1. Alle Job
  2. IT
  3. København
Nyt job

Digitaliserings- og Ligestillingsministeriet

Visionær leder, der vil digitalisere fremtidens offentlige sektor og lede Taskforcen for kunstig intelligens

Fuldtid

Permanent

Stormgade 2, 1470 København K, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2874648
|
Indrykket i dag
Visionær leder, der vil digitalisere fremtidens offentlige sektor og lede Taskforcen for kunstig intelligens I Digitaliseringsministeriet skaber vi forandringer for fremtiden. Digitalisering er ikke svaret på alt – men det er svaret på meget. Digitalisering, og ikke mindst kunstig intelligens, skal blandt andet være med til at sikre velfærden i fremtidens offentlige sektor. Formår vi at udnytte teknologierne klogt og ansvarligt, så kan vi frigøre arbejdskraft, reducere administration og øge kvaliteten i den offentlige sektor. Alt sammen til gavn for danskerne.

Vi søger en dygtig og erfaren leder, der kan stå i spidsen for regeringens arbejde med ansvarlig udbredelse af kunstig intelligens og lignende teknologier i den offentlige sektor. Du vil konkret få ansvaret for at lede Den Digitale Taskforce for kunstig intelligens i den offentlige sektor, herunder for at sætte strategisk retning for arbejdet samt for at sikre, at de mange forskellige projektspor i programmet er i god gænge. Ansvarsområdet kan udvides afhængigt af ambitioner og kvalifikationer.

Taskforcen er godt i gang og har som ambition, at den danske offentlige sektor skal være verdensførende i anvendelsen af kunstig intelligens. Den er nedsat af regeringen, KL og Danske Regioner og består af indlånte medarbejdere fra syv ministerier samt KL og Danske Regioner. Den har været fuldt etableret siden oktober 2024 og er nu ved at lægge sidste hånd på et strategisk målbillede og en detaljeret programplan for arbejdet med udrulning af kunstig intelligens i den danske offentlige sektor. Næste skridt bliver at iværksætte konkrete projekter og indsatser, der skal skabe forudsætningerne for, at ambitionerne i målbilledet kan indfries.

Dig Du har en relevant akademisk uddannelse, og du er en garvet leder med erfaring fra en større offentlig institution.

Det er afgørende for os, at du:

  • Har indgående viden om og interesse for digitalisering og kunstig intelligens, og at du vil bidrage til at skabe positive forandringer for fremtidens digitale Danmark.
  • Har blik for enkle løsninger – ikke mindst inden for et så komplekst felt som digitalisering.
  • Ved, at vi gennem samarbejde skaber de bedste resultater. Det gælder både internt i departementet og i dine mange møder med interessenter.
  • Samtidig kan stå fast, når det er nødvendigt, i arbejdet med mange stærke interessenter.
  • Kan se dig selv i spejlet som en helt igennem ordentlig leder med evner til og motivation for at løfte kollegaer omkring dig.
Afdelingen Digitale Taskforce for kunstig intelligens i den offentlige sektor består af 14 medarbejderne inkl. en souschef. Medarbejderne er udlånt fra KL, Danske Regioner og en række ministerier. Taskforcen er en del af afdelingen Digital Offentlig Sektor, som har det samlede ansvar for at drive udviklingen af fremtidens digitale offentlige sektor og arbejdet i den.

Departementet I Digitaliseringsministeriet arbejder vi for, at Danmark fortsat skal være et foregangsland, og for, at vi får alle med.

Mens departementet er smalt, er vi fagligt brede – og vi hjælper hinanden. I det hele taget tror vi på, at de bedste resultater bliver til gennem konstruktivt samarbejde med både hinanden og vores omgivelser. Ordentligt, enkelt og sammen er vores fælles retning i stort og småt.

Vi er stolte af en kultur, der er så flad, som den kan blive. Vi rykker hurtigt på en skarp idé, vejen fra medarbejder til minister er kort, og departementschefens dør står åben. Vi gør os hver dag umage for at skabe en god arbejdsplads sammen. Det skal være rart, udviklende og meningsfuldt at gå på arbejde, og vi vil have et arbejdsliv i balance.

Løn og ansættelse Du bliver ansat i løngruppe 2 (lønramme 38) efter rammeaftalen for kontraktansatte chefer i staten. Du bliver ansat på åremål efter principperne i cirkulære om åremålsansættelse.

Hvis du i forvejen er tjenestemand, kan ansættelse evt. ske på tjenestemandsvilkår.

Du skal sikkerhedsgodkendes til ”HEMMELIGT” for at kunne blive ansat, og du skal kunne opretholde godkendelsen under hele din ansættelse.

Ansættelsesområdet er Digitaliseringsministeriet med tilhørende institutioner. Arbejdsstedet er Digitaliseringsministeriets departement, Stormgade 2-6, 1470 København K.

Vi har brug for dig snarest.

Søg Send ansøgning, CV og eksamensdokumentation elektronisk via stillingsopslaget på digmin.dk. Vi skal have din ansøgning senest den 26. marts 2025.

Test kan indgå i ansættelsesforløbet.

Spørgsmål? Har du spørgsmål til stillingen, så tag fat i departementschef Sophus Garfiel på 41 85 13 33.

Digitalisering er for alle. Vi opfordrer alle interesserede uanset køn, alder, religion, handicap og etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj dette job til din jobagent og få lignende job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Leder
København
Leder
Hovedstaden
IT
København
IT
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    Nyt job
    Nyt job

    DMI - København

    Presse- og kommunikationschef til DMI

    Fuldtid

    Sankt Kjelds Plads 11, 2100 København Ø, Danmark

    Indrykket i dag

    Nyt job

    Fuldtid

    Marengovej 23, 2300 København S, Danmark

    Indrykket i dag

    Nyt job

    Fuldtid

    Sankt Petri Passage 65, 1165 København K, Danmark

    Indrykket for 1 dage siden

    Fuldtid

    Hans Bogbinders Allé 3, 2300 København S, Danmark

    Indrykket for 1 dage siden

    Er du uddannet sygeplejerske, og brænder du for ledelse og udvikling af et tværfagligt team? Så kan vi tilbyde dig en spændende stilling som aftengruppeleder i Hjemmeplejen og Hjemmesygeplejen Amager.... Læs mere
    Københavns Kommune

    Fuldtid

    Haraldsgade 53, 2100 København Ø, Danmark

    Indrykket for 1 dage siden

Søg efter andre job

Andre brugere kiggede også på disse job:

Leder
København
Leder
Hovedstaden
IT
København
IT
Hovedstaden