1. Alle Job
  2. Kontor og administration
  3. Ballerup

Ballerup Kommune

Virksomhedskonsulenter til Ballerups Kommunale Ungeindsats

Fuldtid

Permanent

Hold-An Vej 7, 2750 Ballerup, Danmark

SE PÅ KORT
Ballerup Kommune
ID: 2863771
|
Indrykket for 1 dage siden

Brænder du for at arbejde med unge mennesker og støtte dem i at finde deres vej til uddannelse eller arbejde? Har du kendskab til både uddannelsesområdet og arbejdsmarkedet? 

Den kommunale Ungeindsats (KUI) i Ballerup søger virksomhedskonsulenter til henholdsvis unge under 18 år og IPS-indsatsen.  

KUI har til opgave at koordinere de unges samlede forløb på tværs af uddannelses-, beskæftigelses- og socialindsatsen. KUI skal vejlede og støtte unge i at komme i uddannelse eller arbejde og udarbejde uddannelsesplaner sammen med den unge, og sikre gode overgange i det kommunale system.

KUI i Ballerup har ansvar for den samlede opgave omkring unge mellem 15 og 30 år, herunder IPS-indsatsen og den virksomhedsrettede indsats for unge helt ned i udskolingen. 

Særlig for IPS-konsulenten:
Vi søger en IPS-konsulent, som i tæt samarbejde med psykiatrien og andre behandlings-/støttetilbud går all in på at få ordinære timer eller ordinær uddannelse til unge mellem 18-29 år. 

Metoden i arbejdet adskiller sig fra den traditionelle tankegang, hvor vi træner personlige og sociale kompetencer, før vi taler ordinær ansættelse eller uddannelse, til nu at have fokus på job og uddannelse og sideløbende træne de sociale og personlige kompetencer. Den overordnede filosofi i IPS er, at unge med sindslidelser eller psykisk mistrivsel kan arbejde eller tage uddannelse uden forudgående træning, hvis de rette betingelser findes, og at ingen unge, der er motiverede for at arbejde eller påbegynde uddannelse, skal udelukkes fra.

Særligt for Virksomhedskonsulenten for de unge under 18 år:
Vi søger en virksomhedskonsulent, som skal arbejde målrettet, via omvendt formidling, på at finde fritidsjob til de 13-18-årige, herunder hjælpe de unge med at finde det rigtige match, forberede samtaler og kommunikere om CV og den gode ansøgning for grupper af unge, i samarbejde med vores uddannelsesvejledere.

Derudover i samarbejde med uddannelsesvejlederne etablerer praktikker efter Folkeskolelovens § 9.stk 4 og den kommende Juniormesterlære. Herunder være i dialog med virksomhederne og unge, hvor den praksisfaglige retning skal være en del af de sidste år i udskolingen. 

Skaffe og samarbejde om EGU-elevpladser for unge på FGU, samt samarbejde med FGU om de unge, som ønsker hjælp til at søge arbejde eller praktik. 

I samarbejde med vores skoleforvaltning og erhvervsafdeling planlægge og afholde Mini-Skills. Herunder at varetage netværket for virksomhederne, som er en del af Ballerup Kommunes Mini-skills netværk og se en fordel i at udbrede og udvide dette.  

Fælles for begge funktioner:

  • Støtte unge i at finde ordinært arbejde, herunder fritidsjob og lønnede timer
     
  • Iværksættelse af individuelle forløb som fx virksomhedspraktik, uddannelse, opkvalificering, mentorordning, løntilskud mv., samt opfølgning på og fastholdelse i disse
     
  • Afholdelse af motiverende samtaler, og mange af dem ude på virksomheden eller uddannelsessted
     
  • Sparring med borgere og virksomheder i forhold til at finde det rigtige match og udvikle kompetencerne hos den unge ude på virksomheden
     
  • I samarbejde med borger, arbejdsgiver og myndighed lægge en aktiv plan for den enkelte borgers vej til arbejde og/eller uddannelse
     
  • Udarbejdelse af CV i samarbejde med den unge
     
  • At formidle de handicapkompenserende ordninger i forbindelse med rekruttering og fastholdelse, herunder rådgivning om hjælpemidler, arbejdsredskaber, arbejdspladsindretning og personlig assistance
     
  • Sætte fokus på lønnede timer ud fra arbejdsgivernes behov for arbejdskraft og at ikke alle arbejder fuld tid. 

Dine kompetencer

  • Har en relevant faglig uddannelse og/eller erfaring
     
  • Du trives med at skabe relationer til mennesker i udsatte positioner, og har evnen til at åbne døre ude på virksomhederne
     
  • Du tager udgangspunkt i de unges kompetencer, ønsker og behov, og arbejder med at realisere deres drømme om uddannelse og job
     
  • Erfaring i at arbejde job- og uddannelsesrettet – og gerne erfaring med at skabe progression og inklusion af udsatte grupper på arbejdsmarkedet
     
  • Møder borgerne i øjenhøjde, og ser dig selv som en udførende indsats med fokus på mål, delmål og progression i samarbejde med den enkelte unge
     
  • Interesse for det lovgivningsmæssige arbejde. Centrale lovgivninger på området: Lov om Kommunal indsats for unge, Lov om en aktiv Beskæftigelsesindsats og Lov om Social Service
     
  • Har gode it-kundskaber – gerne erfaring med Fasit, UnoUng, Nexus, Vitas og/eller Jobnet
     
  • Har grundighed og præcision i forhold til at lave korrekte registreringer i systemet samt journaliseringer og registreringer generelt
     
  • Kan arbejde selvstændigt, målrettet og struktureret, men samtidig arbejde i et team
     
  • Kan holde mange bolde i luften uden at miste overblikket, er fleksibel og kan handle hurtigt, når der er behov for dette.     

Det får du hos os

  • Et spændende og udfordrende job
     
  • En arbejdsplads med sparring og opbakning fra kolleger såvel som ledelse
     
  • Engagerede og dygtige kolleger i et tværfagligt arbejdsmiljø
     
  • En arbejdsplads, hvor vidensdeling og arbejdsglæde har høj prioritet
     
  • En arbejdsplads med plads til mangfoldighed og humor
     
  • Månedsløn efter gældende overenskomst
     
  • En arbejdstid på 37 timer ugentlig med flekstidsordning.

Hvem er vi
KUI forankret i Center for Social & Arbejdsmarked. Her er der en forventning at om vi indgår i et tværfagligt samarbejde med alle kommunens andre forvaltninger, psykiatrien og uddannelsesinstitutioner og andre aktører omkring de unge. 

Du bliver en del af et engageret afsnit på 39 medarbejdere bestående af en afsnitsleder, teamledere, fagkonsulent, sagsbehandlere, ungeguides, uddannelsesvejledere, mentorer, socialpædagogiske vejledere og virksomhedskonsulenter.

I Ballerup Kommune lægges der vægt på, at opgaverne løses på tværs i organisationen og vi har valgt Samarbejdsmodellen som metode til arbejdet med komplekse sager i den sammenhængende ungeindsats/borgerforløb, der sikrer en koordinering af indsatser med én indgang til kommunen.

Vil du vide mere
Du kan få mere at vide om stillingen ved at kontakte afsnitsleder Rita Bråten på telefon 2154 3449.

Læs mere om Ballerup Kommune som arbejdsplads på job.ballerup.dk

Læs mere her:

https://ungeloeftet.dk/

https://star.dk/indsatser/ips/ips-metoden

https://www.kl.dk/beskaeftigelse-og-integration/beskaeftigelse/kommunal-ungeindsats/en-sammenhaengende-kommunal-ungeindsats

https://ballerup.dk/borgerforloeb

Ansættelsesproces og løn
Ansættelsesdatoen er den 1. juni 2025, eller gerne tidligere.

Skriv i din ansøgning om du er interesseret i en specifik stilling eller begge.

Vi holder samtaler i uge 15 og evt. 17

Stillingerne er som udgangspunktet 37 timer og er faste stillinger.

Ansøgningsfrist: den 30.03.2025

Vi tilbyder løn og ansættelsesvilkår ifølge gældende overenskomst efter principper om lokal løndannelse og efter aftale med den forhandlingsberettigede organisation.

Vi indhenter straffe- og eller børneattester.

Ballerup Kommune har indført røgfri arbejdstid den 1. april 2024. Læs mere her

Vi ser mangfoldighed som en styrke. Derfor opfordrer vi alle uanset køn, alder, handicap, religion, seksuel orientering eller etnisk baggrund til at søge job hos os.

Send din ansøgning online. Klik på ”Ansøg” nedenfor og vedhæft din ansøgning, CV og uddannelsesbevis. ¨

Skriv i din ansøgning om du er interesseret i en specifik stilling eller begge.

Vi glæder os til at møde dig.

 

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj dette job til din jobagent og få lignende job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Virksomhedskonsulent
Ballerup
Virksomhedskonsulent
Hovedstaden
Kontor og administration
Ballerup
Kontor og administration
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    Nyt job
    Nyt job

    Region Hovedstadens Psykiatri

    Lægesekretær/Sundhedsadministrativ koordinator søges til Psykoterapeutisk Ambulatorium for Spiseforstyrrelser på Psykiatrisk Center Ballerup.

    Fuldtid

    Maglevænget 2, 2750 Ballerup, Danmark

    Indrykket for 1 dage siden

    Fuldtid

    Mileparken 22, 2740 Skovlunde, Danmark

    Indrykket for 3 dage siden

Søg efter andre job