Vi søger en visitator 37 timer om ugen til en midlertidig stilling i perioden 1 maj 2025 til 31. juli 2026. Vi søger en kollega, der er uddannet sygeplejerske eller ergoterapeut, meget gerne suppleret med en visitatoruddannelse og/eller erfaring fra arbejdet som visitator. Dette er dog ikke en betingelse.
Lægger du vægt på høj faglighed, respektfuld kommunikation og god service?
Opfatter du inddragelse af borger, pårørende og samarbejdspartnere som en selvfølge?
Trives du i en politisk styret organisation med rammer, lovgivning og plads til individuelle vurderinger?
Så er det dig, vi søger som vores nye kollega.
Vi er et udviklingsorienteret og tværfagligt team, der består af 11 visitatorer, 9 sagsbehandlende terapeuter og 3 administrative medarbejdere. Vi er en del af Center for Social, Sundhed og Pleje.
Vi har fokus på høj faglighed i levering af ydelserne og at borgerne oplever en god service. Der er i visitationen en udpræget grad af selvstændighed i arbejdstilrettelæggelsen og arbejdsudførelsen.
Arbejdet indebærer tværfagligt samarbejde med borger, pårørende og interne afdelinger som træning, hjemmepleje og andre relevante kolleger og ledelse.
Visitationsenheden er geografisk opdelt, hvorved kendskab til borgerne er stort, men det er et fælles ansvar, at opgaverne i hverdagen udføres Faglig sparring er en selvfølge i gruppen.
Vi har en travl og omskiftelig arbejdsdag med mange spændende og udfordrende opgaver, hvor arbejdsmiljø, fællesskab og humor er vigtige elementer.
Forventninger til dig
Vi lægger stor vægt på dine kommunikative evner, mundtligt som skriftligt - og dine evner til at håndtere komplicerede samtaler med respekt, lydhørhed og empati.
Du kan se sagen ud fra et borgerperspektiv og med din faglighed vurdere borgers situation og formåen, for derefter at være koordinerende og træffe afgørelser.
Du trives i en politisk styret organisation.
Du er robust og trives i en omskiftelig hverdag.
Du kan lide at arbejde struktureret, systematisk og selvstændigt.
Du kan reflektere over egen og andres praksis og medvirker til personlig som faglig udvikling i teamet.
Du er positiv, rummelig og fleksibel.
Du har kørekort.
Personlige kvalifikationer
Kollegial, loyal, ansvarlig, rolig, gode samarbejdsevner, god til kommunikation – både skrift og tale. Evner refleksion og at være koordinerende og faciliterende i sagsbehandlingen.
Visitationen bevilger indsatser efter Lov om Social Service, visiterer til ældre- og plejeboliger, bevilger indsatser efter Sundhedsloven og skal fra 1. juli 2025 visiterer helhedsforløb efter Ældreloven
Visitationen varetager god forvaltningsskik, træffer tydelige afgørelser og implementerer relevante principafgørelser.
Vi arbejder i Cura og med Fællessprog III.
Vi tilbyder
Visitatorstilling på 37 timer, eller timetal efter ønske
At stille din nysgerrighed på arbejdet som visitator.
Trygge rammer.
Selvstændigt arbejdsområde med mange forskelligartede opgaver.
Faglig sparring og kollegialt sammenhold.
Hjælpsomt og humoristisk fællesskab.
Løn og ansættelse er efter gældende overenskomst.
Stillingen er til besættelse fra 1. maj 2025, eller snarest derefter
Vi glæder os til at høre fra dig.
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir