 

Kørsel i egen bil efter statens takster.


ANSØGNING
Har du lyst til at arbejde i en foranderlig uddannelsesverden og gøre en forskel, skal din ansøgning være skolen i hænde senest mandag d. 24. februar 2025. 

Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 9. 

Ansættelse pr. 1. april 2025.


OM AALBORG HANDELSSKOLE
Aalborg Handelsskole er en stor uddannelsesvirksomhed, hvor der er rum til at vores medarbejdere kan vokse og udvikle sig – både personligt og fagligt. Som ny medarbejder vil du opleve en tryg start med bl.a. et introduktionsforløb, hvor du lærer din nye arbejdsplads og opgaver at kende. Selve rekrutteringsprocessen er veltilrettelagt med nedsættelse af ansættelsesudvalg, dokumentation af børneattest og evt. indhentning af referencer fra tidligere samarbejdspartnere m.v. Løn- og ansættelsesvilkår er efter statens overenskomster og aftaler.
 

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj dette job til din jobagent og få lignende job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Sælger
Nordjylland
Sælger
Aalborg
Virksomhedskonsulent
Nordjylland
Virksomhedskonsulent
Aalborg

Andre job der minder om dette

    Nyt job
    Nyt job

    ResultatKultur ApS

    BLIV EN DEL AF VORES SÆLGERTEAM!

    Fuldtid

    Hjulmagervej 32B, 9000 Aalborg Centrum, Danmark

    Indrykket for 1 dage siden

    Nyt job

    Fuldtid

    Hjulmagervej 32B, 9000 Aalborg Centrum, Danmark

    Indrykket for 1 dage siden

    Fuldtid

    Klostermarken 10, 9000 Aalborg, Danmark

    Indrykket for 1 dage siden

    Fuldtid

    Aalborg

    Indrykket for 2 dage siden

    Fuldtid

    Mosevangen 6, 9230 Svenstrup J, Danmark

    Indrykket for 2 dage siden

    Er du en passioneret sælger med flair for rådgivning? Vi søger dig der er en engageret og dygtig salgsrådgiver til vores butik i Aalborg. Her vil du være med til at hjælpe vores kunder med at realiser... Læs mere
    Mosaikhjørnet A/S
Søg efter andre job