Brænder du for det tværfaglige samarbejde og for at motivere og skabe gode forløb for ledige borgere, så er du måske den rette medarbejder for os. Ringsted Kommunen søger en engageret medarbejder til en ny styrket visitation.
Om jobbet
Vi opretter en ny styrket visitation og i den forbindelse søger vi en ny kollega med social faglig profil. Ambitionen for den nye socialfaglige visitation er en ny samtale med borgeren, og hvor vi kan medvirke til korteste varighed på kontanthjælp for alle.
Vi ønsker, at borgerne ved første henvendelse i Jobcenteret, får hurtigt hjælp til at (gen)indtræde på arbejdsmarkedet eller gå i gang med en uddannelse. Arbejdet består i, at vi med fokus på inddragelse og empowerment viser borgeren vejen, og sammen med borgeren udarbejder en god og samlet plan. En plan som selvfølgelig understøtter en tidlig og aktiv beskæftigelsesrettet indsats.
Dine opgaver bliver blandt andet at:
Det er vigtigt, at du evner at løse opgaven med den gode sammenhængende borgerservice i fokus. Din socialfaglighed skal i spil i mødet med vores mest socialt udsatte borgere. Her er det vigtigt, at du i samarbejde med borgeren kan sætte det rigtige hold rundt om borgeren.
Du kommer til at arbejde tæt sammen med dine kollegaer, som varetager kontaktforløbet for både de jobparate- og aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere. Dine kollegaer, som arbejder på kontanthjælpsområdet, er en dynamisk gruppe, med forskellig faglig baggrund.
Hvem er du
Vi har en travl hverdag med mange borgerhenvendelser, derfor skal du ikke være bange for at tage fat, og til tider have rigtig mange bolde i luften.
Vi søger dig, som er positiv i dit møde med de ledige, dine kolleger og øvrige samarbejdspartnere. Det er vigtigt, du er ansvarsbevidst og tør tage en selvstændig beslutning i opgaveløsningen. Du skal have en anerkendende og ressourcefokuseret tilgang til borgeren, et positivt menneskesyn og en tro på, at det lykkes for den enkelte borger at genindtræde på arbejdsmarkedet. Den rette kandidat har en socialfaglig uddannelse med relevant erfaring med målgruppen af ledige jobparate og /eller aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere.
Vi forventer, at du
Afdeling
Stillingen er placeret i en afdeling der varetager kontaktforløbet for både de Job-og aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere, Integration, Ressourceforløb og vores modtagelse samt administration. Afdelingen består af 28 medarbejdere og hvor udvikling, engagement og faglig kvalitet er i centrum.
Vi tilbyder
Da det er en ny oprettet stilling, får du rig mulighed for at udvikle og påvirke opgaveløsningen. Vi arbejder ud fra nedenstående strategier:
Udover det tilbyder vi:
Der afholdes ansættelsessamtaler den 29. januar 2025.
Det er en del af Ringsted Kommunes ansættelsespolitik at fremme ligelig kønsfordeling og etnisk ligestilling. Vi opfordrer både personer med dansk og anden etnisk baggrund til at søge den opslåede stilling.
Vi glæder os til at modtage din ansøgning.
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir