Vil du være med til at skabe stærke partnerskaber mellem virksomheder og unge? Har du erfaring med projektkoordinering og lyst til at gøre en forskel? Og kan du opbygge relationer og omsætte idéer til konkrete resultater? Så er det måske dig, vi søger.
Jobcenter Aabenraa søger en projektkoordinator, der kan lede vores nye pilotprojekt ”Partnerskaber med lokale virksomheder om arbejdspladser målrettet ungeområdet”. Projektet er forankret i den Kommunale Ungeindsats (KUI).
Med aftalen om ungeløftet er der kommet ekstra fokus på partnerskab med erhvervslivet om unge, der er på kanten af arbejdsmarkedet eller uddannelsessystemet. Din rolle er, sammen med den kommunale ungeindsats’ konsulenter og sagsbehandlere, at skabe virksomhedspartnerskaber, der styrker beskæftigelsen og skaber praktiske erfaringer for unge i aldersgruppen 15-24 år. Du vil spille en central rolle i at udvikle og implementere projektet samt sikre, at vi når vores mål og resultater.
Dine arbejdsopgaver bliver:- Projektkoordinering fra planlægning til implementering, herunder håndtering af tidsplaner, ressourcer og målopfyldelse.
- Formidle projektets mål og resultater til interessenter, herunder politiske udvalg, virksomheder og interne aktører.
- Bygge og vedligeholde samarbejdsrelationer med både interne og eksterne aktører, herunder kommuner, virksomheder og uddannelsesinstitutioner.
- Koordinere arbejdet på tværs af flere forvaltninger og teams samt sikre et struktureret overblik over projektets mange sideløbende opgaver.
Om dig:Vi forventer, at du fagligt har:
- Kendskab til og erfaring med projektstyring.
- Et bredt kendskab til beskæftigelsesområdet samt gåpåmod til at opsøge de muligheder, der er i lokalområdet.
- Kendskab til unge med mangeartede udfordringer relateret til beskæftigelse og uddannelse.
- Evnen til at bevare overblikket og vant til at arbejde struktureret.
- Gode samtaleevner samt evnen til at være udholdende, vedholdende og fastholdende i en hyppig kontakt.
- God til skriftlig kommunikation.
Vi forventer, at du personligt er:
- Modig og har lysten til at arbejde med unge.
- Tålmodig og formår at fokusere på det fælles mål.
- Tillidsskabende, positiv og løsningsorienteret.
- Tror på borgeren og kan formidle denne tro på en motiverende måde.
Vi tilbyder:- En spændende og udfordrende projektkoordinatorstilling i et nyt og innovativt projekt.
- Mulighed for at arbejde tæt sammen med lokale virksomheder og offentlige aktører.
- Et godt arbejdsmiljø med fokus på samarbejde og resultater.
- Gode muligheder for personlig og faglig udvikling.
Jobcentrets vision: Vores jobcenter danner rammen om et fagligt miljø, hvor kvalitet, effektivitet, engagement og sammenhæng i det, vi gør, er nøgleord, som afspejles i en professionel og venlig betjening af borgerne, virksomheder og det politiske system. Aabenraa Kommune har fokus på et godt arbejdsmiljø og det gode liv.
Løn og ansættelsesvilkårStillingen er med forventet opstart den 1. maj 2025 eller efter aftale og er på 37 timer ugentligt.
Løn efter gældende overenskomst.
Du bliver ansat på jobcentret under afdelingen Job og Virksomhed og refererer til kontorlederen, men den daglige ledelse varetages af UU i den kommunale ungeindsats (KUI). Det er en forudsætning for stillingen, at du har kørekort til bil.
Yderligere oplysningerHvis du ønsker flere oplysninger, er du velkommen til at kontakte kontorleder for Job og Virksomhed, Nikolaj Stage Jensen, mail:
[email protected] eller tlf. 73 76 77 54 eller koordinerende leder af Den Kommunale Ungeindsats Kathrine Svane Christiansen, mail:
[email protected] eller tlf. 73 76 75 37 / 23 11 48 81
AnsøgningSend din ansøgning via linket senest 16. marts 2025.
Ansættelsessamtaler bliver afholdt 19. marts.
Vi glæder os til at høre fra dig.
I
Aabenraa Kommune har vi løbende brug for nye kolleger, der kan bidrage til kommunens fortsatte udvikling.
Kommunens mission er, at vi sammen skaber Det Gode Liv.
Er du tilflytter, vil vi gerne, at du falder hurtigt og godt til. Derfor har vi en række tilbud til
dig - og dem der eventuelt flytter med.